Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.
  • Alle genrer
  • Nulstil
Godset

Godset

Jens Holms Vej 5
6000 Kolding
Tlf: (+45) 79 79 10 60
Hjemmeside

Spillestedet Godset blev etableret i marts måned 2001 og satte allerede dengang Kolding på landkortet over etablerede scener for rytmisk musik. Et spillested lavet efter alle kunstens regler der dermed lever op til alle de krav, der stilles til et moderne spillested. På Godset er der plads til 700 stående eller ca. 350 siddende publikummer og dækker således muligheden for både intime koncerter og store rockoplevelser. Godset blev fra januar 2005-2008 og igen fra 2009-2012 -2013-2016 og fra 2017-2020, udnævnt til Regionalt spillested, hvorfor Godset sammen med de tilknyttede arrangørforeninger arbejder seriøst med den samlede musikprofil, for bl.a. på den måde at leve op de krav Det Musikfaglige Udvalg under Kunstrådet stiller til regionale spillesteder. Udover den primære aktivitet i spillestedet, som er rytmisk musik, bliver stedet også brugt til teater, foredrag, clinics m.m



Viser 51 events fra/efter 29. apr. 2024

Monster Mike Welch

Mandag den 29. april 2024
Hjemmeside: Se hjemmeside
Godset Jens Holms Vej 5, Kolding
Med en næsten tre årtier lang karriere er den Boston-baserede bluesguitarist Monster Mike Welch en erfaren veteran på den internationale bluesscene. Han fik tilnavnet "Monster Mike" af skuespilleren og Ghostbuster Dan Aykroyd i en alder af kun 13 år, og siden da er det kun gået fremad.

Welch har modtaget tre på hinanden følgende Blues Music Award-nomineringer fra Blues Foundation for Instrumentalist-Guitar siden 2016, en Boston Music Award for Bedste Blues Handling og er blevet optaget i Rhode Island Music Hall Of Fame.

Facebook Instagram
Luk
Hjemmeside: Se hjemmeside
Godset Jens Holms Vej 5, Kolding
Live er The Savage Rose kendt for deres intense energi og evne til at skabe en nærværende og betagende oplevelse. Gennem årene er musikken blevet soundtracket til adskillige generationers liv og har b. The Savage Rose - Wild Child-tour

At The Savage Rose er et ikon på den danske musikscene, er ikke til diskussion. Bandet har formået at bevæge og inspirere lyttere i mere end 50 år og med deres unikke lyd og kraftfulde sangskrivning har bandet for længst cementeret sig som et af Skandinaviens mest betydningsfulde bands.

Med Annisettes sjælfulde stemme i front, er The Savage Roses musik kendt for at være både rå og dybt personlig. Bandet har udgivet utallige albums og opnået stor anerkendelse både nationalt og internationalt. De viser gang på gang deres evne til at skabe musik der afspejler tidsånden og samtidig udfordrer konventionerne inden for genren. Som David Fricke fra det amerikanske rocktidsskrift Rolling Stone tidligere har skrevet om bandet "The Savage Rose are not prisoners of history - because they never stopped making it."

Gennem årene er musikken blevet soundtracket til adskillige generationers liv og har bidraget til at forme den danske musikscene. Med deres tidløse og dybt bevægende musiske univers har de formået at skabe et følelsesmæssigt og kunstnerisk rum, hvor lytterne kan fordybe sig og lade sig rive med af musikkens kraft.

Live er The Savage Rose kendt for deres intense energi og evne til at skabe en nærværende og betagende oplevelse. Oplev det selv, når The Savage Rose drager på tourné rundt i landet i 2024.

I år er det 50 år siden det ikoniske Wild Child-album udkom, og som en hyldest til det banebrydende album har bandet valgt at kalde deres kommende tourné - Wild Child-tour.

The Savage Rose anno 2023 består udover Annisette, af Naja Rosa Koppel (kor), Amina Carsce Nissen (kor), Las Nissen (guitar), Frank Hasselstrøm (blæsere og keys), Dan Hemmer/Daniel Fridell (Hammond og keys), Jacob Haubjerg (bas) og Anders Holm (trommer).

Facebook Instagram
Luk
Hjemmeside: Se hjemmeside
Godset Jens Holms Vej 5, Kolding
Præsenterer både artister, der har etableret sig på den danske musikscene, og så nogle af dem der bevæger sig lige under overfladen og som måske bliver de næste, der skal indtage de. Velkommen til Godset Songwriter, hvor du kan opleve spændende singer-songwriters fra vækstlaget.

