Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.
  • Alle genrer
  • Nulstil
Storms Pakhus

Storms Pakhus

Lerchesgade 4
5000 Odense C
Tlf: 33930760
Hjemmeside
Åbent: Man-tor 10-22, fre-lør 10-02, søn 10-22

Hele Odenses Street Food Marked



Viser 28 events fra/efter 5. jun. 2024

Croquiz & Cocktails!

Torsdag den 6. til torsdag den 13. juni 2024, 19:00 - 21:30.
Pris: Entré: 189 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Storms Pakhus Lerchesgade 4, Odense C
Kast dig ud i et nyt og spændende kunsthåndværk - nemlig croquis! En model - uden tøj og helt naturlig - poserer på elegant vis, mens du svinger blyanten over et stykke papir. Helt simpelt. Croquismodellen indtager forskellige positurer, i korte intervaller.

Kunsten er at fange stillingens dynamik og udtryk i sin tegning med ganske få streger. Der findes mange forskellige tegneteknikker, fælles for dem alle er at det skal gå stærkt. Positurerne holdes af croquismodellen typisk fra 30 sekunder - op til 10 minutter, så dine streger og strøg bliver intuitive og naturlige.

Der vil være kyndig undervisning i forskellige tegneteknikker undervejs og en professionel model.
Workshoppen finder sted i Drivhuset, hvor der bliver lukket af så det kun er for deltagere i workshoppen.

Prisen for at deltage er 189,- hvor du foruden materialer/undervisning også får en cocktail - MOJITO eller RHUBARB SMASH med i prisen!

BILLET VIA: https://billetfix.dk/da/e/croquis-cocktails/
OBS: Hvis du ikke ønsker at drikke alkohol, er det naturligvis muligt at få en sodavand eller alkoholfri øl i stedet.
Det foregår i Drivhuset kl.19.00-21.30. Kom gerne allerede kl.18.30, så du kan finde dig til rette ved bordene.

Undervisningen går i gang kl.19.00.
Først er der introduktion samt vejledning og derefter får I frit spil.

BILLET: https://billetfix.dk/.../storms-krea-klub-croquis-cocktails/

OBS: Der er et begrænset antal billetter.
NB: Nøgenhed.

OM STORMS KREA KLUB:
Storms Krea Klub er en hyggelig og uformel workshop for voksne, hvor du kun forpligter dig for en enkelt gang - og ikke et måneder langt kursus - og så sørger vi for alle materialerne og du får naturligvis dit eget håndværk med hjem. Typen af håndværk skifter fra gang til gang.

OM UNDERVISEREN, HEIDI:
Heidi Ahtola er underviser i Tekstil og Design, Billedkunst og Håndværk & Design ved flere uddannelser.
Heidi er uddannet fra Designskolen Kolding i 2000 og arbejder pt. med kreativitet og design til hverdag som underviser og i firmaet Design med Kant, som blandt andet har udgivet en designbog, afholder workshops og løser kreative opgaver.

Vi ses til herlig kreahygge!
Luk

Storms Roséfest

Lørdag den 8. juni 2024, 14:00 - 21:00.
Pris: Entré: 349 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Storms Pakhus Lerchesgade 4, Odense C
ÅRETS ROSÈFEST byder på rosésmagning, Thomas Buttenschøn, Vinyl-DJ og dejlig mad! Så! Vær med når Pakhuset inviterer til hyldestfest af de lyserøde dråber i samarbejde med Løgismose. Selve arrangementet foregår på Pakhuspladsen. PROGRAM
Kl.14.00-17.00 Rosésmagning med 20 forskellige rosévine & Vinyl-DJ (kræver billet)
Kl.18.00-20.00 Vinyl-DJ & Havespil med præmier fra Løgismose (Åbent for alle)
Kl.20.00-21.00 Gratis koncert med Thomas Buttenschøn med band!

ROSÈSMAGNINGEN 349,- KR PR PERSON
Der er hele 20 forskellige rosévine på menuen til smagningen. Der vil være 5 stationer med hver 4 rosévine, opdelt efter regioner - og der vil både være de søde, mineralske og boblende af slagsen. Der bliver skænket og fortalt ved alle stationerne, hvis du også vil lære lidt om de udvalgte vine.
Som altid får du udleveret et smagekort og en flaske kildevand ved ankomst.

De sidste par år har solen strålet på Pakhuspladsen under smagningen, så i år er der sørget for en gratis STRÅHAT TIL ALLE og ekstra siddepladser i skyggen.

