Me And Maria Live I Den Magiske Butik
Den magiske Butik,
Adelgade 37, Ebeltoft
Glæd dig til at opleve ME AND MARIAs smukke danske sange i hyggelige omgivelser.Dørene åbnes en time inden koncerten starter. Her kan du gå på opdagelse i Den Magiske Butik. Der vil være en pause undervejs i koncerten..
Vis kort
Det sker på Fregatten Jylland
Fregatten Jylland,
S. A. Jensen Vej 4, Ebeltoft
Dagens program: Åbent: 10 - 16. 11.00 Historisk introduktion om Fregatten Jylland. 12.00 Skibsdrengens Liv Ombord - Intro for familier. 12.30 Lav dit eget reb. 13.30 KRIGSSKIBET fregatten Jylland, Introduktion..
14.30 Skibsdrengens Liv Ombord - Intro for familier
15.00 Lav dit eget reb
NYHED! Prøv fregattens audioguides ( Husk høretelefoner)
Fregatten Jylland har to spændende audioguides i den gratis USEEUM App.
Download App, husk høretelefoner og oplev fregatten Jylland som du aldrig har oplevet den før
Vis kort
Kom "TÆT" på kunstudstilling i Tinghuset
Pris: Fri entré
Ebeltoft Kunstforening,
Torvet 5, Ebeltoft
Tinghuset i Ebeltoft åbner døren til en spændende kunstudstilling i Tingsalene..
Tre professionelle kunstnere viser værker under den fælles titel "TÆT".
Der er tale om kunstnerne: Bente Lyhne, Mariane Lyngsø og Bjørn Kromann-Andersen. Desuden vil forfatter Peter Hugge bl.a. deltage ved åbningen med et indlæg, som sikkert også kommer "TÆT" på.
Bente Lyhne bruger en lang række forskellige medier og teknikker i sine værker, og nogle gange kan man opleve en næsten kropslig kontakt til de anvendte materialer. Bente Lyhnes værker kan opleves som skabt af naturen, men bearbejdet i hendes eget system af orden, forbindelser, afstand, erindring og poetiske dimension til naturen.
Mariane Lyngsø arbejder interdisciplinært og undersøgende i et abstrakt formsprog, både to- og tredimensionelt. Inspirationen hentes i hendes dagligliv, det som er omkring hende i hverdagen, men også fra stemninger, natur, historie, mennesker m.v. oplevet på rejser og særlige ophold.
Bjørn Kromann-Andersen er både billedkunstner og skulptør. En fællesnævner for hans værker er et organisk formsprog, en sirlighed i detaljen og en naturnær motivverden. Afsættet for hans skulpturer er den klassiske, men det afsæt udvikler sig hurtigt til et spring direkte ud i frit fald. Ofte med mørke surreelle sammenstillinger og skalaforandringer, men næsten altid med humor. I hans grafiske værker bliver mørket ofte et udtryk for naturens uudgrundelighed og ind imellem også som en slags skæbnesvangerhed.
Ebeltoft Kunstforening byder velkommen til fernisering lørdag den 13. april kl. 11.00
Vis kort
Historisk byvandring 'Ebeltoft bag facaden'
Det Gamle Rådhus,
Torvet 2A, Ebeltoft
Rigtig mange har besøgt Ebeltoft flere gange, men det er kun de færreste, der kender historierne bag den charmerende købstad med toften, æblerne og de gamle bindingsværkshuse..
Vi tager udgangspunkt i et bykort fra 1670 og spadserer gennem århundreders byggeskik og kulturhistorie. Hvor lå æbletoften og hvad er der tilbage af de gamle tangdiger, der beskyttede kysten mod stormvejr. Undervejs hører vi om bindingsværk og sjove historier om byens karismatiske borgere. Vi byder også på lidt til den søde tand når vi smager på Mols Bolsjer.
Vi tør godt garantere at du efter turen er blevet meget klogere på den gamle søkøbstad!
Er du en større familie, et hold venner eller et firma, så kontakt os gerne for et privat arrangement.
Det og meget mere oplever du på denne tur rundt i det historiske Ebeltoft!
OBS: Ved færre end 5 deltagere aflyses turen og beløbet refunderes.
