Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.
Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.

Dato

Kategori

  • Vælg alle genrer Nulstil

Viser 294 events i nationalparken fra/efter 11. jun. 2024

SUP Yoga ved Vigen
Motion | Andet motionstilbud

SUP Yoga ved Vigen

Søndag den 11. august 2024, kl. 10-11.30.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Vigen Strandpark, Baunehøjvej 7, Veddelev, Roskilde
Kom med på en fantastisk YOGA oplevelse i Nationalpark Skjoldungernes Land med Yoga på et paddleboard. En magisk naturoplevelse. SUP Yoga i Nationalparken / Naturoplevelse

Ro & Nærvær / Uddannet SUP Yoga instruktør

Vigen Strandpark

Kom og find din indre (vand)kriger ved smukke Vigen i Roskilde.

SUP yoga er yoga udført på et paddleboard. Så nemt kan det siges. Vi sidder, ligger og står på brættet og udøver asanas (kropsstillinger) samtidig med, at vi øger fokus på balancen og på vejrtrækningen. Du får bedre balance i din krop og dit sind og en god kontakt til vandet.

SUP yoga udfordrer din balance, dit mod, din muskelkontrol og dig!

FYSISK bliver du udfordret på dine forskellige muskelgruppers styrke, din holdning og din krops balance, og din hjerne og dit nervesystems adaptationsevne og omstillingsparathed.

MENTALT finder du hurtigt, at du må acceptere at give slip på muligheden for at kontrollere alle dine omgivelser og i stedet samarbejde med de fysiske faktorer, du KAN kontrollere; din vejrtrækning, din krop og dit board!

Hvis du er glad for vand og havet er det sandsynligvis let for dig at bevæge dig ud på et SUP board og befinde dig der i et par timer. Hvis du ikke er vant til eller ikke er særligt vild med vand, kan det opleves at være en større udfordring og du kan være optaget af ikke at falde i vandet.

BARE ROLIG: Efter bare ganske kort tid på brættet vil du opleve, at du har et fundament under dig og din oplevelse kan komme til at handle mindre om at undgå at gøre noget 'forkert',og mere om at nyde naturen, dine udfordringer og din tilstedeværelse...

Pris: kr. 150,- pr. person inkl. paddleboard, Uddannet SUP Yoga instruktør. Deltag med eget SUP udstyr til kr. 100

MAKS 10 PLADSER

Mødetid: kl. 10:00

Mødested: Vigen Strandpark, Outdoor Adventures camp

Varighed: 1,5 timer

Sværhed: 2 ud af 5 vandhunde. Det er yderst sjældent at vores SUP Yoga gæster falder i vandet ifm. Yoga øvelserne.

Medbring: Du medbringer til dit eget behov; badetøj/sports undertøj, som må blive vådt og eventuelt leggings + top i et materiale, som tørrer hurtigt (IKKE bomuld). Husk også håndklæde, skiftetøj og evt. vandflaske og andet, du skal bruge efter SUP yoga.

Tilmelding og betaling senest to dage før på 2521 9012.

Hvis du vil vide mere, så læs her:

https://www.mind-the-moment.com/sup-yoga

Arrangør: OutdoorAdventures & Mind the moment

Spørgsmål stilles til Astrid på tlf. 2521 9012

Velkommen udenfor!
Del
Oplevelsestur til Eskilsø med Naturekspressen
Diverse | Natur

Oplevelsestur til Eskilsø med Naturekspressen

Søndag den 11. august 2024, kl. 10-15.
Pris: Entré: 225 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Stoppested for Naturekspressen, Hovedgaden, Skibby
Oplevelsestur til Eskilsø. Kæmpe oplevelse for naturelskere og historisk interesserede! Eskilsø er den største og eneste beboede ø i Roskilde Fjord. Den har en fantastisk næsten uberørt natur og en helt unik historie. Turen til Eskilsø starter fra Skibby Bymidte. Herfra er vores lokalkendte guide Poul Mortensen med og han fortæller levende om Selsø, Sønderby og Østskoven som passeres på turen

Fra Østskoven skal vi på en kort sejltur til Eskilsø, hvor Poul vil fortælle om hans liv som barn på øen fra 1947 - 51. Han fortæller levende om gårdens drift, leder os til Rørmosen og til engene mod syd. Helt centralt for turen er besøget på klosterruinen, hvor Poul fortæller om munkenes udskejelser og hvad de medførte.