Under smagningen spiller DJ'en lækre vinyltoner på Pakhuspladsen, hvor der også kan ønskes et nummer fra de mange vinyler.

Smagningen koster kun 349,- og inkluderer smagning af alle 20 vine. Smagningen starter kl.14.00 og slutter kl.17.00 Vi anbefaler at I kommer fra start.

BILLET: https://www.billetsalg.dk/Event/StormsRos%C3%A9fest/6300

SULTEN?
Holy Fish eller Fuego sørger hjertens gerne for mad til roséen, med to fortrinligt rosé-venlige sommertallerkener.

HOLY FISH Pil Selv Rejer
PIL SELV REJER. I dagens anledning disker Holy Fish op med pil selv rejer med brød, salat og hjemmelavet signatur dressing for kun 139 kr. pr portion kl.17.00-19.00

FUEGO Asado Platter
GRILLET KØD ASADO-STYLE. Fuego stiller op den store argentinske grill på Pakhuspladsen og serverer en overdådig Asado Platter med grillet black angus, chorizo inspireret grillpølse, samt kartofler og salat til kun 160 kr. pr person. Maden serveres direkte fra grillen mellem kl.17-20.

Efter smagningen spiller vi op til fest med vinyl-DJ, samt hyggelige havespil på Pakhuspladsen, hvor der kan vindes lækre rosépræmier fra Løgismose

Kl.20.00 slutter vi roséfesten af med et brag når Thomas Buttenschøn med band går på scenen og giver gratis koncert!
Vi glæder os til at skåle i rosévin med jer under åben sol og musik på pladsen!
Luk

Popart Fernisering v/Isabella Olsen

Lørdag den 8. juni 2024, 16:00 - 17:30.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Storms Pakhus Lerchesgade 4, Odense C
FERNISERING med Isabella Olsen i Pakhuset! Den 20-årige kunstner Isabella Olsen inviterer til fernisering i Schiøtz' Have d. 8 Juni. Glæd dig til at væld af kunstneriske tegninger og fortællinger bag! Stilen er realistisk, simpel og farverige stiltegninger med karakteristika fra POPART.

Schiøtz' Have finder du i hal 2.

OM ISABELLA

Jeg er en 20-årig kunstner, og er i øjeblikket i fuldtidsarbejde efter at være droppet ud af fysik uddannelsen, som ikke var noget for mig alligevel. I min søgen efter mening, starter jeg her efter sommer på kunsthøjskole, for at undersøge om kunsten skal blive min profession. Jeg har altid haft en passion for at udtrykke mig igennem kunst og drømt om at blive en professionel kunstner. Jeg har altid brugt kunst til at udtrykke mig selv, samt for at tage en pause fra verden. Tegninger er tegnet med alkohol tuscher, farveblyanter og posca-tuscher. Siden de primært er tegnet på et A4-papir, har jeg valgt at printe dem ud på lærreder
Luk

Thomas Buttenschøn // Gratis Koncert

Lørdag den 8. juni 2024, 20:00 - 21:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Storms Pakhus Lerchesgade 4, Odense C
THOMAS BUTTENSCHØN er hovednavnet til ÅRETS ROSÉFEST, som både byder på smagning, go' mad, underholdning og (godt vejr). Koncerten er GRATIS og dermed åben for alle, som ønsker en dejlig aften med god musik på Pakhuspladsen under åben himmel. Med mulighed for rosésmagning og spisning inden: https://www.billetsalg.dk/Event/StormsRoséfest/6300

OM THOMAS BUTTENSCHØN
Der venter publikum en stor musikalsk oplevelse, når Thomas Buttenschøn går på scenen bevæbnet med sin særlige kombination af populære ørehængere og nærværende showmanship.

Den populære sanger, musiker og entertainer er blandt andet kendt for at forene smuk poesi og store følelser med humor, finurligheder og hverdagsfortællinger. Han har altid noget på hjerte, og han har i den grad ordet i sin magt. Når han tilmed kombinerer sin fortælleglæde med fantastisk musik, er der garanti for sange, som bare kalder på at blive lyttet til.

Med andre ord er der tale om en særdeles alsidig kunstner, som altid formår at række langt ud over scenekanten og ind i hjertet på publikum. Med sin karakteristiske stemme, sin musikalitet og sit nærvær er Thomas Buttenschøn altid garant for, at publikum bliver taget med på en stemningsfuld rejse.

