Kalender

Underviser: Luise Dalsgaard Larsen
Hold: 6624106510

Skulpturer af Torben Harbo f. 1950 (DK) Den første særudstilling på GAIA Museum i år er med den talentfulde violinist og kunstner Torben Harbo..

Med sin virtuose teknik og ekspertise inden for både musik og kunsthåndværk er han en sand og selvlært mester i sit felt. Han leverer enestående musikalske præstationer på sin violin, og han skaber unikke skulpturer af sten, metal eller træ.

Torbens værker vokser ud alle vegne på hans landsted på Djursland, hvor han har boet siden begyndelsen af 1970´erne. Han var med til at grundlægge bandet Djursland Spillemændene i 1972. Han forlod bandet efter fem år og forsatte sin karriere blandt andet med guitaristen Ivan Sand, som han stadig spiller med.

Ivan Sand beskriver Torben på denne måde "Kunst er hele hans liv, om det er indenfor musikken, stenen, metallet eller træet, virker det som om værdsættelse af hans kunst er den største del af betalingen. Med en filosofi om, at "Hvis man har for meget succes, er der noget galt", stræber Torben Harbo efter at skabe kunst, der ikke kun går efter kommerciel succes, men frem for alt har dybde og ægthed".

I udstillingen på GAIA Museum vises et bredt udsnit af Torbens kunstneriske virke - både nyt og gammelt. Motiverne er kvinder og mænd, musikere, fugle, masker, runer, keltiske mønstre, brudstykker af sangtitler og sentenser. En verden uden begyndelse og afslutning.

Udstillingens titel er inspireret af Doors nummeret "When the Music´s over" fra 1967. Titlen er valgt, fordi Torben altid er i gang; når musikken stopper, fortsætter han med at hugge, snitte, skære og formgive de skulpturer, du kan opleve i udstillingen på GAIA Museum

Se på billederne, deres glade og voldsomme farver, de dansende figurer med smukke former og angste øjne, store lyttende ører og vilde hår. Se en mangfoldighed af liv og kulør, af håb og fortvivlelse, af kunstnerisk udtryk..

Iben Jørgensen - 1968 - 2022

Hvordan beskriver man et menneske med ord? Ikke mindst et så farverigt og komplekst menneske, fyldt af store modsætninger og følelser, som Iben var.

For Iben var så mange ting. Hun kunne indtage og fylde et rum med sin varme, sin smukke fremtoning, latter, humor og med sit glade, festlige væsen byde alle velkommen til at være en del af fællesskabet.

Eller hun kunne krybe sammen og skjule sig bag malerplettet, mørkt tøj med håret ned foran ansigtet, bange for at blive bemærket. Iben var varm, eventyrlysten, intelligent, charmerende, stærk, empatisk, stædig, betænksom og utroligt generøs og sjov. Og til andre tider, senere i livet, var hun også ensom, sårbar og angst, hun skjulte sig for verden og kunne blive meget vred.

Iben foretrak farver og former fremfor ord. Hun kunne ganske vist drikke spandevis af kaffe, gerne siddende på en hyggelig rodet cafe med venner, og ordene flød, snakken og latteren flød, kaffen flød og Iben hyggede sig. I timevis. Gerne natten lang, med musik og god belysning. Iben var verdensmester i at hygge sig.

Men hun udtrykte sig bedst med farver, at tegne, male, modellere, sammensætte ting til nye udtryk. Fra hun var en helt lille pige, tegnede hun fremfor at forklare sig med ord. Det var ikke altid let i en familie, hvor resten af medlemmerne var bedre til ord end til billeder. Men Iben holdt fast og tegnede videre.

Trods omverdenens pres og normer for, hvordan en rugbrødsdansker bør indrette og leve sit liv - arbejde, pænt hjem, en skemalagt dagligdag - insisterede Iben på at gøre tingene på sin egen facon. Hun ville have plads til spontanitet, ikke et 9-til-17 job uden nullermænd i krogene!

Kaninen Notle blev Ibens kæreste ven. Notle levede i usandsynligt mange år, han gik frit rundt i lejligheden og blev forkælet med de lækreste gnaver-delikatesser, Amager kan byde på - også sidst på måneden, når budgettet var stramt. Notle stak aldrig af ud ad den åbne havedør; han vidste, hvor han hørte hjemme.