Vi præsenterer både artister, der har etableret sig på den danske musikscene, og så nogle af dem der bevæger sig lige under overfladen og som måske bliver de næste, der skal indtage de større scener.

Lineup er et mix af udenbys og lokale navne, tre i alt, som hver spiller et sæt, typisk i et akustisk setup.

Følg med her på siden, hvor vi offentliggør de aktuelle navne efterhånden som vi nærmer os datoen.

Facebook
Luk

Ameli Dot - Live 2024

Torsdag den 2. maj 2024
Hjemmeside: Se hjemmeside
Godset Jens Holms Vej 5, Kolding
Ameli Dots særlige lydunivers bevæger sig flydende gennem soul- og indiepop, og hendes tekster har et glimt i øjet, samt eksperimenterende produktioner, der skal få folk til at undre sig og reflektere. STORTALENTET AMELI DOT ANNONCERER NYE KONCERTER LANDET OVER EFTER VELLYKKEDE DEBUTKONCERTER I KBH OG AARHUS

Ameli Dot er Danmarks nye stjerneskud. Tilbage i foråret 2022 udgav hun sin debutsingle "Hanging With Myself", der gik nr. 1 på den danske airplaychart. Hun har netop udgivet singlen "Machete" og spillet sine to første og vellykkede headliner koncerter. Nu er talentet med den unikke stemme klar med 7 opfølgende koncerter i efteråret 2023.

Ameli Dots særlige lydunivers bevæger sig flydende gennem soul- og indiepop, og hendes tekster har et glimt i øjet, samt eksperimenterende produktioner, der skal få folk til at undre sig og reflektere. Da Ameli Dot udgav debutsinglen "Hanging With Myself" havde hun ikke i sine vildeste fantasi troet, at sangen ville få den succes, som den har opnået. Den gik nr. 1 på den danske airplaychart og var derfor - i en lang periode - den mest spillede sang på dansk radio. Seneste udspil fra sangerinden er singlen 'Machete' som udkom i starten af februar. Den viser en ny og mere kantet side af den talentfulde sangskriver. Om sangen fortæller Ameli Dot:
"Sangen handler om den følelse man får midt i hjertesorg - den kniv man har i hjertet. Men hey, man kan ikke lade være at gå tilbage og gøre det igen."

Ameli Dot har netop spillet to veloverståede debutkoncerter på et udsolgt Ideal Bar i København og et proppet HeadQuarters i Aarhus. Nu annoncerer hun nye koncerter i efteråret 2023, hvor hun besøger 7 forskellige byer rundt omkring i landet.

Om sine koncerter udtaler Ameli Dot:
"Det var fantastisk at spille mine sange for et publikum i København og Aarhus. Det vil jeg gøre igen - men for endnu flere mennesker. Min musik skal ud og leve. Mine sange skal spilles live - med et band - da musikken bevæger sig flydende gennem et soul-, indie- og pop-lydunivers. Jeg glæder mig til at spille i flere byer - vi skal have det ærligt og energisk sammen!"

Formålet med Ameli Dot's musik er at give folk noget at samles om, men samtidigt at kunne stikke til folk med en tilpas mængde seriøsitet og humor, der giver lytteren stof til eftertanke. Netop denne balance er utrolig vigtig for Ameli Dots musikalske univers - både live fra scenen, såvel som i indspilningerne. Det er dyrkelsen af skævheden og et opgør med opfattelsen af det perfekte og det uperfekte, som driver Ameli Dots lydunivers, hvor der er plads til alt.

"Jeg lover, at mine koncerter bliver med plads til både det energiske, inderlige, uperfekte, rowdy og sjove. Musik skal føles og mærkes, så publikum skal glæde sig til en eksplosion af følelser og stemning!"

Facebook Instagram
Luk
Hjemmeside: Se hjemmeside
Godset Jens Holms Vej 5, Kolding
Fire danske jazzmusikere, der hver og en har ydet et særligt bidrag til dansk jazz gennem en menneskealder, har fundet sammen i en kongelig jazzkvartet. Det er den fynske pianist og komponist Henrik Sørensen, der i 2018 fik mulighed for at samle sit jazzstjernehold, da han vandt prisen "Årets Fynske Jazzmusiker." Hans musikalske venner er fløjtenist og sopransaxofonist Nicolai Schultz, som du sikkert kender fra DR Big Band, kontrabassist Torben Bøtker Bjørnskov, der bl.a. har spillet sammen med Billy Cobham og Billy Hart, og ikke mindst Anders Mogensen på trommer, som har turneret med store navne som Jerry Bergonzi og Tim Hagans. Under aftenens koncert vil de spille fantastisk smukke kompositioner af Henrik Sørensen og numre af deres fælles jazzhelte. Der venter en koncert båret af den fuldfede Fender Rhodes fusionsjazz-lyd og fjerlet fløjte og sax, som sværvægtere som Eddie Gomez og Chick Corea har udødeliggjort. For denne aften hylder vi jazzens grand old men!

