I Ellen Dahls Fodspor. En unik teater- og naturoplevelse
Øvre Strandkjær,
Strandkærvej 7, Ebeltoft
"Jeg har rejst vidt i Europa, men Mols - ja, det har jeg tabt mit hjerte til. Jeg tror, landskabet, er det smukkeste jeg nogensinde har set."..
Sådan skrev Ellen Dahl om det landskab på Mols, der omsluttede og betog hende, når hun opholdt sig i sit sommerhus, Lille Strandkær, i hjertet af Mols Bjerge.
Teater Udsyn, Morten Wilhelm Keller, Naturforsamlingshus og Nationalpark Mols Bjerge er gået sammen om at skabe en totaloplevelse med teater, vandring, oplæsning og fortælling afsluttende med en helt unik rundvisning i Lille Strandkær, Ellen Dahls sommerhus i Mols Bjerge.
På en intim mini-vandretur i fredningsområdet omkring Nedre Strandkær vil du flere gange møde Ellen Dahl, Elle og Karen Blixen, Tanne i skikkelser af skuespillerne Nynne Karen Nørlund Stenild og Anni Bjørn. I udvalgte scener fra teaterforestillingen, "Sommerhuset på Mols" får du et indblik i de to søsters relation til hinanden foruden et indblik i deres stærke og aktive passion til den storslåede natur i Mols Bjerge
Selve vandreturen bringer publikum til forskelligartede naturpunkter og - scenarier, der alene - på naturens egne præmisser - er en oplevelse, et indtryk, et udsyn værdig. Denne inspiration og formidlingen varetages af Naturterapeut, Henrik Mikkelsen, der vil bygge bro mellem Ellen Dahls passion, betragtninger og tekster om naturen til aktuel teori og viden om, den positive indflydelse og betydning naturen har for vi menneskers sansning, trivsel og livsstyrke.
Morten Vilhelm Keller der er Grandnevø til de to søstre viser rundt i Lille Strandkær med fortællinger om Elle. Han er forfatter til bogen: "Ellen Dahl - Mols og Litteraturen".
Så: gåtur med levende møder med "Elle" & "Tanne", ophold med fortælling og afsluttende åbent hus i Lille Strandkær.
Vi går langsomt og nyder naturen, hinanden og kulturen i fulde drag.
Turen er på ca. 3 km., men den er kuperet og kræver derfor mobilitet og evnen til at gå min. 5 km.
Mødested: P-pladsen v. Øvre Strandkær
Mødetid: Kl. 16.20
Varighed: ca. 2,5 time
Forplejning: I haven v. Lille Strandkær - imellem grupperne der bliver vist rundt i huset - byder vi på et let traktement med udvalgte kvalitetsprodukter fra lokale producenter - bl.a. brød fra Go' Kaffe, Charkuteri fra Meny-Rønde, bobler fra Andersen Winery, Brus fra Ebeltoft Gårdbryggeri
Beklædning: Tøj efter vejret... "man ikke kan tage det tøj på, man ikke har med", så hellere for meget end for lidt
Arrangører: www.teaterudsyn.dk
www.naturforsamlingshus.dk
Morten Wilhelm Keller
Yderligere info eller spørgsmål: skriv til nynnekaren@hotmail.com eller henrik@naturforsamlingshus.dk
Vis kort
Dobbeltkoncert med Katrine Schmidt & Ingeline
Toppen af Ebeltoft,
Egedalsvej 5, Ebeltoft
Kom til dobbeltkoncert med to kvindelige folk-musikere, der med tekst og musik formår at skabe en helt særlig stemning og inderlighed. Mulighed for at tilkøbe menu. Koncerten foregår i vores hyggelige gårdhave i vores unikke byggeri..
En koncert med Katrine Schmidt er rørende, smuk, ekstremt musikalsk og medrivende. Hun bevæger sig i roots-genrerne med stærke elementer af folk, americana, country og jazz og hun fremfører sine originale sange med stor stemme.
Siden 2012 har Katrine Schmidt været en aktiv del af den danske folk- og roots scene medvirkende i flere konstellationer som sanger og sangskriver. I marts 2021 udgav hun sit debutalbum - 'Laying My Burdens Down'.
Alle sangene på albummet er meget personlige og ærlige, og indeholder emner så som længsel, håb, afhængighed, misbrug og kærlighed - om at være menneske på godt og ondt.
Katrine Schmidt får mange flotte ord med på vejen for sin musik og sine koncerter.
