Kultur og FritidKultur og Fritid

Aktivitetskalender

  • Alle genrer
  • Nulstil

Viser 18 events i Haderslev Kommune mellem 27. sep. og 26. okt. 2020

Knud Romer: Vi er mere tyske, end vi tror!

Tirsdag den 29. september 2020, kl. 19.
Pris: (Entré: 60 kr) Køb/bestil billet
Kulturhus Bispen Bispebroen 3, Haderslev
Trekantlitteratur udforsker i år kulturhistoriske forbindelser til vores naboland mod syd og litteraturen "på den anden side". Knud Romer er vokset op med det tyske sprog og den tyske kultur på Falster. Knuds mor kom fra Tyskland efter 2. verdenskrig, og moderens tyske baggrund har præget hans liv og forfatterskab. Spændingerne mellem et tysk og et dansk ophav folder Knud Romer ud i romanerne "Den som blinker er bange for døden" og "Kort over Paradis", som foredraget tager sit afsæt i.

Projektet er støttet af Statens Kunstfond, Kulturministeriet og Trekantområdets Festuge
Luk
Pris: (Fri entré)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Slesvigske Vognsamling-en del af Historie Haderslev Simmerstedvej 1A, Haderslev
I forbindelse med særudstillingen Blikfang i Haderslev afholder Slesvigske Vognsamling foredraget Emaljeskilte og Udendørsreklamer med forfatter John Juhler Hansen, der er ekspert på området. I forbindelse med særudstillingen Blikfang i Haderslev afholder Slesvigske Vognsamling foredraget Emaljeskilte og Udendørsreklamer med forfatter John Juhler Hansen, der er ekspert på området.

I foredraget fortæller han, hvordan skilte var med til at sætte kulør på byerne, om tidlig reklame og om emaljeskilte, der er en særlig kunstart med mange samlere.

Aftenens foredragsholder er ansat på Industrimuseet i Horsens, har i mere end 40 år interesseret sig for emaljeskilte og kommerciel udendørsreklame og udgivet flere bøger om emnet.

I 2016 udkom Gadens Blikfang, der er blevet standardværket om emaljeskilte i Danmark.

Inden foredraget tilbydes aftenens tilhørere, at få oplysninger om deres egne medbragte emaljeskilte eller fotos af samme. John Juhler Hansen vil kunne fortælle om skiltenes brug deres alder og så videre, og han kan give en vurdering. Dette vil foregå fra kl. 18.40.

Desuden sælges bogen Gadens Blikfang i forbindelse med foredraget
Luk

Liv i Livet

Lørdag den 3. oktober 2020, kl. 19.
Pris: (Entré: 150 kr)
Den Holistiske Højskole Stensbækvej 29, Gram
Mette Ramsgaard ved en masse om bla. bæredygtighed og lethed i ansvarlighed ? - og lørdag d. 3. oktober klokken 19 kommer hun forbi højskolen og afholder ALLETIDERS FOREDRAG om sin personlige vej dertil med MUSIK og FÆLLESSANG!
Luk
Pris: (Fri entré)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Vojens Kultur- & Musikhus Vestergade 20, Vojens
Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab! Hør også om hvordan en rummission designes og planlægges med eksempler fra aktuelle rummissioner. Professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab!
Hør om fysikken der gør at raketter kan hæve rumsonder og satellitter op fra Jordens overflade og accelerere dem i det lufttomme rum.

Når en satellit skal sendes op i rummet, er det afgørende at det sker med en hastighed på mindst 28.000 km/t for at den kan komme i kredsløb om Jorden - ellers vil satellitten falde ned igen. Men hvordan er det overhovedet muligt at komme op på så store hastigheder? Hvordan rammer satellitten den rigtige bane, og hvordan skifter en satellit fra én bane til en anden? Hvor højt oppe over os kredser de satellitter som vi på en skyfri aften kan se bevæge sig hen over himlen... og hvorfor falder nogle satellitter ned og brænder op i Jordens atmosfære?