Efter besøget sejler vi tilbage til fastlandet, hvor Naturekspressen venter på at bringe os tilbage til Bymidten i Skibby.

NB! Hele turen varer 5 timer, så tag madpakke og drikkevarer med. Eskilsø er et godt sted at have frokost i det grønne.

Praktisk

Søndag den 11. august fra kl. 10.00 til 15.00

Afgang: kl. 10:00 Skibby Bymidte v/Netto

Hjemkomst: kl. 15:00 til Skibby Bymidte v/Netto

Tag tøj på efter vejret - der er dog læ i vognen.

Husk drikkevarer og madpakke til frokostpausen

NB: Turen er ikke til barnevogne eller for gangbesværede.

Spørgsmål vedrørende turen kan stilles til info@skibbyaktive.dk

Om Naturekspressen

Bag initiativet med Naturekspressen står Skibby Aktive for Fjordlandet og bag rattet sidder 10 frivillige landmænd. Læs mere om Naturekspressen
Del
Søndagsomvisninger på Selsø Slot
Diverse | Ekskursion

Søndagsomvisninger på Selsø Slot

Søndag den 11. august 2024, kl. 14-15.
Pris: Entré: 40-85 kr Køb/bestil billet
Herregaardsmuseet Selsø Slot, Selsøvej 30A, Skibby
Få fortalt Selsøs historie, mens I følger med en af museets omvisere rundt i huset. Hør om menneskene, der boede på Selsø Slot - og om dem, der arbejdede her. Hør om bygningen og de fantastiske barokke bemalinger og empire-rummenes tapeter. Hør om livet på en herregård i 1700- og 1800-tallet.

Vi har flere dygtige formidlere på museet og indholdet på omvisningen vil variere lidt efter guiden på dagen.

Vi gør opmærksom på, at adgangen til og rundt på Selsø Slot ikke egner sig til dårligt gående. Kontakt museet for yderligere info: info@selsoe.dk
Del
Dyrene i Sagnlandet Lejre: oplev dem på tæt hold!
Udstilling | Historisk

Dyrene i Sagnlandet Lejre: oplev dem på tæt hold!

Lørdag den 10. og søndag den 11. august 2024, 11.00, 14.00 og 15.00.
Pris: Entré: Voksne: 205 kr, børn: 140 kr
Sagnlandet Lejre, Slangealleen 2, Lejre
Vi fodre de forskellige dyr i løbet af dagen. Vi kommer forbi vildsvinene, landbodyrene, heck-kvæget og fårene. Kom tæt på dyrene, vær med til at fodre mange af dem og hør når vi fortæller.
Del
Den sorte bogs hemmeligheder
Diverse | For børn

Den sorte bogs hemmeligheder

Mandag den 1. juli til søndag den 11. august 2024, 11:00-15:00.
Pris: Entré: Gratis 0-18 år, 50 kr for voksne (+billetgebyr)
Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, Jægerspris
Løs den sorte bogs opgaver og find den magiske trylleremse. Alle sanserne skal i brug, når hele familien inviteres til at opleve naturens magi. Den sorte bogs hemmeligheder - trylleremse-jagt i Færgegårdens Museumshave

Løs den sorte bogs opgaver og find den magiske trylleremse. Alle sanserne skal i brug, når hele familien inviteres til at opleve naturens magi i Færgegårdens Museumshave hele sommerferien.

En sort bog er en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere. I området omkring Frederikssund har der gennem årene været mange rygter og spekulationer om, hvem der mon ejede sådan en sort bog. Folk var både bange for dem - men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

I skolernes sommerferie kan I få udleveret en Sort Bog i museumsbutikken, og begive jer ud på jagt efter naturens magi i Færgegårdens Museumshave. Med bogen i hånden, vil I blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før I finder den magiske trylleremse.

Praktisk information:

Det tager ca. 30-45 minutter at gennemføre trylleremse-jagten, og når I er færdige, vil I modtage en lille præmie. Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad I skal bruge. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

For at sikre, at I har tid til at gennemføre aktiviteten i museets åbningstid, anbefaler vi, at I senest går i gang kl 14:15.