Møbler, pyntegenstande, vaser, lamper, smykker - Iben handlede meget i genbrugsbutikker og tilpassede sine fund med egne dekorationer. En kæmpe hårtørrer i orange plastik på fod blev til en standerlampe. En bordlampe med smadret skærm blev peppet op med maling, hårpynt og en flot kaffekop som ny skærm. Tekanden fra mormor var en flot vase, da låget blev væk, og hvem siger, at mennesker ikke sidder bedre på gulvpuder, når kaninen er så glad for sofaen? Iben valgte det smukkeste udtryk over det praktiske og traditionelle, og det fungerede på forbilledlig vis.

Iben var meget bevidst om sin fremtoning. Altid klædt på med omhu, hår og smykker efter humør, sko uden smålig skelen til det danske klima. Hvem siger, at lang kjole og plateau-sandaler er uforeneligt med snevejr? Hvorfor skulle en fin legetøjsbil ikke monteres på en kæde med perler og pynte i halsudskæringen? Og hvem bestemmer, at en ulden badekåbe ikke kan bruges som frakke? Iben bestemte selv og havde sin helt egen stadigt skiftende stil. Altid flot, altid spektakulær.

Ting tager den tid, de nu engang tager. Iben afskyede den tvangsmæssige effektivitet og tidsfiksering, vi danskere lever under. Matematik, logik og nøjagtigt angivne minuttal i buskøreplanen var fascisme! At leve i nuet uden at skynde sig og glæde sig over det smukke er, hvad menneskets sjæl trives ved. Iben bryggede en overgang en speciel te, hvor isterninger fra en si dryppede ned på tebladene, hvor de trak grundigt til en ganske vist ret kold og grumset, men smagfuld te. Kvalitet tager tid og er værd at vente på.

Iben kan ikke beskrives med ord. Se på hendes billeder, deres glade og voldsomme farver, de dansende figurer med smukke former og angste øjne, store lyttende ører og vilde hår. Se en mangfoldighed af liv og kulør, af håb og fortvivlelse, af kunstnerisk udtryk som vinder over det talte og skrevne ord. Se Iben

Se på billederne, deres glade og voldsomme farver, de dansende figurer med smukke former og angste øjne, store lyttende ører og vilde hår. Se en mangfoldighed af liv og kulør, af håb og fortvivlelse, af kunstnerisk udtryk..

Iben Jørgensen - 1968 - 2022

Hvordan beskriver man et menneske med ord? Ikke mindst et så farverigt og komplekst menneske, fyldt af store modsætninger og følelser, som Iben var.

For Iben var så mange ting. Hun kunne indtage og fylde et rum med sin varme, sin smukke fremtoning, latter, humor og med sit glade, festlige væsen byde alle velkommen til at være en del af fællesskabet.

Eller hun kunne krybe sammen og skjule sig bag malerplettet, mørkt tøj med håret ned foran ansigtet, bange for at blive bemærket. Iben var varm, eventyrlysten, intelligent, charmerende, stærk, empatisk, stædig, betænksom og utroligt generøs og sjov. Og til andre tider, senere i livet, var hun også ensom, sårbar og angst, hun skjulte sig for verden og kunne blive meget vred.

Iben foretrak farver og former fremfor ord. Hun kunne ganske vist drikke spandevis af kaffe, gerne siddende på en hyggelig rodet cafe med venner, og ordene flød, snakken og latteren flød, kaffen flød og Iben hyggede sig. I timevis. Gerne natten lang, med musik og god belysning. Iben var verdensmester i at hygge sig.

Men hun udtrykte sig bedst med farver, at tegne, male, modellere, sammensætte ting til nye udtryk. Fra hun var en helt lille pige, tegnede hun fremfor at forklare sig med ord. Det var ikke altid let i en familie, hvor resten af medlemmerne var bedre til ord end til billeder. Men Iben holdt fast og tegnede videre.

Trods omverdenens pres og normer for, hvordan en rugbrødsdansker bør indrette og leve sit liv - arbejde, pænt hjem, en skemalagt dagligdag - insisterede Iben på at gøre tingene på sin egen facon. Hun ville have plads til spontanitet, ikke et 9-til-17 job uden nullermænd i krogene!

Kaninen Notle blev Ibens kæreste ven. Notle levede i usandsynligt mange år, han gik frit rundt i lejligheden og blev forkælet med de lækreste gnaver-delikatesser, Amager kan byde på - også sidst på måneden, når budgettet var stramt. Notle stak aldrig af ud ad den åbne havedør; han vidste, hvor han hørte hjemme.