Er du i tvivl om det er noget for dig? Det siger nogle af deltagerne:
"Jeg var meget tilfreds med byvandringen i Ebeltoft sammen med Pia. Der var mange gode og sjove historier om de forskellige steder i byen. Spændende at følge de gamle gader og samtidig se gamle fotografier fra byen, som var med til at give et godt billede af det gamle Ebeltoft. Pia var god til at formidle og fortælle om de historiske ting, men også de lidt sjovere/skøre ting, som usædvanlige gadenavne eller udtryk/ordsprog som stammer fra gammel tid. Alt i alt en rigtig god oplevelse som helt klart kan anbefales. Bedste Hilsener Marcus Jensen
"Det var en rigtig god og sjov oplevelse at være med Pia rundt i Ebeltoft. Masser af spændende fortællinger og steder i byen. Pia formidler med en god portion humor koblet til det historiske. Det fungerer rigtig godt, at vi går efter det gamle bykort og ser gamle fotos af fx tangdiget. Det giver en rød tråd på turen, men samtidigt har hun overskud og fleksibilitet til at tage en spændende afstikker. På fremtidige ture rundt i Ebeltoft og andre gamle danske byer vil vi fremover kunne bruge Pias tips og lægge mærke til de mange detaljer i bygningerne, og hvad de afslører. Vi vil personligt give Pia 5 ud af 5 stjernerBedste hilsner fra Mette og Jonas"
Se mere HER
Vis kort
Historier til kaffen
Pris: Fri entré
BMA - Bibliotek, Museum, Arkiv,
Maltvej 8, Ebeltoft
Kom til højtlæsning for voksne den første torsdag i måneden i Havestuenpå Maltfabrikken..
Bibliotek, museum og arkiv giver dig her en anderledes oplevelse, hvor fiktion og fakta mødes.
Vi serverer som altid en novelle eller en anden god historie, der læses op over en kop kaffe. Dette suppleresmedoplæsning af historiske dokumenter, hvis indhold giver lige så meget stof til eftertanke, som fiktionens verden.
Der er naturligvis også tid til at tale med hinanden om det, som er blevet læst op
Vis kort
Urtejagt & bålmad for børn & voksne
Havmøllen,
Havmøllevej 12, Ebeltoft
Havmøllehaven inviterer til en spændende og hyggelig eftermiddag torsdag d. 6. juni kl 16.00-19.00, hvor vi udforsker og går på jagt på strand og eng efter vilde urter..
Nanna (biolog) og Nanna (sankeekspert) tager jer i hånden og lærer jer at sanke og tilberede urterne i et lækkert måltid over bål. Vi tænder bål i den gamle æblelund overfor Havmøllen og hygger os med at lave maden sammen. Både store og små kan være med. Der bliver to hold - et for de små og et for de lidt større børn. En lærerig og smagsfuld oplevelse for hele familien, hvor vi forvandler naturens skatte til grønne pandekager med fyld!
Medbring:- Praktisk tøj, der passer til eftermiddagens vejr.- Service til jeres familie (tallerken, bestik, kop). Et tæppe til at sidde på.
OM HAVMØLLEHAVEN & WORKSHOP-FACILITATORERUd af mulden fra de tidligere "Havefamilier" er der spiret et nyt koncept. I 2024 vokser "Havmøllehaven" frem på det økologiske jordstykke på den anden side af vejen. Havmøllehaven er en fælleskabsorienteret og formidlende regenerativ mikroproduktion. Det betyder i praksis, at vi dyrker afgrøder efter regenerative principper, mens vi formidler hvad vi gør undervejs.Projektet er tiltænkt at skulle løbe i minimum tre år og formes i samarbejde med de andre aktører på marken og ved inddragelse af lokale borgere.
Projektlederne er Nanna Feldthaus & Nanna Aude.Læs mere om dem og projektet på Havmøllens hjemmeside PRAKTISKDato & Tidspunkt: Torsdag d. 6. juni kl. 16.00-19.00Pris for voksen: 150kr. Pris for barn (6-12 år): 75 kr.Børn under 6 år er gratis, men skal tilmeldesAdresse: Havmøllevej 12, 8400 EbeltoftParkering: I bedes parkere på Jernhattens offentlige parkeringsplads
Vis kort
Voksenkorets sommerkoncert og afslutning Ebeltoft kirke og sognegård
Ebeltoft Kirke,
Grønningen 2, Ebeltoft
Sommerkoncert i Ebeltoft Kirke Ved koncerten vil Ebeltoft kirkes voksenkor synge festlig, smuk og stemningsfyldt musik, med sange på dansk, svensk og engelsk..
På programmet er bl.a. Kuhlaus smukke Majsang, Vem kan segla förutan vind og Now is the month of maying. Det bliver en fest! Velkommen
Vis kort
Tove Storch i Glas Værkstedet
Pris: Entré: Gartis efter betaling af entré til museet
Glas - Museet for glaskunst,
Strandvejen 8, Ebeltoft
Mød den danske kunstner Tove Storch i Glas VÆRKSTED..
