Sejltur langs nationalparkens kyster
Den gule kran på Ebeltoft Fiskerihavn,
Stockflethsvej 19, Ebeltoft
Mærk den friske vind i ansigtet og lyt til bølgernes brusen på en sejltur med veteranskibet Skødshoved. Tre søndage henover sommeren kan turister og lokale komme med på en sejltur langs nationalparkens flotte kyststrækning..
På turen kan du nyde en hel dag ombord på det smukke skib, når Skødshoved sejler fra fiskerihavnen i Ebeltoft til Nappedam Lystbådehavn.
Naturoplevelser i særklasse
På denne langfart runder vi Helgenæs, Sletterhage Fyr, kringlede vige, Mols Bjerge fra søsiden og til sidst; Kalø Slotsruin. Der er meget at kigge på, og skibets guide kan fortælle jer om, hvad I ser og oplever i nationalparken.
Sejlturen foregår ombord på det historiske veteranskib Skødshoved, der er ladet med en særlig stemning af hygge, historie, havvand, tjære og gammelt træværk. Skødshoved er Danmarks sidste paketskib og sejlede i starten af
1900-tallet i fast rutefart mellem Ebeltoft og Aarhus med gods, post og mennesker.
I dag er en sejltur med veteranskibet Skødshoved i stedet en dejlig sommerferieaktivitet i Nationalpark Mols Bjerge for både store og små, der har lyst til at komme ud på vandet.
Praktisk information
Tag madkurven med og nyd jeres frokost på undervejs, og I er velkommen til at medbringe egne drikkevarer ombord. Der er toiletfaciliteter ved havnen i Nappedam og Ebeltoft, og der er også et toilet ombord. Selv om sommeren kan der blive koldt på vandet, så husk varmt tøj og også meget gerne en kikkert. Sejlturen varer seks timer.
På denne tur skal du være opmærksom på, at turen slutter ved Nappedam Lystbådehavn, Rønde. Du kan tage bus nr. 123 retur til Ebeltoft.
Der tages forbehold for vejret, som kan gøre det nødvendigt at aflyse. I givet fald får du besked pr. mail og sms.
Alle ombord skal have billet
Vis kort
Højmesse i Ebeltoft Kirke
Glasmaling på Glas
Pris: Entré: Fra 50 kr pr. glasplade + entré til museet
Glas - Museet for glaskunst,
Strandvejen 8, Ebeltoft
I sommerferien har I mulighed for at deltage i en hyggelig gør-det-selv-aktivitet for hele familien, når vi inviterer til glasmaling i Det kreative rum..
Find inspiration til jeres eget lille glasmaleri på vej gennem særudstillingen Labyrinten, som byder på flere
værker, der er malet på glas.
Glasmaling er en kreativ og underholdende aktivitet for alle aldre, der åbner for en verden af muligheder for at lade kreativiteten blomstre og lege med farver på en gennemsigtig baggrund.
I Det kreative rum finder I pensler, maling og et udvalg af mindre glasplader, som I kan male på. Nogle er i ramme, andre kan stå selv i en træfod. Glasmalingen, der bruges til aktiviteten er specielle glasfarver, som ikke skal brændes, men blot have lov at tørre ca. 30 minutter, før I kan tage jeres kunstværker med hjem samme dag.
I bestemmer selv, hvornår I vil deltage indenfor
tidsrummet kl. 11-15 og hvor lang tid, I vil bruge. Aktiviteten foregår som en gør-det-selv-aktivitet i Det kreative rum.
INGEN TILMELDING
Vi glæder os til at se jer!
Vis kort
Omvisning i Labyrinten
Pris: Entré: Gartis efter betaling af entré til museet
Glas - Museet for glaskunst,
Strandvejen 8, Ebeltoft
Fordyb dig i Labyrinten sammen med en af museets dygtige guider og få nogle af de gode historier bag værkerne..