Line up:
  • Henrik Sørensen: Fender Rhodes
  • Nicolai Schultz: fløjte og sopransax
  • Anders Mogensen: trommer
  • Torben Bøtker Bjørnskov: kontrabas
Om musikerne
Henrik Sørensen (Fender Rhodes) Uddannet fra konservatorierne i København og Odense og har i 2021 afsluttet sin solistuddannelse. Henriks musikerkarriere har bl.a. ført ham til Tivolis Big Band, Ensemble NEW, Triologic, NEW Organ Trio, Odense Jazz Orchestra og har i en årrække spillet jazzkoncerter på kirkeorgler i hele landet.

Nicolai Schultz (fløjte og saxofon): Fast fløjtenist i DR Big Band, men spiller også saxofon. Han har siddet med i det ikoniske bigband i mange år, men spiller også med i mange andre bands og orkestre.

Torben Bøtker Bjørnskov (kontrabas): Efter sin uddannelse i København med Niels Henning Ørsted Pedersen som lærer, har Torben haft en mangeårig og meget varieret karriere med over 100 koncerter om året. Spiller med en lang række af danske og udenlandske musikere, og har bl.a. sammen med Henrik Sørensen spillet med Billy Cobham, Tom Harrell, Billy Hart, James Moody o.m.a. Underviser på Det Jyske Musikkonservatorium.

Anders Mogensen (trommer) Danmarks travleste musiker! Udover at være lærer på Syddansk Musikkonservatorium, har Anders en musikerkarriere med mange koncerter i ind- og udland. Spiller den ene dag med Jerry Bergonzi og næste dag med Tim Hagans eller nogle af dansk jazz' bedste musikere. Modtager af Jacob Gades Legat og blev i 2013 kåret som "Årets Fynske Jazzmusiker".

Facebook
Luk
Hjemmeside: Se hjemmeside
Godset Jens Holms Vej 5, Kolding
Tilbage til rødderne, masser af vokaler, endnu flere historier og lidt tættere på publikum. Dét er opskriften på Kajsa Valas kommende turné. Det er egentlig meget simpelt. Gode sange og lige så gode v. Kajsa Vala 'Helt Tæt På-tour' 2023 - håndholdt, hudløst ærlig og helt ind til benet
Tilbage til rødderne, masser af vokaler, endnu flere historier og lidt tættere på publikum. Dét er opskriften på Kajsa Valas kommende turné.

Det er egentlig meget simpelt. Gode sange og lige så gode venner. Instrumenter, flerstemmig sang, et publikum - og en scene.
Kajsa Vala forlænger succes'en, men skærer ind til benet og tager sin mand og to gode venner med, når hun drager landet rundt for at gi' publikum en anderledes oplevelse med musikken i øjen- og lyttehøjde.

"Kernen er min mand, mine to gode venner og mig selv, og det kommer til at flyde med vokaler og gode historier. Det handler i virkeligheden om at røre folk og ha' det sjovt" fortæller kvinden i spidsen for produktet, bandet og turnéen.

Og de har prøvet det før, det nærværende og det tætte. Både på turné og ikke mindst, da de, som resten af branchen, ufrivilligt blev nødt til at finde ind til kernen. Blandt venner og i uldsokker. Uformelt og ansigt til ansigt.

"Sådan var det jo under lockdown, og sådan er det på denne turné. Det tvinger mig til at fortælle flere historier, når der ikke er et kæmpe band og setup til at støtte op om sangene. Jeg gør begge dele, men på denne turné kan jeg ikke gemme bag på noget eller nogen, og det giver mig en mulighed for at forsøge at være mere gåsehudsfremkaldende."

Om Kajsa Vala:
Med en islandsk mor og en dansk far trækker Kajsa Vala på de skandinaviske rødder. Alligevel er hun en af de få på den danske musikscene, som mestrer Americana-genren med sin helt egen lyd.

Hun debuterede med det 'hemmelige' USA-album 'Your Train' i 2010, har siden slået sit navn fast på den danske musikscene og er igen både album- og tour-aktuel med 'When Are We Out Of The Woods?'.

