Sysselkoret

Sysselkoret "Det Kærlige Kor". Koret har gennem årene givet over 100 koncerter. Højdepunkter har været deltagelse i "Good Old Days" på Hjørring Teater, en tradition/show der forsøger at skabe rammer og stemning i gammel engelsk musical - stil. Sysselkoret har siden 1993 været fast ingrediens som åbningsnummer, og her har vi således haft rig lejlighed til at udfolde os på scenen. Desuden har koret optrådt i en mængde forskellige sammenhænge og med mange forskellige samarbejdspartnere: til lokale kulturarrangementer, til byfester, til big-band/kor koncerter, til jubilæumsfester, til virksomhedsarrangementer, til flygtningearrangementer, som den syngende del af Hjørring Sommerspil i 2002, til Hjørring Messen og som underholdende indslag på byens plejehjem m.v.. Som High Light kan nævnes tur til Kina i 2007, hvor koret optrådte i mange sammenhænge, bl.a. på et universitet, Den Kinesiske Mur og mange andre spændende steder. En lignende tur med optræden og kulturelle oplevelser forventes gennemført i 2012. Koreografi og sceneoptræden. Et vigtigt moment i korets optræden er, at det ikke blot skal være en oplevelse at høre - men også at se på koret. Korets påklædning afspejler derfor som basis alle regnbuens farver, men koret kan også finde på at optræde i alt fra beach - dress til gallatøj alt efter lejligheden. Vi arbejder med koreografi, som laves af et par af korets medlemmer. En del af sangene er ledsaget af dans og bevægelse. Korets dirigent er Camilla Hyttel

Sysselkoret

Langagervej 26

9800 Hjørring

Tlf: 61 77 74 90

Yderligere information: Hjemmeside