Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Event calendar

Find all the interesting events across Esbjerg Municipality. Use the search function to find events on specific dates or to narrow your search down to your favorite type of events. 

11 May 2024

Ruben Søltoft scene

Ruben Søltoft

Ruben Søltoft er tilbage, og i foråret 2024 indtager han Musikhuset med komik i verdensklasse. Det var på tide!
Saturday 11 May 2024, 6.30 pm.
Musikhuset Esbjerg, Havnegade 18
Entrance fee: 340 DKK + evt. gebyr
Ruben Søltoft er tilbage, og i foråret 2024 indtager han Musikhuset med komik i verdensklasse. Det var på tide!

Ruben-fans og standup-entusiaster kan igen glæde sig til at se den finurlige, elskelige og excentriske komiker præsentere materiale af vanligt overvældende og ekstremt ærlig karakter. Den klassiske standup er stadig hans foretrukne felt, og det bliver med en Ruben Søltoft i absolut topform, når han i foråret 2024 rammer de danske byer. "Jeg glæder mig helt vanvittigt til at komme ud i landet igen og overraske, forbavse og underholde. Det er virkelig på scenen, jeg føler mig allermest levende," siger Ruben Søltoft om den kommende turné med det nye show, der har fået titlen Hvorfor er der ikke nogen, der har sagt noget?. Omdrejningspunktet er den mere eller mindre ufrivillige dannelsesrejse, Ruben har været på siden successhowet Ting fra min mund, som han gæstede Musikhuset Esbjerg med i 2018. 30'erne har på godt og ondt ramt den folkekære standupper som et godstog, men heldigvis, eller nærmere selvfølgelig, har det komiske potentiale i kvartlivskrisen vist sig at være katalysator for noget af det allerbedste materiale, Søltoft nogensinde har leveret. Det er 'coming of age', men hvor man finder ud af, at man i virkeligheden nok bare er 'of age'. Historierne står i kø som geniale og genkendelige frontale sammenstød med virkeligheden, der kan få enhver til at nikke genkendende eller bare grine helt ubehersket. Der kommer sandheder på bordet, der stikker dybere end tidligere, og emner som forventningspres, normer og selvindsigt kommer under kærlig, komisk behandling, når de i showet flankeres af fuldstændig vanvittige og vaskeægte historier om en nærdødsoplevelse i Mexico og en absurd gidseltagning i egen bil. Hvorfor er der ikke nogen, der har sagt noget? er et show om en ofte svigtende mavefornemmelse, identitetstab og genrejsning samt et håb om at få lov til at drømme igen - sådan bogstaveligt talt. Det bliver samtidsrelevant, personligt og møghamrende sjovt
Køb billet

Add your own event

Make sure people notice your event

If you organize an event that is not already included in the event calendar at Explore Esbjerg, please add it by using the form below.