Tid, pris og sted

Dato: 1. juli - 11. august. Åbningstider: tirsdag- søndag kl 11-15.
Børn under 18: gratis. Voksne: almindelig museumsentré: 50 kr.
Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris
Del
Slaget om Lejre - sommerferiespil for hele familien
Diverse | For børn

Slaget om Lejre - sommerferiespil for hele familien

Lørdag den 29. juni til søndag den 11. august 2024, 11:00 - 16:00.
Pris: Entré: Børn u. 18 år er GRATIS. Voksne betaler almindelig entré til museet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Lejre Museum, Orehøjvej 4B, Lejre
Tag med på en episk rejse gennem Lejres sagnomspundne landskab og oplev den legendariske fortælling om Rolf Krake og hans frygtløse krigere i kampen for at beskytte Lejre mod en ondsindet trussel! I sommerferien 2024 inviterer Lejre Museum hele familien til et unikt "sommerferiespil" designet specielt til familier med børn i alderen 6-13 år. I museumsbutikken på Lejre Museum får I udleveret en mappe med instruktioner, der leder jer på et nervepirrende eventyr blandt fortidsminderne i landskabet omkring Lejre Museum, der alle vidner om Lejres storslåede fortid.

Spillet går ud på, at I skal hjælpe Sangkongen Rolf Krake med at forsvare Lejre mod onde kræfter, der truer med at ødelægge alt på sin vej. Gennem spændende udfordringer og legende opgaver skal I bevise jeres værd og rekruttere mægtige krigere til Rolf Krakes hær, før I til sidst vil stå midt i det store slag om Lejre.

Undervejs på jeres eventyr vil historien om Rolf Krake og hans modige krigere udfolde sig. Rolf Krake er den mest berømte "Skjoldunge", som er navnet på en slægt af sagnkonger, der eftersigende boede og regerede i Lejre længe før Gorm den gamle og Harald Blåtand. Rolf Krakes saga er en spillefilm værdig - fyldt med drama, magi og spænding.

Så kig forbi Lejre Museum og skab dejlige minder med din familie ved "Slaget om Lejre". Det ultimative eventyr venter!

Praktisk information

Hvornår? I skolerne sommerferie 29/6-11/8 i museets åbningstid: tirsdag til søndag kl. 11-16. Aktiviteten tager ca. 1-1,5 time at gennemføre og sidste udlevering af "Slaget om Lejre"- pakken sker kl. 14:30.

Pris: Børn u. 18 år er GRATIS. Voksne betaler almindelig entré til museet.

Hvor: henvend jer i museumsbutikken på Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre, for at få udleveret alt, hvad I skal bruge
Del
Guidet kajaktur - Roskilde
Motion | Sejlads/roning

Guidet kajaktur - Roskilde

Tirsdag den 13. august 2024, kl. 18.30-21.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Vigen Strandpark, Baunehøjvej 7, Veddelev, Roskilde
Skøn guidet solnedgangstur i kajak. Trygge rammer med uddannet instruktør hvor alle med lidt kajakerfaring kan deltage. Vi har udstyret, du skal bare møde op. Skøn guidet kajaktur på Roskilde fjord for alle med bare lidt kajakerfaring

Natur, ro og aktivt fællesskab

Trygge rammer med instruktør

Start og slut ved Vigen strandpark i Roskilde

Her er mulighed for at komme ud og ro i kajak i trygge rammer med en instruktør. Vi ror ud i Nationalpark Skjoldungernes Land som vind og vejr tillader det, og ser på noget af den storslået natur som findes. Imens er der rig lejlighed til at nyde turen, roen, duftene, lydene og måske få opfrisket og øvet kajakteknikken.

Pris: kr. 275,- per person,

Inklusiv kajak, pagaj og svømmevest, uddannet kajakinstruktør, & fællesskab med andre aktive naturelskere.

Maks 9 deltagere på denne tur.

Mødetid: 15 minutter før starttidspunkt

Mødested: Vigen Strandpark, Outdoor Adventures camp, Baunehøjvej 7, 4000 Roskilde, Gratis parkering ved strandparken.