"Et talent udover det sædvanlige", "Fantastisk stemme", "Katrine er autentisk, jordnær og nærværende", "En unik oplevelse", "Hvor er I dygtige. En engel der synger!"
Ingeline
Ingeline's inderlighed og autentiske stemme lægger sig om dig som en varm dyne. Hun startede tidligt som sanger, og guitaren har altid været en naturlig del af hendes identitet som sangskriver og performer. Ingeline har Dylan og Mitchell i blodet hvilket kendetegnes på hendes varme, folk'ede stemme og hendes ærlige sange der sætter ord på dagligdages krydrede tilværelse.
Ingeline blev i 2019 udvalgt til at deltage på Rock The Region Tour hvor hun blandt andet spillede på Spot Festival med sit daværende band bestående af Frederik Sandfeld (Aksglæde, Pil), Christian Pedersen (Ellie, Red Handed Five), og Jonas Kardyb (Svaneborg/Kardyb).
Hun var forinden også blandt de inviterede på Poul og Anna Krebs' sangskrivertur på Samsø sammen med kunstnere som bl.a. Stine Klingsten, Oscar Mukherjee og Rikke Thomsen.
Hun har gennem de seneste 10 år tryllebundet sit publikum med sine engelske og danske folk-pop'ede sange. For nyligt er hun flyttet fra Århus til Djursland, og har allerede fået sig cementeret som en darling i det djurslandske lokalsamfund.
Stemningsfuld udendørskoncert med lækker picnic
Vi åbner dørene kl.16.00 og kl.17.00 går lokale Ingeline på scenen, Katrine Schmidt går på scenen kl.19.00, der er lagt op til noget, der kun kan blive et brag af en lækker dobbelt sommerkoncert!
Mad og drikke
Vi sørger naturligvis for, at der også er kolde øl, vin og vand samt lidt lækkert fra grillen undervejs.
Du har også mulighed for at købe en "Koncertpakke" for to personer bestående af: 1 Picnickurv for to personer pakket med:
Hårdt ristet laks m ærtetatar
Spidskålssalat m bresola
Melonsalat m. sprød serano
Røget vesterhavsost m. appelsin confit & soyaristede mandler
Rabarber pannacotta m. bagt hvid chokolade
Soltørret tomatpesto m. surdejsbrød & en flaske rød, hvid el. rosévin
For booking af værelser, tag fat i os på Toppen af Ebeltoft :-)
Vis kort
Gudstjeneste i Dråby Kirke
Bagagerumsmarked Ebeltoft
Pris: Fri entré
Lundbergsvej 2,
Lundbergsvej 2, Ebeltoft
Private sælger deres egne brugte ejendele og danske husflidsprodukter. Stadeholdere sælger ud af deres overskudslagre af ting og sager fra kælder og kvist, skuffer og skabe. Bæredygtighed er i centrum..
Retro og nostalgi. Gå på opdagelse og gør et godt fund blandt de gamle og spændende ting på bagagerumsmarkedet.
Hvad kan du opleve som gæst?
Oplev ægte retro, nostalgi og vintageting i et hyggeligt miljø. Gå på opdagelse og gør et godt fund blandt de gamle og spændende ting. Få en rigtig hyggelig dag for dig og din familie på den lokale markedsplads.
Mulighed for at købe mad og drikke på markedspladsen.
Vil du tjene penge?
Så slå to fluer med et smæk og få ryddet op i dine brugte ejendele og husflidsprodukter fra pulterkammer, garage, kælder og loft, og sælg dem på bagagerumsmarkedet.
Stadepladsbestilling hos Ole S. Rask.
Kontortid: på telefon 2834 4878.
Mandage kl. 15.00-20.00
Tirsdage kl. 15.00-16.00
Onsdage kl. 18.00-19.00
Torsdage kl. 17.00-20.00
Tilmelding nødvendig.
Læs mere på raskevent.dk eller bagagerumsmarkeder.dk
Vis kort
Højmesse i Ebeltoft Kirke
Sommersolhvervsfest & Smag På Dig Selv
Havmøllen,
Havmøllevej 12, Ebeltoft
Havmøllen inviterer til SOMMERSOLHVERVSFEST. fredag d. 21. juni kl. 17.00 på Havmøllen. De fire foranderlige årstider sætter spor og gør indtryk på hver sin særlige måde - farverne, duftene, smagene, lydene ændrer sig hele året..
