Modelparken Danmark

Tog, perron og et billethus i miniformat - Modelparken i Egå har minijernbane i hyggelige omgivelser. Foreningen Viby Minitog, der siden starten i 2002 har kørt med sine små tog på en transportabel bane, fik i 2009 en aftale med gartneriet for enden af Egå Møllevej, om at leje et stykke jord til at bygge en permanent udendørs jernbane med 184 mm sporvidde. I efterårsferien samme år blev den transportable bane stillet op på gartneriets parkeringsplads, og i december måned blev der lavet julelandskab og kørt med tog i et af drivhusene. April 2010 gik jordarbejdet i gang, og 15. august kunne der holdes "rejsegilde" med kørsel på den første rundstrækning. Inden længe blev der lavet perron, perronspor og et lille billethus kom op at stå. I løbet det følgende 1½ år er området blevet en flot park med blomsterbede og kuperede græsplæner. Pinsen 2012 blev den officielle start på Modelparken Danmark, som foreningen i mellemtiden også havde skiftet navn til. Modelparken, Egå Møllevej 213, 8250 Egå

Modelparken Danmark

Egå Møllevej 213

8250 Egå

Tlf: 71 99 70 01

Yderligere information: Hjemmeside
Åbningstider:

Åbent: Kl 10-15 alle søn- og helligdage

Entré: Fri entré, 20 kr pr tur