Varighed: ca. 2,5 time

Sværhed: niveau 1 ud af 5 - alle der har lidt erfaring med kajak, er trygge ved vand og kan svømme 50 meter kan deltage.

Har du aldrig roet kajak før, kan vi henvise til vores 3 timers kajakkursus for begyndere. Se mere her: www.outdooradventures.dk/kajakkursus-i-roskilde/

Medbring: Sportstøj til at bevæge sig i, og tilpasset vejret. Gerne snacks til at spise på vandet og ved pause.

Arrangør: Outdoor Adventures

Spørgsmål stilles til Lars på telefon 5389 0585

* Velkommen udenfor! *
Del
Kajakkursus for begyndere - Roskilde
Motion | Sejlads/roning

Kajakkursus for begyndere - Roskilde

Onsdag den 14. august 2024, kl. 17.30-20.30.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Vigen Strandpark, Baunehøjvej 7, Veddelev, Roskilde
3 timers kajak begynderkursus - så er du godt i gang / 3 hours of introductory course to kayaking. Begynderkursus i kajak / introductory course to kayaking

Trygge rammer med instruktør / safe environment with a trained instructor

Aktivt fællesskab med andre kajak interesserede / Together with other active kayaking enthusiasts

Vigen strandpark, Roskilde

Kurset er for begyndere der gerne vil have en basis introduktion til havkajak roning. Formålet er at give DIG de bedste forudsætninger for at komme ud på oplevelser i nationalparken i en havkajak. Du vil blive undervist i korrekt brug af udstyr, hvordan du kommer sikkert ud og hjem igen, basis vende og balancerings teknikker. Undervejs får du mulighed for at øve og bliver guidet med en masse tips og tricks og afprøve alt det vi har lært dig.

Vores begynderkursus i kajak tager 3 timer, vi låner dig alt udstyret: gode stabile havkajakker, en pagaj og en svømmevest. Efter kurset har du alt udstyr til din rådighed i yderligere 1 timer, så der bliver rig mulighed for at træne mere, på alt det du har lært. Vores instruktører er uddannet og erfarne kajak roere. Børn fra 14 år kan deltage med en voksen.

Pris: DKK 500,- per person / EUR 65

Inklusiv kajak, pagaj og svømmevest, uddannet kajakinstruktør, & fællesskab med andre aktive naturelskere.

Maks 9 deltagere på kurset

Mødetid: 30. min før kursusstart

Mødested: Vigen Strandpark, Gratis parkering.

Varighed: 3 timer

Sværhed: niveau 2 ud af 5 - alle der har mod på det, er trygge ved vand og kan svømme 50 meter kan deltage.

Medbring: Sportstøj efter vejret, og som er til at bevæge sig i, og gerne håndklæde og skiftetøje, hvis uheldet er ude.

Arrangør: Outdoor Adventures

Spørgsmål stilles til Lars / questions, call Lars at +45 5389 0585

* Velkommen udenfor! *
Del
Byvandring i Lise Nørgaards fodspor
Diverse | Ekskursion

Byvandring i Lise Nørgaards fodspor

Mandag den 3. juni til onsdag den 14. august 2024, 15:30 - 17:00.
Pris: Entré: 95 (+billetgebyr) Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Lützhøfts Købmandsgård og Håndværksmuseum, Ringstedgade 6-8, Roskilde
Tag med på en byvandring gennem Lise Nørgaards livshistorie. Fra hendes tidligste barndom til i dag, hvor Lise Nørgaard har fået sin egen plads. For et nysgerrigt barn som Lise Nørgaard var Roskilde et slaraffenland af gode historier. Hun mødte skrappe danselærerinder, tvivlsomme tjenere og damer, der gik op og lagde sig, når det hele blev for meget.

Man kan næsten se hende for sig: Den attenårige Lise Nørgaard, der stryger ned ad Hersegade iklædt guldsandaler, med matchende rosa neglelak og læbestift i en lyserød frottékjole. Det er den 16 august 1935, og Lise kan efter en årelang kamp med sin far endelig starte i journalistlære.

