Kalender

Dato

Kategori


Søg i kategori
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
21/6 2023
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket
Stemannsgade 2
8900 Randers C
Tlf: 87 10 68 00
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 56.4605, Lon 10.0409

Randers Bibliotek


Viser 101 events fra/efter 16. jun. 2024

Morgensang på biblioteket

Onsdag den 7. august 2024, kl. 08.30-08.45.
Pris: Fri entré
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Kom på Randers Bibliotek og deltag i et kvarter fælles morgensang - en go' start på dagen..

Vi har et bibliotek med en akustik, som er ideel til fællessang, derfor indbyder vi til morgensang en række onsdagsmorgener fra august til december kl. 8.30 midt i Randers Bibliotek.

Vi synger en fire-fem sange, og herefter kan vi gå på arbejde eller ud i verdenen med opladt sind.
Peter Elmelund slår tonen an på guitar og giver sangene en kort introduktion.

Det foregår i Pyramiden den første onsdag i måneden og hver onsdag i december frem til jul.

Datoerne er følgende: 7.8., 4.9., 2.10., 6.11., 4.12., 11.12. og 18.12.

Gratis.

Ingen tilmelding
Vis kort
7. Aug For børn

Chilltime med højtlæsning for Tweens og deres voksne

Onsdag den 7. august 2024, kl. 10.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Hvornår har du sidst læst højt for din tween - og hvornår har nogen sidst læst højt for dig?. Glæd jer til en unik mulighed for mental wellness og en god historie, sammen med en børnebibliotekar og en lille gruppe af jævnaldrende..

Nærvær, samvær og vær-som-I-er er i centrum til denne 1 times læsefordybelse, hvor I vil få læst en lækker tekst op af bibliotekaren. Undervejs taler vi om historien, og alt det, den får os til at tænke på.

Arrangementet er for de 9-13 årige og deres voksne.

Der er ingen krav eller forberedelse, når vi læser sammen - så kom som I er!

Tilmelding er nødvendig. Både børn og voksne skal have billetter.

Vi mødes ved caféområdet i biblioteket
Vis kort
7. Aug For børn

Brætspils onsdage

Onsdag den 7. august 2024, kl. 10.
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Hvem har håneretten?.

Børnebiblioteket har fundet en masse spil frem både de traditionelle som f.eks. kryds og bolle, ludo og mikado. Og så har vi indkøbt nogle af de nye populære familiespil, som I kan komme og spille sammen med familien eller med nye venner
Vis kort
8. Aug For børn

Krea torsdage

Torsdag den 8. august 2024, kl. 10.
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Slip fantasien løs..

Børnebiblioteket finder perler, karton, maling og meget mere frem hver tirsdag i sommerferien. Tag en pause og lave noget med dine hænder
Vis kort
9. Aug For børn

Fun friday

Fredag den 9. august 2024, kl. 10.
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Masser af sjov..

Vi inviterer ind til sjove aktiviteter for børn og barnlige sjæle. Medbring fantasi og godt humør, så sørger vi for resten
Vis kort
10. Aug For børn

BedsteforældreBørnerockbal med rockbandet "A-Lene med Drengene"

Lørdag den 10. august 2024, kl. 10.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Så er der rockkoncert, hvor der skal danses vilde sange med tøjdyrene. Og gerne med bedstemor!.

Det er lørdag formiddag, så hele familien kan komme med!

Tag dit farlige tøjdyr med, og vi vil danse til gode sange, som bliver spillet af det knaldhamrende rigtige rockband "A-Lene med Drengene" med Lene Johnsen, sang og klaver, Peter Elmelund, el-guitar, Niels Ole Husum, bas, og Thomas Ingemann, trommer.

For de 3-8 årige og deres pårørende i Kulturhusets sal. Både børn og voksne skal have billet.

Arrangementet er støttet af Randers Festuge
Vis kort
15. Aug Baby/barsel

Babymusikleg

Torsdag den 15. august 2024, kl. 10.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Kom og syng og leg med din baby..

Med babymusikleg er du med til at give din baby en musisk start på livet. Sammen med biblioteksmusikanten Peter Elmelund synger vi, laver bevægelser til sangene og spiller på rytmeinstrumenter - og gør alt det gode, man kan gøre, for at understøtte den musikalitet, alle børn er født med. Husk tæppe eller dyne!
Der er mulighed for en fælles kop kaffe eller te bagefter.