Labyrinten præsenterer værker af nogle af Danmarks mest anerkendte kunstnere, der har arbejdet med malet, farvet, limet og blyindfattet glas. Blandt kunstnerne kan nævnes Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard, Ursula Reuter Christiansen, Erik A. Frandsen og Malene Landgreen.
Udstillingen kombinerer værker af to yngre kunstnere, Esben Weile Kjær og den hollandske kunstner Jeannette Slütter, med værker lånt af glarmester Per Steen Hebsgaard, som selv har udviklet og produceret med kunstnerne.
Vi mødes i receptionen kl. 14:00.
Omvisningen varer ca. 45 minutter. Den foregår på dansk.
Ingen tilmelding
Foto: Kasper Palsnov
Vis kort
Historisk byvandring 'Ebeltoft bag facaden'
Det Gamle Rådhus,
Torvet 2A, Ebeltoft
Rigtig mange har besøgt Ebeltoft flere gange, men det er kun de færreste, der kender historierne bag den charmerende købstad med toften, æblerne og de gamle bindingsværkshuse..
Vi tager udgangspunkt i et bykort fra 1670 og spadserer gennem århundreders byggeskik og kulturhistorie. Hvor lå æbletoften og hvad er der tilbage af de gamle tangdiger, der beskyttede kysten mod stormvejr. Undervejs hører vi om bindingsværk og sjove historier om byens karismatiske borgere. Vi byder også på lidt til den søde tand når vi smager på Mols Bolsjer.
Vi tør godt garantere at du efter turen er blevet meget klogere på den gamle søkøbstad!
Er du en større familie, et hold venner eller et firma, så kontakt os gerne for et privat arrangement.
Det og meget mere oplever du på denne tur rundt i det historiske Ebeltoft!
OBS: Ved færre end 5 deltagere aflyses turen og beløbet refunderes.
Er du i tvivl om det er noget for dig? Det siger nogle af deltagerne:
"Jeg var meget tilfreds med byvandringen i Ebeltoft sammen med Pia. Der var mange gode og sjove historier om de forskellige steder i byen. Spændende at følge de gamle gader og samtidig se gamle fotografier fra byen, som var med til at give et godt billede af det gamle Ebeltoft. Pia var god til at formidle og fortælle om de historiske ting, men også de lidt sjovere/skøre ting, som usædvanlige gadenavne eller udtryk/ordsprog som stammer fra gammel tid. Alt i alt en rigtig god oplevelse som helt klart kan anbefales. Bedste Hilsener Marcus Jensen
"Det var en rigtig god og sjov oplevelse at være med Pia rundt i Ebeltoft. Masser af spændende fortællinger og steder i byen. Pia formidler med en god portion humor koblet til det historiske. Det fungerer rigtig godt, at vi går efter det gamle bykort og ser gamle fotos af fx tangdiget. Det giver en rød tråd på turen, men samtidigt har hun overskud og fleksibilitet til at tage en spændende afstikker. På fremtidige ture rundt i Ebeltoft og andre gamle danske byer vil vi fremover kunne bruge Pias tips og lægge mærke til de mange detaljer i bygningerne, og hvad de afslører. Vi vil personligt give Pia 5 ud af 5 stjernerBedste hilsner fra Mette og Jonas"
Se mere HER
Vis kort
Guidet snorkeldyk - et mylder af liv på stenmolen
Vindmøllemolen,
H. H. Hansensvej, Ebeltoft
Langs vindmøllemolen kan man opleve masser af fiskearter, flotte tangplanter og måske en hummer. Nationalpark Mols Bjerge har masser af kystlinje, og under havoverfladen venter en magisk verden..
Mange kystnære stenrev er forsvundet i Danmark, og det har store konsekvenser for mange fisk og alger, der mangler voksepladser og steder at søge ly.
På denne snorkeltur svømmer vi ud langs vindmøllemolen i Ebeltoft og ser, hvordan stenmolen fungerer som et kunstigt rev og er hjemsted for mange arter af alger, fisk og krebsdyr.
