Kalender

Dato

Kategori


Søg i kategori
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
17/2 2020
Kristrup Kirke
Kristrupvej 129
8960 Randers SØ
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 56.4463, Lon 10.064

Kristrup Sogn, Randers-Hadsten Provsti, Århus Stift


Viser 55 events fra/efter 19. apr. 2024

12. Sep Møder

Menighedsrådsmøde i Kristrup

Torsdag den 12. september 2024, kl. 18.30-21.
Kristrup Kirke,
Kristrupvej 129, Randers SØ
Offentligt menighedsrådsmøde..
Vis kort
24. Sep Foredrag

Kristrup Højskoleforening

Tirsdag den 24. september 2024, kl. 10.30-13.30.
Kristrup Kirke,
Kristrupvej 129, Randers SØ
2 år i Siriuspatruljen v. fhv. tjenestegørende ved Siriuspatruljen Rasmus Mannerup Jørgensen Hør om det krævende optagelsesforløb til Slædepatruljen Sirus og bliv klogere på Slædepatruljens arbejde i verdens største nationalpark..

Kom med en tur til Nordøstgrønland og hør om 2 år ved Slædepatruljen Sirius. Rasmus starter med at fortælle om optagelsesforløbet, og hvad der kræves, før man overhovedet står på Grønland som en del af patruljen. Herefter følger et lille historisk oprids af slædepatruljens historie og oprindelse, hvorefter han gennem egen videoklip og billeder fortæller om sine 26 måneder som patruljefører. Hovevægten er naturligvis lagt på de 12 måneders slæderejse, hvor vi møder et rigt dyreliv og færdes i et helt unikt landskab med masser af udfordringer i forhold til vejr, vind og hunde
Vis kort
3. Okt Klassisk

Schubert i kirken

Torsdag den 3. oktober 2024, kl. 19.30.
Pris: Fri entré
Kristrup Kirke,
Kristrupvej 129, Randers SØ
Den østrigske komponist Franz Schubert (1797 - 1828) er måske bedst kendt for sine lieder, og for sin store produktion af kammermusik og klavermusik. Ikke desto mindre nåede han at komponere en del kirkemusik, heriblandt seks messer udover Deutsche Messe..

Deutsche Messe er ikke teknisk set en messe, men en samling af hymner, som er strofiske lovsange på rim, skrevet i et enkelt poetisk sprog, som menighedssang. Teksterne tager udgangspunkt i nogle af den klassiske messes forskellige led. Værket er skrevet i 1827, og blev udgivet i Wien som samling til brug ved gudstjenesten. Teksterne er skrevet af Johann Philipp Neumann (1774 - 1849), en østrigsk professor i fysik, og Schuberts ven. Neumann var en mand af oplysningstiden, og brændte for at udbrede en kirkemusikalsk praksis, der kunne appellere til det bredest mulige publikum. Derfor bestilte han sin ven Schubert til at komponere musikken til Deutsche Messe, som han selv havde skrevet teksterne til.

Almindeligvis består en messe af en række faste samt årstidsbestemte, udskiftelige messeled, hvis traditionsbundne latinske tekst har været brugt siden 300-tallets oldkirke. Disse ældgamle tekstlige grundelementer af gudstjenesten genfinder vi overalt i de store mestres messer og dødsmesser op gennem musikhistorien. Schuberts Deutsche Messe består af ni satser, som spejler romermessens Introitus, Gloria, Credo, Offertorium, Sanctus, Communio, Agnus Dei, Ite Missa Est og afsluttende en sats skrevet over fadervor. Musikken i Deutsche Messe er enkel, og skrider frem i et adstadigt tempo, og både tekst og musik er skrevet så almindelige mennesker kan synge med.

Medvirkende ved koncerten:

Helle Mostrup Skovkjær, sopran

Kristrup kirkes kor

Kristrup kirkes organister, Karen Sofie Worre Sørensen og Rikke Alminde Bendtsen

Koncerten er en del af Randers Kirkemusikfestival
Vis kort
8. Okt Foredrag

Kristrup Højskoleforening

Tirsdag den 8. oktober 2024, kl. 10.30-13.
Kristrup Kirke,
Kristrupvej 129, Randers SØ
Kunstig Intelligens (AI) og ChatGPT: Hvad kan vi bruge det til?.