To ting er sikkert: Det er altid vedkommende, og det er aldrig kedeligt
Luk

Salsa Sunday Storms Pakhus

Søndag den 9. juni 2024, 15:00 - 18:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Storms Pakhus Lerchesgade 4, Odense C
Træd ind i baghaven og dans med os! Storms Pakhus og Odense Salsaforening tilbyder en aften med dans og god musik. kl.19 Intro to salsa kl.20 Social dans med en blanding af salsa, bachata, kizomba & zouk. Feel the Beat at Salsa Sunday Storms Pakhus! (Dansk nedenfor)
GRATIS event

Step outside and salsa your way into summer at Storms Pakhus "Baghaven"!
We start with a beginner-friendly intro to salsa at 15:00 - no partner necessary.
Then, from 16:00, join us for social dancing as DJ Nic spins a lively mix of Salsa, Bachata, Kiz, and Zouk, tailored to the crowd.
Enjoy the open air, meet new friends, and dance the day away. Bring your energy and your dancing shoes - it's going to be a blast!

**Dansk**
Træd udenfor og salsa dig ind i sommeren på Storms Pakhus "Baghaven"!

Vi starter med en begyndervenlig intro til salsa kl. 15:00 - ingen partner nødvendig.
Fra kl. 16.00 fortsætter vi med social dans, hvor DJ Nic spinder en livlig blanding af Salsa, Bachata, Kiz og Zouk, skræddersyet til publikum.
Nyd det fri, mød nye venner, og dans hele dagen. Medbring din energi og dine dansesko - det bliver en brag!
Luk

Salsa i Baghaven

Søndag den 9. juni 2024, 15:00 - 18:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Storms Pakhus Lerchesgade 4, Odense C
Så er det blevet tid til at tage en svingom i Pakhuset og lære et par brandvarme salsa trin! Odense Salsaforening inviterer nemlig til søndags salsa for alle danseglade gæster. Har du ikke prøvet at danse salsa før? Så er det absolut ingen hindring. De kyndige instruktører skal nok guide og vejlede og der startes som altid ud med en introduktion den første time i salsa eller bachata, så alle kan være med.

Derefter er der socialdans, hvor der laves en blanding af salsa og bachata, samt lidt kizomba og zouk.

Så kridt danseskoene og kom ned til en hyggelig omgang social dans - der er plads, uanset om du kommer alene eller med en dansepartner og om du er nybegynder eller øvet.

Det foregår denne gang i Baghaven fra kl.15.00-18.00. Er vejret drilsk, så rykker vi bare ind i Drivhuset.

Det er helt gratis og uforpligtende at deltage.
Vi ses på dansegulvet!
Luk

John Mogensen Tribute // Gratis Koncert

Lørdag den 15. juni 2024, 20:00 - 22:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Storms Pakhus Lerchesgade 4, Odense C
Gratis koncert med John Mogensen Tribute! DER ER FUT I FEJEMØGET, når John Mogensen Tribute igen overtager pakhuspladsen! SÅ LÆNGE VI LEVER, sætter vi stemningen med en god gedigen omgang dansk live musik! DER ER NOGET GALT I DANMARK, hvis i ikke får kridtet danseskoene og tager en solid svingom med KARL HERMAN OG JEG, ERIK OLUF ANDERSEN og NINA, KÆRE NINA.

JOHN MOGENSEN TRIBUTE
·John Mogensen Tribute er en respektfuld hyldest til vores savnede folkekunstner John Mogensen.
·Forsanger, Brian Arnold og det særdeles kompetente orkester, underholder med alle de gode hits fra John Mogensens bagkatalog. Mellem numrene krydres der med livagtige anekdoter fra Mogensens af og til meget hektiske op- og nedture her i livet.
·Vi hylder musikken og ønsker, sammen med publikum, at skabe en festlig stemning med en ordentlig gang "Fut i Fejemøjet". Derfor tør vi godt love en fest, når vi sammen og på den mest respektfulde måde, hylder John Mogensen for hans fremragende musik og historie."
·Orkestret John Mogensen Tribute er nogle gæve og erfarne musikere, hvor musik har fyldt deres liv i mere end de sidste 30 år.
·Den ægte vare er her ikke længere, men det er John Mogensen Tribute!
Luk
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Storms Pakhus Lerchesgade 4, Odense C
Så er der saft-suse-mig bold igen. D. 16 Juni spiller Danmark sin første kamp mod Slovenien. Solen vil skinne, fadøllen vil flyde og stemningen være flyvende. Kampen bliver vist på STORSKÆRM udenfor på Pakhuspladsen - og i Baghaven. EM i Tyskland 2024! Jetz! Geht! Los! På Storskærm!