Satellitter og rumsonder opsendes naturligvis ikke bare for sjov. Alle rumprojekter er opbygget til at løse et bestemt formål, og banerne som satellitter og rumsonder er sendt op i hænger sammen med de opgaver en given rummission har. Hør om hvordan en rummission designes og planlægges, og følg med ud i rummet når vi ser nærmere på et par aktuelle rummissioner.

Spænd sikkerhedsbæltet og gør klar til nedtællingen til dette foredrag om rumfart og raketvidenskab for begyndere.

Særlig info for gymnasier
I gymnasieskolen har foredraget særlig relevans for fagene fysik, matematik og astronomi. Foredraget kan også anvendes i forbindelse med grundforløbet i gymnasieskolen. Foredraget egner sig desuden som en del af et forløb i SRP og SSO.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Luk
Pris: (Fri entré)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Haderslev Katedralskole, gymnasium og HF-kursus Christiansfeldvej 31, Haderslev
Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab! Hør også om hvordan en rummission designes og planlægges med eksempler fra aktuelle rummissioner. Professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab!
Hør om fysikken der gør at raketter kan hæve rumsonder og satellitter op fra Jordens overflade og accelerere dem i det lufttomme rum.

Når en satellit skal sendes op i rummet, er det afgørende at det sker med en hastighed på mindst 28.000 km/t for at den kan komme i kredsløb om Jorden - ellers vil satellitten falde ned igen. Men hvordan er det overhovedet muligt at komme op på så store hastigheder? Hvordan rammer satellitten den rigtige bane, og hvordan skifter en satellit fra én bane til en anden? Hvor højt oppe over os kredser de satellitter som vi på en skyfri aften kan se bevæge sig hen over himlen... og hvorfor falder nogle satellitter ned og brænder op i Jordens atmosfære?

Satellitter og rumsonder opsendes naturligvis ikke bare for sjov. Alle rumprojekter er opbygget til at løse et bestemt formål, og banerne som satellitter og rumsonder er sendt op i hænger sammen med de opgaver en given rummission har. Hør om hvordan en rummission designes og planlægges, og følg med ud i rummet når vi ser nærmere på et par aktuelle rummissioner.

Spænd sikkerhedsbæltet og gør klar til nedtællingen til dette foredrag om rumfart og raketvidenskab for begyndere.

Særlig info for gymnasier
I gymnasieskolen har foredraget særlig relevans for fagene fysik, matematik og astronomi. Foredraget kan også anvendes i forbindelse med grundforløbet i gymnasieskolen. Foredraget egner sig desuden som en del af et forløb i SRP og SSO.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Luk
Pris: (Fri entré)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Hoptrup Kirkehus Hoptrup Kirkeby 4, Haderslev
Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab! Hør også om hvordan en rummission designes og planlægges med eksempler fra aktuelle rummissioner. Professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab!
Hør om fysikken der gør at raketter kan hæve rumsonder og satellitter op fra Jordens overflade og accelerere dem i det lufttomme rum.

Når en satellit skal sendes op i rummet, er det afgørende at det sker med en hastighed på mindst 28.000 km/t for at den kan komme i kredsløb om Jorden - ellers vil satellitten falde ned igen. Men hvordan er det overhovedet muligt at komme op på så store hastigheder? Hvordan rammer satellitten den rigtige bane, og hvordan skifter en satellit fra én bane til en anden? Hvor højt oppe over os kredser de satellitter som vi på en skyfri aften kan se bevæge sig hen over himlen... og hvorfor falder nogle satellitter ned og brænder op i Jordens atmosfære?

Satellitter og rumsonder opsendes naturligvis ikke bare for sjov. Alle rumprojekter er opbygget til at løse et bestemt formål, og banerne som satellitter og rumsonder er sendt op i hænger sammen med de opgaver en given rummission har. Hør om hvordan en rummission designes og planlægges, og følg med ud i rummet når vi ser nærmere på et par aktuelle rummissioner.

Spænd sikkerhedsbæltet og gør klar til nedtællingen til dette foredrag om rumfart og raketvidenskab for begyndere.