Møbler, pyntegenstande, vaser, lamper, smykker - Iben handlede meget i genbrugsbutikker og tilpassede sine fund med egne dekorationer. En kæmpe hårtørrer i orange plastik på fod blev til en standerlampe. En bordlampe med smadret skærm blev peppet op med maling, hårpynt og en flot kaffekop som ny skærm. Tekanden fra mormor var en flot vase, da låget blev væk, og hvem siger, at mennesker ikke sidder bedre på gulvpuder, når kaninen er så glad for sofaen? Iben valgte det smukkeste udtryk over det praktiske og traditionelle, og det fungerede på forbilledlig vis.

Iben var meget bevidst om sin fremtoning. Altid klædt på med omhu, hår og smykker efter humør, sko uden smålig skelen til det danske klima. Hvem siger, at lang kjole og plateau-sandaler er uforeneligt med snevejr? Hvorfor skulle en fin legetøjsbil ikke monteres på en kæde med perler og pynte i halsudskæringen? Og hvem bestemmer, at en ulden badekåbe ikke kan bruges som frakke? Iben bestemte selv og havde sin helt egen stadigt skiftende stil. Altid flot, altid spektakulær.

Ting tager den tid, de nu engang tager. Iben afskyede den tvangsmæssige effektivitet og tidsfiksering, vi danskere lever under. Matematik, logik og nøjagtigt angivne minuttal i buskøreplanen var fascisme! At leve i nuet uden at skynde sig og glæde sig over det smukke er, hvad menneskets sjæl trives ved. Iben bryggede en overgang en speciel te, hvor isterninger fra en si dryppede ned på tebladene, hvor de trak grundigt til en ganske vist ret kold og grumset, men smagfuld te. Kvalitet tager tid og er værd at vente på.

Iben kan ikke beskrives med ord. Se på hendes billeder, deres glade og voldsomme farver, de dansende figurer med smukke former og angste øjne, store lyttende ører og vilde hår. Se en mangfoldighed af liv og kulør, af håb og fortvivlelse, af kunstnerisk udtryk som vinder over det talte og skrevne ord. Se Iben

Med inspiration fra de oldgamle krukker på Museum Østjylland i Randers vender kunstnerne på Gaia Akademi emnet krukke på hovedet. For hvad er en krukke, hvordan ser den se ud og af hvilke materiale kan den laves af?.

Akademiets Efterårsudstilling blev indført som fast tradition på GAIA Museum i 2017. Det er en gruppeudstilling for de kunstnere, der arbejder på Akademiet. Den har derfor et varieret og mangfoldigt udtryk, der afspejler alle de forskellige personlige stilarter og temperamenter, der er i spil på GAIA Akademi.

I år har udstillingen undertitlen "Krukker". Med inspiration fra de oldgamle krukker på Museum Østjylland i Randers vender kunstnerne på Gaia Akademi emnet krukke på hovedet. For hvad er en krukke, hvordan ser den se ud og af hvilke materiale kan den laves? På Akademiet er der vokset store og små krukker frem. Nogle af dem er farvestrålende og papirstynde, mens andre er robuste med finurlige mønstre. "Vi glæder os til at åbne Akademiets Efterårsudstilling og invitere jer ind til en udstilling af alle mulige og umulige krukker", siger Akademiets to kunstmentorer Mette Elimar Jensen og Pia Græsbøll Ottesen.

Kort sagt møder du både det genkendelige og det forvandlede i denne udstilling. Der er rigtig meget at se på og glæde sig over. I anledning af ferniseringen er der også hus åbent på GAIAs øvrige værksteder, så du kan besøge Det Kreative Værksted, GAIA Grafisk og GAIA Design på 1. sal og Rammeværkstedet på 3. sal

Med inspiration fra de oldgamle krukker på Museum Østjylland i Randers vender kunstnerne på Gaia Akademi emnet krukke på hovedet. For hvad er en krukke, hvordan ser den se ud og af hvilke materiale kan den laves?.

Kom og vær med til en sjov og hyggelig kunstnerisk aktivitet. Du kan komme og gå, som det passer dig. Kombiner besøget med en tur i samling, særudstilling og cafe

Oplev det store, flotte, anerledes og kreative julemarked på GAIA Museum. Utraditionel julepynt fra GAIAs mange værksteder, originale kunstværker og julekort fra kunstnerne på GAIA Akademi og - total julestemning i Café GAIA Papaya..