V. jurist og foredragsholder Brian Nygaard Oswald På denne dag vil du fra A-Z få en indføring i, hvad kunstig intelligens (AI) er, og hvad du kan bruge det til i dit privatliv - og det er ikke så lidt! Du vil stifte bekendtskab med, hvordan du kan bruge kunstig intelligens til at lave billeder, lave taler, læse korrektur, hjælpe børnebørnene med lektier mv. Der er dog også nogle farer ved kunstig intelligens. Det bliver du også klogere på. Foredraget lægger op til debat om, hvordan man med fordel kan bruge kunstig intelligens, og hvad man skal passe på. Debatskabende arrangement. Arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet
Vis kort
10. Okt Møder

Menighedsrådsmøde i Kristrup

Torsdag den 10. oktober 2024, kl. 18.30-21.
Kristrup Kirke,
Kristrupvej 129, Randers SØ
Offentligt menighedsrådsmøde..
Vis kort
22. Okt Foredrag

Kristrup Højskoleforening

Tirsdag den 22. oktober 2024, kl. 10.30-13.30.
Kristrup Kirke,
Kristrupvej 129, Randers SØ
Højskolesangbogen v. kirkemusiker, korleder og komponist Anne Odgård Eyermann. Alle udgaver af Højskolesangbogen har deres særkende..

Det gælder naturligvis også den nyeste 19. udgave, som både er en fortsættelse af traditionen og en fornyelse, farvet af samtiden. Anne Odgård Eyermann vil med afsæt i sangene pege på nye retninger i Højskolesangbogen og fortælle om udvalgets overvejelser i forbindelse med udvælgelsen. Anne Odgård Eyermann var medlem af sangbogsudvalget til den nye Højskolesangbog. Arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet
Vis kort
5. Nov Foredrag

Kristrup Højskoleforening

Tirsdag den 5. november 2024, kl. 10.30-13.30.
Kristrup Kirke,
Kristrupvej 129, Randers SØ
Jeppe Aakjær v. højskoleforstander og foredragsholder Lillian Hjorth-Westh. Alle nyder Aakjærs dejlige sange. Jeppe Aakjær var også forfatter til romaner, noveller, skuespil og lokalhistorie..

Aakjær fik med romanen "Vredens børn" stor betydning for den sociale udvikling i Danmark. Han levede fra 1866 til 1930. Han levede de sidste mange år på gården Jenle i Salling. I foredraget om en at Danmarks mest skattede digtere er der naturligvis fællessang. Arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet
Vis kort
14. Nov Møder

Menighedsrådsmøde i Kristrup

Torsdag den 14. november 2024, kl. 18.30-21.
Kristrup Kirke,
Kristrupvej 129, Randers SØ
Offentligt menighedsrådsmøde..
Vis kort
19. Nov Foredrag

Kristrup Højskoleforening

Tirsdag den 19. november 2024, kl. 10.30-13.30.
Kristrup Kirke,
Kristrupvej 129, Randers SØ
Jutta Bojsen-Møller og kvinders valgret 1915 v. cand. theol. Anna Bojsen-Møller. Jutta Bojsen-Møller var formand for Dansk Kvindesamfund omkring år 1900. Hun kæmpede for, at kvinder skulle have ret til at stemme til politiske valg..

I sin lange formandsperiode frem til 1910 rejste Jutta Bojsen-Møller Danmark tyndt for at oprette nye kredse og for at agitere for "lige Ret for Mand og Kvinde", og det blev hurtigt tydeligt, at hun havde en særegen evne til at få folk i tale. Med sin udstråling, med sin varme og sit engagement tryllebandt hun folk, når hun stod på talerstolen. Samtidig havde hun politik i blodet og lod sig ikke slå ud af interne uenigheder i kvindebevægelsen, men blev en samlende figur. Hendes motto var: "Vær Kvinde og ikke Mand. Følg dit Hjerte og brug din Forstand". Hør beretningen om hende og kvindernes kamp for stemmeret i Danmark. Arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet
Vis kort
7. Jan Foredrag

Kristrup Højskoleforening

Tirsdag den 7. januar 2025, kl. 10.30-13.30.
Kristrup Kirke,
Kristrupvej 129, Randers SØ
Anne Marie, Agnes og Alhed - passion og kvindeliv v. cand. mag., dramaturg Lisbeth Weitemeier Det lå ikke i kortene, at de skulle blive kunstnere. Tiden, normerne og konventionerne ville noget andet..

I foredraget følger vi tre kvindelige kunstnere, der hver især fulgte deres passion for den kunst, de følte sig kaldet til at udføre, på trods af at den tid, de levede i, også blev deres modstrid. Hør hvordan kærlighed, familieliv og kunstens kald har skabt en ganske særlig historie om tre af vore store kvindelige kunstneres kamp for deres virke i modgang og medgang. Alhed Larsen var kunstmaler og gift med kunsmaleren Johannes Larsen, Anne Marie Carl Nielsen var billedhugger og gift med komponisten Carl Nielsen, og Agnes Slott-Møller var kunstmaler og gift med kunstmaler og underviser ved Kunstakademiet, Harald Slott-Møller. Arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet
Vis kort