Særlig info for gymnasier
I gymnasieskolen har foredraget særlig relevans for fagene fysik, matematik og astronomi. Foredraget kan også anvendes i forbindelse med grundforløbet i gymnasieskolen. Foredraget egner sig desuden som en del af et forløb i SRP og SSO.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Luk
Pris: (Fri entré)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Skovby Forsamlingshus Skovby Bygade 12, Skovby, Vojens
Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab! Hør også om hvordan en rummission designes og planlægges med eksempler fra aktuelle rummissioner. Professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab!
Hør om fysikken der gør at raketter kan hæve rumsonder og satellitter op fra Jordens overflade og accelerere dem i det lufttomme rum.

Når en satellit skal sendes op i rummet, er det afgørende at det sker med en hastighed på mindst 28.000 km/t for at den kan komme i kredsløb om Jorden - ellers vil satellitten falde ned igen. Men hvordan er det overhovedet muligt at komme op på så store hastigheder? Hvordan rammer satellitten den rigtige bane, og hvordan skifter en satellit fra én bane til en anden? Hvor højt oppe over os kredser de satellitter som vi på en skyfri aften kan se bevæge sig hen over himlen... og hvorfor falder nogle satellitter ned og brænder op i Jordens atmosfære?

Satellitter og rumsonder opsendes naturligvis ikke bare for sjov. Alle rumprojekter er opbygget til at løse et bestemt formål, og banerne som satellitter og rumsonder er sendt op i hænger sammen med de opgaver en given rummission har. Hør om hvordan en rummission designes og planlægges, og følg med ud i rummet når vi ser nærmere på et par aktuelle rummissioner.

Spænd sikkerhedsbæltet og gør klar til nedtællingen til dette foredrag om rumfart og raketvidenskab for begyndere.

Særlig info for gymnasier
I gymnasieskolen har foredraget særlig relevans for fagene fysik, matematik og astronomi. Foredraget kan også anvendes i forbindelse med grundforløbet i gymnasieskolen. Foredraget egner sig desuden som en del af et forløb i SRP og SSO.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Luk

Med arkæologen på arbejde

Tirsdag den 6. oktober 2020, kl. 19.30.
Pris: (Entré: Entre)
Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev Dalgade 7, Haderslev
Fire foredrag om store og epokegørende arkæologiske undersøgelser i Danmark - udgravninger, der gør os klogere på oldtidens og middelalderens samfund og sætter standarden for fremtidens arkæologi, også i Sønderjylland. Mads Ravn, Vejlemuseerne.
Luk

Foredrag: Linda Lassen

Onsdag den 7. oktober 2020, kl. 18.30.
Sundhedscenter Vojens Rådhuscentret 7, Vojens
Mød en sønderjysk forfatter - Linda Lassen fortæller om sin genforeningsroman "Jens og Marie". Forfatter Linda Lassen fortæller om sin genforeningsroman "Jens og Marie", der tager udgangspunkt i et umage ægteskab mellem den velhavende, venstreradikale Marie og den nationalkonservative, nøjsomme Jens og deres fælles kamp for at få hele Sønderjylland genforenet med Danmark. En historie om fællesskab, kampmod, personlige og politiske stridigheder og ikke mindst geografiske og historiske forskelle
Luk
Pris: (Entré: 50 kr)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev Dalgade 7, Haderslev
Den antikke arkitektur har haft en enestående indflydelse på bygningskunsten i den vestlige verden. Vi markerer Arkitekturens Dag 2020 med en foredragsaften i selskab med en af landets

eksperter i klassisk arkitektur Christoffer Thorborg, lektor ved Arkitektskolen i Aarhus, som

giver et indblik i de særlige principper i den græsk-romerske antik, der har sat markante spor

i arkitekturhistorien. Christoffer Thorborg kaster i sit foredrag et særligt blik på den klassiske

påvirkning af den danske bygningskultur - helt frem til hans egen forskning i moderne teknologier,

som skal overføre de klassiske principper til gode nutidige byggerier
Luk
Siden er sidst ændret: 05-03-2018 Til top