Red Barnet - Ringsted Lokalforening

Velkommen til Red Barnet i Ringsted! I Ringsteds Lokalforening arbejder vi primært med projektet Familieklubben: I mange familier er der ikke råd til en tur i zoologisk have og en tur ud i naturen forekommer måske uoverskuelig alene med 3 børn på armen og med offentlig transport. Det fører til social isolation og påvirker hele familien. Derfor arbejder vi på at give udsatte børn og deres familier en god oplevelse.
Men vi har også andre opgaver: I tilfælde af en naturkatastrofe sørger for at få indsamlingbøsser ud i butikker og på arbejdspladser senest 48 timer efter katastrofen er indtrådt, så Red Barnet kan yde den hurtigst mulige indsats.
Og endelig har Red Barnet en årlig landsindsamling den første søndag i september, hvor man kan melde sig som frivillig koordinator eller indsamler og dermed være frivillig i Red Barnet i en mere tidsafgrænset periode
Rent praktisk er opgaverne så forskellige som indkøb til arrangementer, planlægning og udførsel af aktiviteter i Familieklubben, hvervning af frivillige ved f.eks. dele foldere ud på Torvet, fundraising, hænge plakater op på skoler, i butikker og på arbejdspladser. Vi mangler frivillige og der er plads til alle - velkommen!

Red Barnet - Ringsted Lokalforening

Prins Burisvej 54 B

4100 Ringsted

Tlf: 61 10 69 02

Yderligere information: Hjemmeside