Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.
  • Alle genrer
  • Nulstil
Lille Heddinge Rytterskole

Lille Heddinge Rytterskole

Ryttervej 2, Lille Heddinge
4673 Rødvig Stevns
Tlf: 56 50 30 70
Hjemmeside
Åbent: Åbent efter aftale for grupper

Lille Heddinge Rytterskole er en del af Stevns Bibliotekerne. Bygningen stammer fra 1721 og var skole indtil 1892. Rummer i dag en stor skolehistorisk samling og skolestue, der er indrettet som i slutningen af forrige århundrede. Skolen bruges bl.a. til: Foredrag, debatter, studiekredse samt sang- og nørkleaftner



Viser 2 events fra/efter 29. maj 2024

Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Lille Heddinge Rytterskole Ryttervej 2, Lille Heddinge, Rødvig Stevns
Manden, som ved alt om rytterskolerne i Danmark, kommer og øser af sin viden. Der kom en lovbestemmelse i 1814, hvor det blev et krav, at alle børn - ikke blot i købstæderne, men også i landsbyerne - fremover havde krav på at gå i skole. Først da kan man tale om, at Danmark fik indført en folkeskole. Indtil da blev almuens børn på landet undervist i 'børnelærdommen' af de lokale degne.

Den enevældige konge Frederik den Fjerde besluttede imidlertid allerede i 1721 at opføre 240 såkaldte 'Kongelige Skoler' i en række udvalgte landsbyer. Disse skoler blev siden kendt som 'rytterskoler', men navnet er misvisende, for skolerne har ikke noget med heste og ryttere at gøre, og de burde i virkeligheden hedde 'rytterdistriktsskoler'.

Den absolut bedst bevarede af disse skoler ligger i Lille Heddinge, og netop hér vil historikeren Finn Thorshøj fortælle om, hvorfor kongen lod skolerne opføre, hvordan undervisningen foregik, og hvorfor dette ellers noget oversete kapitel af den danske skolehistorie alligevel spiller en vigtig rolle i danmarkshistorien.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Vi tager nogle gange billeder og videoer i forbindelse med arrangementer, og du kan derfor indgå i billeder og videoer, hvis du deltager i arrangementerne. Du kan selvfølgelig altid sige til fotografen, at du ikke vil med på billederne. Billeder/videoer bruger vi på vores hjemmeside, facebook eller pressen, når vi fortæller om vores arbejde.
Luk

Har du et madminde fra Stevns?

Søndag den 16. juni 2024, kl. 13.
Lille Heddinge Rytterskole Ryttervej 2, Lille Heddinge, Rødvig Stevns
Vær med til at bevare historien om Stevns madkultur. Søndag den 16. juni kl. 13 - 16 samler Stevns Bibliotekerne og Østsjællands Museum stevnske madminder på Rytterskolen i Lille Heddinge. Vi er nysgerrige efter at høre om dit allerbedste madminde fra Stevns - og måske få en opskrift! Det kan være, at du husker mormors madder med syltetøj af Stevnskirsebær. Måske plukker du selv Stevnsbær og laver kirsebærvin eller snaps? Det kan også være, at det er farmors søsterkage som er bedst, når familien skal hygge. Måske bager I nogle helt særlige småkager til jul?

Som en halvø, omgivet af Østersøen, og afgrænset af Tryggevælde Å, har Stevns sine egne særlige fortællinger om elverfolk og Klintekongen. I gammel tid havde området også sin egen særlige dragtskik, som var forskellig fra Hedeboegnen mod nord og Sydsjælland. Skikken var især tydelig i de smukke broderede huer med kulørte silkebånd, som kvinderne på Stevns bar indtil 1870'erne. Men, har Stevns mon en særlig madkultur? Jorden på Stevns er fed og god. Nærheden til havet gør klimaet mildt og ideelt til dyrkning af frugt og bær. Kalken i Stevns undergrund har sågar givet grobund for det særlige Stevnskirsebær, hvis bær kun kan opnå den helt særlige aroma i netop dette område.

Stevns Bibliotekerne og Østsjællands Museum vil gerne undersøge, hvad der snurrer i gryderne og braser i ovnen hos folk på Stevns. Dit madminde må meget gerne have tilknytning til Stevns, men det behøver ikke at handle om mad fra gamle dage eller "gammeldags mad". Det kan jo være, at din bedste opskrift er en pizza med et helt særligt stevnsk "touch". Vi vil også rigtigt gerne høre fra dig, hvis du husker hvordan man blussede og stangede ål, inden det blev forbudt. Eller hvordan man ordnede garn og krogliner til fiskeri. Måske ligger du ovenikøbet inde med Stevns' bedste opskrift på saltål eller bidesild?

Vi inviterer på en kop kaffe/te og lidt sødt. Museumsinspektør Naomi Pinholt har et par madminder med fra Østsjællands Museums samling af fine ting fra Stevns, som hun vil fortælle om i løbet af dagen. Frivillige fra rytterskolen og Østsjællands museum vil være til stede til at få snakken på gled og til at samle minderne ind. Undervejs vil frivillig ved rytterskolen, Lise Sølund, spille op til et par fællessange.

Vi glæder os rigtigt meget til at se dig til en hyggelig dag. Ikke mindst glæder vi os til at høre din historie og blive klogere på vores fælles lokale madkultur.

Ingen tilmelding, bare kom.

For mere information kontakt:

Museumsinspektør Naomi Pinholt

Mail: np@oesm.dk

Telefon: 2155 2206

Østsjællands Museum og Stevns Bibliotekerne vil forsøge at lave en række af mindedage om forskellige emner. Første gang har vi så valgt maden fra Stevns. På sigt vil vi holde en opsamlingsdag, hvor tekster, billeder mm vil blive udstillet.

Vi håber, at folk har lyst til at mødes og udveksle oplevelser fra gamle dage i hyggelige omgivelser.

Vi tager nogle gange billeder og videoer i forbindelse med arrangementer, og du kan derfor indgå i billeder og videoer, hvis du deltager i arrangementerne. Du kan selvfølgelig altid sige til fotografen, at du ikke vil med på billederne. Billeder/videoer bruger vi på vores hjemmeside, facebook eller pressen, når vi fortæller om vores arbejde.
Luk
Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.