Facebook Instagram
Luk

Sp-just-frost - forår 2024

Onsdag den 8. maj 2024
Hjemmeside: Se hjemmeside
Godset Jens Holms Vej 5, Kolding
Sp-just-frost har spillet hundredvis af koncerter på klubber og festivaler på kryds og tværs af Danmark, og deres trofaste publikums begejstring og store kærlighed til trioen, er til stadighed motivat. Den dynamiske og fantastisk spillende trio, kendt som SP-JUST-FROST, tager sammen med forårets komme, på en seks ugers turné i april og maj 2024.

Budskabet er stadig det samme som i 1999, da trioen udsendte deres legendariske "Live in CPH", et album hvorpå et stopfyldt Café Bopa, for en aften, blev omdannet til en svedig klub på Frenchmen Street i New Orleans, der med trioen i topform assisteret af et velspillende hold blæsere, fik caféens tag til at lette og skabte et album, der udgør en milepæl i historien om SP-JUST-FROST.

Gennem tiden har SP-JUST-FROST manifesteret sin position som et af Danmarks bedste live-acts. Trioen har udsendt en stribe albums, enkelte med egne sange og andre med mange af de klassiske sange, som har sit udspring i New Orleans.
SP-JUST-FROST har spillet hundredvis af koncerter på klubber og festivaler på kryds og tværs af Danmark, og deres trofaste publikums begejstring og store kærlighed til trioen, er til stadighed motivationen for at starte turbussen op igen.

Facebook Instagram
Luk

Metalcafé #2

Fredag den 10. maj 2024
Hjemmeside: Se hjemmeside
Godset Jens Holms Vej 5, Kolding
Metalcaféen er stedet, hvor metalfolket samles og dyrker deres fælles passion. Aftenen indeholder den populære Metal Quiz, en DJ der spiller alle de kendte metal hits og hele 2 livebands, som ingen ve. Så er vi klar med endnu engang Metalcafé - glæd dig til endnu et super lineup. Har du endnu ikke besøgt Metalcaféen, så er her endnu en chance.

Metalfolket har virkelig taget konceptet til sig, og antallet af gæster har været støt stigende fra gang til gang og foregår nu i vores store koncertsal.

Metalcaféen er stedet, hvor metalfolket samles og dyrker deres fælles passion. Aftenen indeholder den populære Metal Quiz, en DJ der spiller alle de kendte metal hits og hele 2 livebands, som ingen ved hvem er, før de står på scenen.

Kom ned og oplev den fede stemning, når metalfolket fester igennem. Stay Metal /,,/

Bemærk, at denne koncert er KONTANTFRI.
Der skal anvendes betalingskort i bar og eventuel garderobe.

Der sælges IKKE billetter i døren til denne koncert. Billetter kan kun købes i forsalg.
Forsalget sker her fra hjemmesiden og er åbent indtil koncertstart (hvis koncerten ikke er udsolgt inden).

Facebook Instagram
Luk

Fed og Lille Philip

Lørdag den 11. maj 2024
Hjemmeside: Se hjemmeside
Godset Jens Holms Vej 5, Kolding
Fed laver rapmusik som er meget ungdommeligt, festligt og selvironisk. Derudover tager de meget inspiration fra dansk rap fra 00'erne og 10'erne. Hans lyd er ikke noget, som man tidligere har oplevet. Er to lokale musikere, som på lidt over 2,5 år er blevet et af Koldings største kunstnere.

I 2021 udkom Fed med hans debut EP "Hygge i Hovedet", med sange som "White House Potential" og "Jeg har ik tid". Lidt over et år senere udgav de deres album "Dårlige Manerer", som fik over 6000 streams, den første dag. Da de spillede på Kold Festival blev de omtalt som "Koldings største rappere", og Fed er i maj aktuel med hans nyeste album "Fedvangeliet", som virkelig sætter ord på hvor langt de er kommet på de blot 2,5 år.

Fed laver rapmusik som er meget ungdommeligt, festligt og selvironisk. Derudover tager de meget inspiration fra dansk rap fra 00'erne og 10'erne. Hans lyd er ikke noget, som man tidligere har oplevet i Kolding, hvilket gør ham til en af byens unikke musiker.

Fed og Lille Philip har tideligere spillet på alle byens gymnasier og spillesteder, men nu har de chancen for at vise hvorfor de er byens største rappere når de indtager Godset den 11. Maj 2024.

Om koncerten udtaler Fed:
" Det har været mig og Philips målsætning fra start, at vi skulle spille på Godset, og nu sker det man. Det er et stort pres, men vi ved at vi 100% kan levere det bedste show vi nogensinde har spillet. Med alt den opbakning vi har fået de sidste par år, håber vi fandme at Kolding er klar på noget Fed på den helt store scene. Vi lover ihvertfald et show, de ikke glemmer".