Nu er årstiden kommet, hvor dagene er lysere, nætterne kortere, og solen kaster sin varme og sit lys over os. Sommer.
Fredag d. 21. juni kulminerer det, når solen når sin højeste position på himlen og dagen har årets længste dagslysperiode. Vi hylder årstiden med smuk sommermad, som sendes rundt på delefade, efterfulgt af bål og fællessang ved stranden. Og - så kan vi danse til nordens vildeste live-band, Smag På Dig Selv. MENUForret: Grillede hvide asparges og skovsyreHovedret: Papilotter m/ fisk og urterDessert: Sankt Hans-kage m/ jordbær og rabarber
PROGRAMKl. 17.00: Baren åbnerKl. 18.00-19.30: Fællesspisning ved Havmøllens KøkkenKl. 19.30-20.30: Sankt Hans-tale og fællessang med HavmøllekoretKl. 20.30 - 21.30: Smag På Dig Selv PRAKTISKDato & Tidspunkt: Fredag d. 21. juni kl. 17.00 - 23.00Pris:- Mad&Musik-Billet // voksen: 325 kr.- Koncertbillet // voksen: 175 kr. - Mad&Musik-billet // barn (6-12 år): 95 kr. - Børn under 6 år er gratis
Adresse: Havmøllevej 12, 8400 Ebeltoft
Parkering: I bedes parkere på Jernhattens offentlige parkeringsplads
OM SMAG PÅ DIG SELVEn trommeslager og to saxofonister. Så simpel er opskriften på et af nordens vildeste live-bands. Det smager af punk, det smager af jazz, også lidt af pop, hip-hop, afro-beat og måske noget 90'er-dance. Christianshavner-trioen Smag På Dig Selv er indbegrebet af instrumental eufori - farlig, fremadstormende, forførende og fri. De tre venner i Smag På Dig Selv slog deres saxofoner og trommer sammen i 2018 med en vision om at sparke folk ud på dansegulvet og skubbe til grænserne for den gængse koncertoplevelse og genreforståelse og har siden da huseret i den danske undergrund og efterladt scener, dansegulve og publikummer i sveddryppende ekstase.
Med blot en enkelt EP i bagagen har SPDS de seneste 5 år spillet utallige koncerter over hele landet samt i Rusland og har etableret sig som et balstyrisk live-fænomen i mange undergrundsmiljøer. Foruden deres utrættelige techno-inspirerede energi, har de gjort sig bemærket med brugen af alt fra nordisk strubesang, digtoplæsninger og industrielle rekvisitter på scenen. Anmeldere på årets Roskilde Festival havde aldrig hørt noget lignende, og Politikens anmelder var efterladt i chok efter trioens koncert på Huset under Copenhagen Jazz Festival. Hvornår har du sidst headbanget til en jazzkoncert?
SPDS består af:Albert Holberg - trommerThorbjørn Øllgaard - barytonsaxOliver Lauridsen - tenorsax
Vis kort
Gudstjeneste i Handrup Kirke
Højmesse i Ebeltoft Kirke
Spis sammen Sankt Hans
Karens Køkken,
S. A. Jensen Vej 4, Ebeltoft
I Karens køkken 23/6. Kom og dæk dit eget sankt hans bord, med din flotteste sommerdug og evt en buket blomster. Vi har service :). Fra 17.30-19.30 er der fri bar..
Kl 18 servere vi forskellige spis sammen retter, med et tvist af sommer.
Fra kl 19.30 kan man købe dessert og kaffe.
Pris for mad og fri bar fra 17.30-19.30 250 kr pr person
Vis kort
Sommerkoncert Dråby - Women of Brass
Dråby Kirke,
Dråby Søvej 2A, Ebeltoft
Sommerkoncert i dråby kirke Onsdag den 26. juni kl. 19.30 WOMEN OF BRASS Women of Brass er et professionelt messingensemble, dannet i 2022. Musikerne er kvindelige messingblæsere, og spiller til dagligt i andre danske orkestre og musikkorps..
Til denne koncert kan man høre ensemblets messingkvintet, bestående af fem musikere på trompet, horn, basun og tuba. Her kommer hvert instrument tydeligt til sin ret, så man kan både nyde instrumenternes individuelle klange og samspillet mellem musikerne. Musikken bliver varieret klassisk musik - både nyt og gammelt. På den måde kan publikum rigtigt få lov at opleve, hvad en messingkvintet kan byde på
Vis kort