For de 3-12 måneder
Vis kort
15. Aug Andet

Trøstemus-café

Torsdag den 15. august 2024, kl. 13-16.
Pris: Fri entré
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Vil du være med til at gøre en forskel for vores børn, så de kan føle sig mere trygge i deres møde med det danske sygehusvæsen, så er du absolut kommet til det rigtige sted..

Kom og hækl/strik trøstemus og andre trøstere sammen med "Mussemødre". Her får du mulighed for at hilse på andre, der elsker at hækle til et godt formål. Læs mere på Trøstemus Danmarks Facebook-side https://www.facebook.com/groups/1849076555329402.

Arrangementet byder på hygge og lidt deling af tips og tricks. Måske nogle af jer har nye, gode idéer og opskriver til skønne trøstere. Der er garn og fyld - medbring selv nåle/pinde, kaffe og kage, hvis I har lyst til det.

Alle er velkomne - og selvom man ikke er med i "Trøstemus-gruppen".

Vi hækler/strikker i efteråret 2024 følgende torsdage: 12. september, 17. oktober og 14. november.

Det foregår i Den Blå Boks.

Kontaktperson på trøstemus-café på Randers Bibliotek: Lone Fogh
Vis kort
15. Aug Andet

Forfattervandring 2024

Torsdag den 15. august 2024, kl. 17.
Pris: Entré: 150 kr Køb/bestil billet
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Tag med på forfattervandretur under åben himmel i Randers og oplev Karin Slot Christiansen, Mich Vraa og Tine Gøtzsche..

Torsdag aften i Randers Festuge kan du tage med Randers Bibliotek på en spændende forfattervandring.
Deltagerne deles op i to grupper, som på skift møder de to forfattere:
  • Karin Slot Christiansen: "Fuglene synger baglæns" og "Englen i havet"
  • Mich Vraa: "Under en anden himmel"


Forfatterne fortæller og læser op i 25 minutter. Efter de to foredrag mødes grupperne et tredje sted, hvor moderator Tine Gøtzsche tager en snak med de to forfattere bl.a. om relationer, natur og kærlighed til litteratur.

Her kan du nyde en menu, som du bestiller og betaler med billetten, samt drikkevarer. Der er en ansat fra Randers Bibliotek med begge grupper som guide. Du får besked om, hvor du skal møde. Glæd dig til en stemningsfuld aften i vores smukke by.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Lena Koldsø.

NB. Tag gerne et siddepude med. Arrangementet egner sig ikke til gangbesværede. Du skal være forberedt på at stå op til de to foredrag. HELE ARRANGEMENTET FOREGÅR UDENDØRS.

Menu

Coq au vin med tilbehør
(med udgangspunkt i opskriftsuniverset i Mich Vraas bog "Under en åben himmel")
Pris pr. kuvert: 160,-
Drikkevarer købes separat på dagen.

Leverandør: Deli`en Østervold
Vis kort
17. Aug Andet

Repair Caféen holder åbent til Kulturhusets genåbningsfest

Lørdag den 17. august 2024, kl. 10-13.
Pris: Fri entré
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
I anledning af Kulturhusets genåbningsfest holder Repair Caféen åbent på en lørdag..

I bæredygtighedens navn kan du få hjælp til at få repareret dine huller i sokkerne, brødristeren eller limet knoppen på bordflagstangen inden det ryger i skraldespanden.
Kig forbi, hvis du har ting, som du ikke selv kan fikse i Repair Caféen på Randers Bibliotek i "Den Blå Boks"

Repair Caféens mål er hjælpe til med de små reparationer, der kan give brugsgenstande en længere levetid.
I Repair Caféen møder du vores fingersnilde frivillige, også kaldet 'fiksere'. I vil i fællesskab undersøge, om I kan reparere din medbragte ting, som er i stykker.
Reparationerne kan være mange; en ødelagt oplader, en flænge i trøjen, hul i sokken, børnenes fjernstyrede bil eller brødristeren, der er stået af.

Vi glæder os til at se jer og sætte skub i reparationerne!

Kontakt Lena Koldsø eller Susanne Vestergård, hvis du har spørgsmål til caféen.

PS. Tøjet skal være rent.

Repair Caféen holder i øvrigt åben den første og sidste onsdag i måneden kl. 14-16.30 og har til huset i "Den Blå Boks" på Hovedbiblioteket
Vis kort