Glas VÆRKSTED byder endnu en gang indenfor på første parket i det kunstneriske maskinrum. Vi er virkelig stolte over at præsentere kunstner Tove Storch, når hun går i dialog med glasset og værkstedets glaspustere. Du kan opleve Tove Storch eksperimentere og skabe værker til sin kommende soloudstilling, der åbner på Glas til november.
Du får altså en helt unik mulighed for at komme med i det kunstneriske maskinrum og få et indblik i processerne fra idé, undersøgelser og eksperimenter til færdige værker.
Tove Storch er en dansk kunstner, der primært arbejder med skulptur, installation og tekstil. Da hun I 2021 modtog Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens hæderspris, skrev kurator Anna Weile Kjær bl.a.: »Storchs værker begynder som en grundlæggende undersøgelse af materialernes stumme formåen. Deres overflader, bæreevne og stille interaktion med omverdenen.« Læs hele portrættet her: https://nielsen-legat.dk/tove-storch/
Læs mere om Tove Storch på: www.tovestorch.net
Foto: Birgit Tengberg
Vis kort
Guidet knallerttur i Mols Bjerge
Nationalpark Molsbjerge,
Godthåbsvej 4, Ebeltoft
Arrangør Vi kører ad små snoede veje rundt i dele af Nationalpark Mols Bjerge. På knallerten kommer du i tæt kontakt med den mangfoldige natur..
Mærk på egen krop suset, når du på den ikoniske knallert kører rundt i det skønne område. Selv om knallerterne er fra 70erne, kører de let op og ned i det bakkede landskab.
Måske ser vi Nordens eneste giftslange eller en sjælden rovfugl.
Praktisk infomation.
Mødested: Godthåbsvej 4, 8400 Ebeltoft
Påklædning efter vejret.
Se min hjemmeside under ofte stillede spørgsmål for yderligere information.
http://www.mopedtours.dk
Vis kort
Vandretur i Mols Bjerge med Den italienske sti og Agri Bavnehøj
Besøgscentret Mols Bjerge, Øvre Strandkær,
Strandkærvej 7, Femmøller, Ebeltoft
Oplev mols bjerge med historie og kulturlandskabet. den italienske sti / molslaboratoriet / agri baunehøj / kirkestien / istidslandskab / historiefortælling..
UNDERHOLDENDE DAG / FANTASTISKE UDSIGTER / NATUROPLEVELSE / FROKOST / MAX 20 DELTAGERE
4 TIMER / 10 KM
Spændende og smuk vandretur i Mols Bjerge
Turen bliver gennemført af certificeret guide, der har mange års erfaring med Mols bjerges unikke natur og historie. Vi sætter fokus på natur- og historieoplevelser i det fantastiske landskab.
Den italienske sti
Turen bringer deltagerne rundt i nogle af Mols Bjerges allersmukkeste områder i det ældgamle kulturlandskab, hvor menneskene i årtusinder har sat sit præg på landskabet.
Ruten starter fra Molslaboratoriet og går på den smukke Italienske sti , hvor der blandt andet eksperimentes med rewilding af køer og ponyer.
Vi går videre af stier igennem de ældgamle overdrev til Agri Baunehøj, der med 137 meter er Mols Bjerges højeste punkt. Der er en fantastisk udsigt over istidslandskabet, de mange bugter og vige og ind over sletten på Djursland.
Vi går af tilbage over overdrev og igennem kuperede skovområder tilbage Strandkær.
Vandreturen bliver gennemført i et tempo, hvor alle kan være med, da det er væsentligt at være sammen om en god aktiv oplevelse. På den flotte tur er der tid til reflektion. Der serveres en lækker sandwich og en flaske kildevand til frokost.
VARIGHED
Turen tager fire timer, inklusiv pauser.
TID OG STED
Start kl. 10.00
Fælles start på P-Pladsen ved Besøgscentret Øvre Strandkær.
Adresse: Strandkærvej 7. 8400 Ebeltoft
HUSK
Klæd dig på til en aktiv tur. Gerne efter tre-lags princippet:
Fugttransporterende, varmende og vandtæt, så du kan tage tøj af og på efter behov.
Godt fodtøj
Medbring ekstra drikkevarer og energi.
Iøvrigt
Kontakt os ved større grupper på info@ArosAdventure.dk for specialarrangement.
Evt. spørgsmål kan stilles til Aros Adventure på tlf. 2161 6767.
Du kan følge Aros Adventure og på ArosAdventure.dk
Vis kort