Jonstrup Jazz Festival

Jonstrup Jazz Festival falder hvert år den tredje weekend i august.
Sådan har det været siden 1996, og hvert år danner det tidligere Jonstrup Seminarium idylliske rammer om festivalen i den lille landsby ved flyvestationen.
Det er både en fejring af god musik, en byfest for hele familien og en mulighed for at danse sommeren farvel eller bare vippe med tæerne, mens man nyder kunstudstillingen, en stille øl eller de mange andre sjove og hyggelige tilbud, der er faste programpunkter år efter år. Det er netop kombinationen af glade børn og voksne, dejlig musik og i det hele taget hyggelig stemning, der gør Jonstrup Jazz Festival til noget ganske særligt.

Vel mødt! NB: Gyldigt coronapas skal forevises i Indgangen.
Der er opsat persontæller i Indgangen (ikke kamera), som overvåger antallet af personer inde på festivalområdet.

Vi tager mod dankort og MobilPay.

Billetter: Der er et begrænset antal billetter til salg. Forsalg: Kun på Billet.dk: https://jonstrup-jazz-festival.billet.dk/.
Hvis ikke der er udsolgt, sælges overskydende billetter i Indgangen.

Arrangementet er udendørs, men en stor del af pladsen er overdækket med telte, hvor der er borde og bænke, men tag alligevel lidt varmt tøj med til om aftenen. Man kan roligt slippe børnene løs og lade dem deltage i det store Børneprogram.

Mad og drikkevarer må ikke medbringes. Du støtter festivalen, når du køber mad og drikke her og er med til at skabe grundlaget for at musikken og glæden fortsat trives og udvikles i Jonstrup.

Der er lækker aftensmad fra Restaurant Jonstrup Gl. Købmandsgård fredag og lørdag. Søndag kl. 10 er der jazzbrunch

Jonstrup Jazz Festival

Bringekrogen 38

3500 Værløse

Tlf: 29 86 60 64

Yderligere information: Hjemmeside
Åbningstider:

Åbent: Fredag 17 - 24, Lørdag: 14 - 24, Søndag 10 - 16

Entré: Alle 3 dage: kr. 400, Enkeltdage: kr. 175. Ungdom (12-17 år) 3 dage: kr. 75