To mikrofoner og en stak vinyler
Kulturloftet, Maltfabrikken,
Maltvej 4-12, Ebeltoft
På rov i 90'erne - et musikalsk talkshow med Carsten Holm og Flemming Møldrup. 90'erne klinger som vild musik i vores ører!.
Et årti hvor rockmusikken slog en kolbøtte, "plastic-poppen" ramte klubbernes dansegulve og hip hop'en fløj til toppen af hitlisterne, hånd i hånd med store R&B-stemmer.
Det kunne nærmest det hele - og vi elsker det!
Derfor tager vi nogle af de store plader fra 90'erne med under armen, sammen med en stak historier fra vores egne oplevelser med musikken i det årti.
Det bliver sjovt, underholdende og måske også meningsfyldt på et særligt plan.
I alle fald bliver det også spækket med den sprødeste musik, når vi går på rov i 90'erne.
Carsten Holm er radioværten der lever og ånder for musik. Han har lavet radio på DR og er som vært på P4 og P6 BEAT med til at inspirere danskerne i forhold til en masse ny og dansk musik.
Flemming Møldrup er livsstilseksperten der elsker musik, og som er god til at sætte ord på vaner, mønstre og ikke mindst hvad der gør os til de menneske- og musiktyper vi er.
Carsten Holm og Flemming Møldrup fortæller personligt om deres mange møder med musikken - og om de mange forskellige musiktyper vi hver evig eneste dag omgiver os med: De mennesker, der bruger musikken til at sætte ord på deres følelser, dem der bare bruger den som baggrundsstøj, og dem der nørder igennem og køber de særeste genoptryk af plader
Vis kort
Sahra da Silva
Kulturloftet, Maltfabrikken,
Maltvej 4-12, Ebeltoft
Er en af Danmarks helt store soulsangerinder. Hun mestrer det følsomme nærvær, synger med en overbevisende autoritet, og er af musikanmeldere med rette blevet beskrevet som et rent powerhouse på grund af sin kraftfulde stemme og engagerede sceneoptræden..
Sahra Da Silva synger kort og godt, så ingen er i tvivl om, at sangen er vigtigere end sangerinden, og leverer sammen med sit gennemmusikalske band et udtryk, der bedst kan betegnes som retro soul - den ægte var med sjæl og nerve.
Men Sahra går på scenen med mere end 'bare' blues og soul. En af hendes helt store forcer er, at hun let og ubesværet balancerer i krydsfeltet mellem soul, jazz, blues og americana. Hun har sin helt egen musikalske vision og tager publikum med til en tidløs verden af rå, ægte musik med store følelser. Det er lyden af et autentisk hammond-orgel, kombineret med fede guitarriffs og knitrende soli. Det er trommer og bas der fanger lytteren ind i groovy og medrivende rytmer. Og det er ikke mindst tekster og en sangstemme, som med overbevisende autoritet skærer igennem og får de små nakkehår til at rejse sig.
I mere end et årti har Sahra da Silva været en markant profil på den danske bluesscene og har i den grad markeret sig som en stærk soloartist. Hun har delt scenen med utallige danske soul- og blueslegender, herunder Mike Andersen og Thorbjørn Risager, og har varmet op for den britiske soulsensation Joss Stone - og mange flere.
Debutalbummet #blueswoman udkom i 2020 med både Sahras egne sange og et par fortolkninger af gamle klassikere. I april 2023 udgav hun EP'en Swept Off My Stillettos på 10" vinyl, og i oktober 2023 udkom det længe ventede album "You Let A Good Thing Go". Bandet finder virkelig ind til kernen af deres musikalske DNA med gennemført retro soul- og blues tilsat en stor portion personlighed og vokalmæssig råstyrke.
Gør dig klar til at opleve en af Danmarks mest markante kvindelige bluesartister i absolut topform. Det er en musikalsk oplevelse, du ikke vil gå glip af!
Vis kort
Hecchi
Kulturloftet, Maltfabrikken,
Maltvej 4-12, Ebeltoft
Den internationalt anerkendte frontman og sangskriver Mike Hecchi genopliver et kultmateriale uden sidestykke i eget navn med et nyt band der karakteriseres som en regulær supergruppe..
Et spektakulum der bedst kan betegnes som et musikalsk fusionskøkken af Gipsy Jazz, Latin, Swamp Blues og 60'er Surf tilsat et tekstunivers på fire sprog og en portion galskab af en anden verden!
Det er især indenfor worldgenrerne, at Hecchi har gjort sig internationalt bemærket som sangskriver, flersproget vokalist og profileret instrumentalist i bl.a. bands som The Sexican, Maraboto og Liga Latina. Utallige top-anmeldelser og guldplader for såvel albums som koncerter er det blevet til; heriblandt 5 stjerner i amerikanske Billboard Magazine, Rolling Stone og hjemlige Gaffa samt nomineringer til bl.a. World Music Charts Europe, Danish Music Awards og selveste Latin Grammy.
Kendt som frontman i undergrundsfænomenet The Sexican, der opnåede kultstatus og stor international anerkendelse og spillede på højt profilerede internationale fesEvaler som Mundial (NL), World Village (FI) og ikke mindst Vive Latino (MX) på Formel 1 banen i Mexico City samt Europas største og mest legendariske festival Sziget (HU) i Budapest. Bandet blev kendt for sine eksplosive liveoptrædener, som selv magasinet Rolling Stone bemærkede i Mexico med ordene; "... som tyve liter Red Bull hældt ud over en scene!"
Og der er en stadig og stærk interesse i materialet. Senest har videoen til nummeret 'Cuarto de la Banda' vundet genklang med over 13 mio. visninger på YouTube. Og det er da også numre fra den æra krydret med nye sange, der er rygraden i det nye format og udført af et regulært all-star hold af ekvilibristiske musikere.
PRESSEN SKEV:
'You want to hear more - much more' · GAFFA (DK) *****
'The pure energy that this band exhibits is mind blowing · Review You (US) *****
'An irresistible groove that will turn a listener's limbs to rubber' · Songlines (UK)
'To sum it up in one word - Legendary!' · Revolve Magazine (UK)
'A creative success on so many levels' · Billboard Magazine (US) *****
'This is why we go to concerts' · Metro (MX)
'Superb interplay, technique and energy' - Bandbase (DE)
'Like a sound image by Quentin Tarantino and Robert Rodriguez' · Rocker (MX)
'Like 20 litres of Red Bull poured all over a stage!' · Rolling Stone Magazine (INT) *****
Vis kort