Du kan låne dragt, snorkel, maske og svømmefødder på stedet, og du svømmer ud sammen med en guide fra Nationalpark Mols Bjerge, der også kan fortælle om stenrevenes betydning for dyrelivet.
På snorkeldykkene kan de fleste være med. Man behøver ikke at have erfaring med at snorkle, det eneste, det kræver, er, at man kan svømme. Børn skal være i følgeskab med en voksen.
Der tages forbehold for vejret, som kan gøre det nødvendigt at vælge et andet dykkermål. I givet fald får du besked pr. mail og sms. Aflysning kan også ske, hvis der er for få tilmeldte til turen.
Snorkeldykkene er en populær sommeraktivitet for børn og voksne og oplagt for vandhunde og andre, der interesserede i at opleve nationalparken under vandet
Vis kort
Krabbefangst på The Island
Pris: Fri entré
Fregatten Jyllands parkering,
S. A. Jensens Vej 4, Ebeltoft
Byg en simple krabbefanger af en tøjklemme og lok krabberne til at bide på..
Byg en simple krabbefanger af en tøjklemme og lok krabberne til at bide på! Med krabberne sikkert på land, ser vi på forskellen på hun- og hankrabber, simple tricks, der viser, hvordan krabber trækker vejret og meget mere. Er vi heldige fanger vi måske en "smørkrabbe"! Kom med på en sjov aktivitet sammen med din familie, hvor børn fra tre år sagtens være med
Vis kort
Sandstøbning / Sand casting
Glas - Museet for glaskunst,
Strandvejen 8, Ebeltoft
Lav et aftryk af din hånd eller en valgfri figur i vådt sand og se på, når der hældes gloende varmt glas i formen. Du køber billet til ét af tidsrummene formiddag eller eftermiddag..
Vis kort
Ebeltoft i børnehøjde
Pris: Fri entré
BMA - Bibliotek, Museum, Arkiv,
Maltvej 8, Ebeltoft
Oplev Ebeltoft i børnehøjde på en byvandring rundt i den gamle købstads hyggelige gader..
Kom med på en hyggelig byvandring for børn og deres voksne i købstaden Ebeltoft og få fortællinger om byen - helt i børnehøjde.
Hvorfor hedder byen Ebeltoft? Og hvorfor er der en Jernbanegade, men ingen jernbane? Hvem er Fedt Mikkel - og hvad lavede han?
Og hvad gemmer der sig i en fangekælder?
Byvandringen slutter ved Det Gamle Rådhus, som lige har fået helt nye udstillinger, så kig ind!
Og kast også et blik også ned i fangekælderen, hvis du altså tør...
Turen er tilrettelagt for børn fra cirka 5 år.
Mindre søskende er også velkomne.
Vi mødes ved Maltfabrikkens indgang!
Vis kort
Fusing i sommerferien - lav et flot billede af glas
Pris: Entré: 150 kr + entré til museet
Glas - Museet for glaskunst,
Strandvejen 8, Ebeltoft
Skab dit eget smukke kunstværk af små, farvede glasstykker..
Hent inspiration i udstillingen Labyrinten, som er fuld af farverige billeder skabt i glas. Byg dit eget glasbillede op af bidder af farvet glas og lim stykkerne fast på en gennemsigtig glasplade. Når du er færdig med dit billede, afleverer du det i glasværkstedet. Her varmes glasset op i fusing-ovnen over nogle dage. Du kan hente dit færdige kunstværk fra fredag kl. 13.
Aktiviteten foregår som en gør-det-selv-aktivitet i tidsrummet kl. 10-16. Du bestemmer selv, hvornår du vil lave din fusing. Du skal dog være færdig inden kl. 16.
BILLETTER: Billetter købes på forhånd på go-syddjurs.dk. Billetten er gyldig til 1 fusing. Billetten inkluderer ikke entré til museet. Der er begrænsede pladser, men er der flere billetter tilbage, når online-salget stopper, kan de købes ved ankomst til museet
Vis kort