Roskilde Dagblads tidligere redaktionslokaler er naturligvis et af stoppestederne på vejen gennem byen i hælene på den anerkendte og højt skattede forfatter, der egentlig helst ville huskes for sit journalistiske virke. Men det er nok hendes hovedværk Matador, de fleste får i tankerne, når man hører navnet Lise Nørgaard.

Og Matador er nøje forbundet med Roskilde.

Gennem sin barndom, ungdom og tidlige voksenliv var hun en del af købstadslivet i Roskilde, og sugede livligt karakterer, begivenheder og skæbnehistorier til sig. Hun brugte dem sjældent direkte i Matador, men lånte ivrigt fra sine erindringer, og tilsatte dem en god portion fantasi. En fantasi, der ifølge en af hendes lærerinder var så omfangsrig, at Lise fik dårlige karakterer i stil.

På turen møder vi også nogle af de skæbner, der var med til at forme Lise Nørgaards retfærdighedssans. For var det rimeligt, at der skulle være så megen skam i at blive gravid udenfor ægteskabet, at en ung tjenestepige foretrak at gå i døden frem for at få barnet? Var det ret, at adgangen til prævention var så dårlig, at en fattig mor måtte bære det ene barn efter det andet? Kimen til Lise Nørgaards kamp for ligestilling blev også lagt i Roskilde.

Der er også fortællinger om venner og skolekærester, om den bryske domprovst og meget, meget mere.

Turen starter på Lützhøfts Købmandsgaard. Her finder du en fuldt fungerende købmandsbutik anno 1920 - i samme stil, som den forretning Lise Nørgaard blev født ovenpå i 1917.

Tid, pris og sted

3. 10. 17. 24. og 31. juli samt 7. og 14. august kl. 15:30

95 kr. (+billetgebyr)

Billetter købes via billetto.dk

Der er plads til maksimalt 25 deltagere. Eventuelt overskydende billetter kan købes i købes i købmandsbutikken umiddelbart inden turens start.

Mødested: Lützhøfts Købmandsgaard, Ringstedgade 6-8 4000 Roskilde. Find os i baggården.

Lützhøfts Købmandsgaard har fri entré, og er åben fra kl. 11-17 på omvisningsdagene.

Turen varer ca. 1½ time og slutter ved Algade 53.

Husk praktisk fodtøj og beklædning efter vejret.

Ved meget kraftigt regnvejr forbeholder museet sig retten til at aflyse turen.

Turen er knap 1,8 km lang, og foregår i et jævnt tempo. Der er toppede brosten i købmandsgården. Resten af turen foregår på et plant underlag.

Nogle få minutter af turen foregår inde i købmandsgårdens gamle butik, hvor der ikke er kørestolsadgang. Mindre kørestole kan dog ved fælles hjælp ofte komme ind ad bagdøren
Del
Historisk sommervandring: Langs åer og gennem landsbyer
Motion | Vandretur/stavgang

Historisk sommervandring: Langs åer og gennem landsbyer

Torsdag den 15. august 2024, 11:00 - 15:00.
Pris: Fri entré Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Lejre Museum, Orehøjvej 4B, Lejre
Oplev Lejreområdets mangeartede byområder på denne smukke 8 km. vandretur langs Kornerup å, Langvad å og Lavringe å. Vi går forbi gamle bondebyer med stråtækte huse, villabyer og den moderne stationsby. Undervejs fortælles om områdets historie og de fortidsminder, vi kommer forbi.

Lær dit lokalområde bedre at kende, og kom med på denne dejlige vandretur i det naturskønne og historiske Lejreområde.

Efter turen er der mulighed for besøg på Gl. Kongsgård, hvor der kan købes kaffe og kage.

Pause undervejs til spisning af medbragt madpakke. Husk praktisk tøj og fodtøj.

Længde: 8 km Varighed: 4 timer

Om historiske sommervandringer: torsdage og søndage i juni, juli og august kan du gå med på gratis historiske vandreture i det naturskønne Lejre. Turene starter alle ved Lejre Museum, og ledes af lokale og frivillige turguider, der fører dig forbi områdets fortidsminder, gennem idylliske landsbyer og ad mondæne alléer, alt imens de deler ud af deres viden om lokalområdet.
Turene er arrangeret af Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske Forening og lokale lodsejere
Del