Johs. V. Jensen og Thit Jensen Museet

Museet for Himmerlands berømte søskendepar. Johannes V. Jensen; Danmarks Nobelprisvinder i litteratur & Thit jensen; forfatter, kvindesagsforkæmper og valkyrie. Oplev historien om dyrlægesønnen fra Farsø, Nobelpristageren i litteratur og Danmarks måske største forfatter i det 20. århundrede. Med udgangspunkt i fødehjemmet i Farsø fortælles historien om Johannes V. Jensens barndom og ungdom, om familie, rejser og litterære klassikere som Himmerlandshistorier, Den Lange Rejse og Kongens Fald, der er kåret til århundredets danske roman. Oplev også Arbejdets Rum, en udstilling med effekter fra Johannes V. Jensens arbejdsværelse. Bygget op omkring det største enkeltudlån af genstande i Nationalmuseets historie. En ny udstilling fortæller om Thit Jensen. Forfatter og kvindesagsforkæmper. I mange år stod hun i skyggen af sin berømte storebror. Med trods og talent skabte hun sig en forfatterkarriere der spændte over et halvt århundrede. Med sine utallige og kontroversielle foredrag om kvindens stilling blev hun en drivende kraft i kampen for kvindernes ligestilling. Udstillingen er bygget op omkring genstande og fortællinger fra Thit Jensens liv og giver et direkte blik på en farverig og sammensat personlighed, der stadig fascinerer.

Johs. V. Jensen og Thit Jensen Museet

Søndergade 48

9640 Farsø

Tlf: 98 66 67 88

Yderligere information: Hjemmeside
Entré: 15