Instagram
Luk
Hjemmeside: Se hjemmeside
Godset Jens Holms Vej 5, Kolding
Ved prisfesten får prisvinderen overrakt prisen og præsenterer sin musik i form af en koncert med musikere efter eget valg. Derudover er Ben Webster Fonden vært for en koncert med et særligt udvalgt B. Den amerikanske saxofonist Ben Webster hører til en af jazzens udødelige legender og har spillet sammen med de største af de største: Duke Ellington, Coleman Hawkins, Art Tatum, Billie Holiday og Ella Fitzgerald for blot at nævne nogle få. I 1964 flyttede Ben Webster til Europa og forelskede sig i København. Her boede han og spillede sammen med de allerstørste navne på den danske jazzscene i lange perioder frem til sin død i 1973. Siden 1977 har Ben Webster Fonden årligt uddelt Danmarks største jazzpris til en eller flere danske musikere i form af midler fra salget af Ben Websters udødeliggjorte musik.

Prisfesten plejer at foregå i København. Men i år flytter den til Kolding, hvor foreningen Jazz6000 sammen med Ben Webster Fonden er vært for årets overdådige prisfest på spillestedet Godset.

Ved prisfesten får prisvinderen overrakt prisen og præsenterer sin musik i form af en koncert med musikere efter eget valg. Derudover er Ben Webster Fonden vært for en koncert med et særligt udvalgt Ben Webster All Star-band, der består af nogle af landets fremmeste jazzmusikere.

Ben Webster All Star-band line-up:
Uffe Steen: guitar
Martin Schack: klaver
Jens Jefsen: kontrabas
Espen Laub von Liljenskold: trommer
Finn Odderskov: tenorsaxofon

Prisvinderen 2024
Den fremadstormende og herboende trommeslager Cornelia Nilsson, der er født i1992 i Sverige, er på kort tid blevet et stort navn på den skandinaviske jazzscene. De seneste syv år har hun spillet Europa tynd sammen med nogle af jazzens allerstørste nulevende stjerner: Ben Besiakov, Tim Hagans, Seamus Blake, Mathias Landæus, Anders 'AC' Christensen, Zier Romme og de to svenske saxofongiganter Tomas Franck og Gilbert Holmström for blot at nævne nogle få. Et af de helt store adelsmærker inden for jazzen fik Cornelia Nilsson i 2019 og 2022, hvor hun spillede sammen med pianolegenden Kenny Barron's trio og stjernebassisten Ron Carter, der begge har spillet sammen med sværvægtere som Miles Davies og Stan Getz.

I februar 2024 udgav Cornelia sit anmelderroste debutalbum "Where Do You Go", der viser, at hun er en kvinde med stort og sprængfarligt jazzformat. Albummet tæller numre indspillet med to forskellige trioer. I den ene spiller hun og den danske stjernebassist Daniel Franck sammen med den allerede legendariske pianist Aaron Parks fra USA. I den anden spiller de sammen med den forrygende ungarske tenorist Gabor Bella. Til Ben Webster prisoverrækkelsen 2024 spiller Cornelia Nilsson en triokoncert med Gabor Bolla og Daniel Franck.

Årets prisvinder vandt i 2021 Tivoli Jazz-prisen. I år får Cornelia Nilsson helt og aldeles velfortjent æren af at vinde Danmarks største jazzpris. Kæmpestort tillykke med Ben Webster-prisen 2024 til en stor jazzmusiker!

Cornelia Nilsson Trio line-up:
Cornelia Nilsson: trommer
Gabor Bolla: tenorsaxofon
Daniel Franck: kontrabas

Anmeldelse af Where Do You Go:
"Som Ned Ferm, der også er pladens producer, skriver i pladens linernotes, så udforsker hun rum og skønhed sammen med Aaron Parks på deres 6 numre sammen. Mens der helt bogstaveligt brænder en ild i tre af de fire numre som hun har lavet med Bolla. Jeg er vild med begge sessions.

Når Bolla tænder op for bålet med Ornette Colemans The Sphinx eller standarden East of the sun and west of the moon, så er Cornelia Nilsson benzin på bålet. Det er sprængfarligt! Sammen med Parks er det noget helt andet og mere sanseligt. Lyt feks. Cornelia Nilssons komposition The Wanderer, hvor de smelter sammen i et roligt valsende tempo, hvor der anes uro lige under overfladen." (Jazznyt)

Facebook
Luk
Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.