Lyngby-Taarbæk Rideklub

Lyngby-Taarbæk Rideklub er en sportsklub, der drives med frivilligt, ulønnet arbejdskraft under Folkeoplysningsloven. Klubben er medlem af Fællesrepræsentationen for idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk kommune (FIL) samt Dansk Ride Forbund/Danmarks Idræts-Forbund. Lyngby-Taarbæk Rideklub holder til på Stenrødgaard, som ligger tæt på både bus og S-tog. Vi råder blandt andet over to ridehuse, flere udendørsbaner, mange folde og vores sociale samlingsted Rytterstuen. Desuden har vi en direkte ridesti til Ermelunden og Fortunporten i Dyrehaven. På Stenrødgaard er der plads til alle, der ønsker at være med i en sportsklub, hvor man lægger vægt på at have det rart sammen, og hvor man tager hensyn til hinanden. I årets løb arrangeres der arbejdsdage, stævner, familiedage, ryttermærkeundervisning, ringridning, ridelejr og andre sociale arrangementer, som alle er velkomne til at deltage i. Rideklubbens største aktiv er Rideskolen, og på Stenrødgaard står der rigtig mange skønne heste og ponyer. Rideskolen tilbyder rideundervisning for begyndere som øvede fra 5 år og opefter, og man kan få eneundervisning eller ride på et hold. Hvis du har lyst til at gå til ridning, kan du læse mere om os på vores hjemmeside. Du kan også kontakte os på ovenstående adresse. Vi glæder os til at se dig!

Lyngby-Taarbæk Rideklub

Jægersborgvej 53

2800 Kongens Lyngby

Tlf: 20823060 /45884480

Yderligere information: Hjemmeside