BAGHAVEN omdannes til fanzone, hvor du (alt afhængigt af diverse tilladelser) som udgangspunkt vil kunne se SAMTLIGE EM-kampe.
Arrangementet er som altid GRATIS. Der forventes rift om "de gode pladser" og det bedste udsyn hvor end det er, så kom i god tid.
DANMARK VS SLOVENIEN d. 16 JUNI KL. 18:00
Luk

Banko i Pakhuset

Mandag den 17. juni 2024, 19:00-21:00.
Pris: Fri entré
Storms Pakhus Lerchesgade 4, Odense C
Min kat den spiller BANKO - BANKO, BANKO! Gør klar til at råbe "Banko" for dine lungers fulde kraft, når Pakhuset igen er tilbage med endnu en omgang banko, hvor du blandt andet kan vinde præmier til Pakhusets madboder samt andet! Du skal være på mærkerne, når vores altid skønne vært, Kristian Fjord, smider om sig med 'Gamle Ole', 'Dronning Ingrid' og 'To Tykke Damer'.
HUSK! Den gode bankokarma
ALT DET PRAKTISKE:
Vi spiller kl. 19.00.
Vi kører efter første-til-mølle-princippet, det vil sige, at hvis du ikke kan finde en ledig plads i området omkring scenen, er det ikke muligt at deltage i eventet.
Du får udleveret kuglepen og bankoplade ved bordet. Det er 1 bankoplade pr. person.
Kom i god tid - vi deler bankoplader ud fra kl.18.00.
Vi kører 3 omgange, og du kan vinde ved 1 række, 2 rækker og fuld plade. Der vil også være herlige sidegevinster, så vælg din sidemand med omhu!
Resten gennemgår vi, når vi ses til næste omgang banko.
Vi glæder os til at se jer til en masse bankospil i Pakhuset!
Luk

Strikkecafé i Pakhuset

Tirsdag den 18. juni 2024, 18:30 - 21:00.
Pris: Entré: 49 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Storms Pakhus Lerchesgade 4, Odense C
Er du bare vild med at strikke? Eller har du længe gået med tanken om at prøve det dersens strikkeri af, men mangler hjælp til at komme igang? Så er strikkecafé lige noget for dig. Tilmelding er nødvendig, men kan du ikke deltage fra præcist kl 18.30-21.00, så kommer og går du bare, som det passer dig.

Vær opmærksom på, at du kan købe billet til flere datoer!
Du kan få hjælp uanset om du er nybegynder eller kyndig strikker og uanset om du ønsker vejledning til et igangværende projekt eller du ønsker at komme i gang med et helt nyt projekt.

MEDBRING SELV: opskrift, garn og pinde til dit nye eller igangværende projekt. Det koster 49,- pr person at være med og du får en valgfri varm drik med i billetten eller en vand eller sodavand.

Kommer I flere sammen, er det naturligvis muligt at sidde sammen.

Strikke Café foregår i hal 3 i Pakhuset i sofaområdet. Er det skønt og lunt vejr, rykker vi ud i Baghaven i solen.

OBS: Der er kun 25 pladser pr. gang
BILLET TIL ØNSKEDE DATOER HER:
hhttps://billetfix.dk/da/e/strikkecafe-1/
Tirsdag den 18. juni
Tirsdag den 2. juli
Tirsdag den 16. juli
Tirsdag den 30. juli

Vis din billet ved ankomst til Helle.

OM MESTER STRIKKEREN HELLE
Helle er en erfaren strikker med ca 30 års erfaring og hun deler flittigt ud af sine erfaringer i stort set alt inden for strik.
Helle kan hjælpe og vejlede uanset om du ønsker hjælp til hvordan du samler masker op til en knapstolpe, vil lære at strikke strømper, vil avancere og lære, hvordan man f.eks. laver et hulmønster efter et diagram eller at gå til en opskrift eller hvis du er gået i stå med en opskrift. Du bestemmer helt selv hvad du ønsker hjælp til. Er du selv en mester strikker, som bare ønsker at strikke og hygge, er du også meget velkommen. Helle står klar til at tage imod dig
Luk
Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.