Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Eventkalender

Få overblik over alle de spændende events i Esbjerg Kommune. Brug søgefunktionen til at finde det helt rigtige til dig.

11. maj 2024

Morgenrock - De Rustne Tenorer music

Morgenrock - De Rustne Tenorer

De Rustne Tenorer: Juncker / Jakob Sveistrup / Søren Okholm. Juncker er kendt for sin skarpsindige poesi, musikalske nysgerrighed og evnen til at krybe helt ind under huden på lytteren.
Lørdag den 11. maj 2024, kl. 10.
Dexter, Vindegade 65
325 kr + evt. gebyr
De Rustne Tenorer: Juncker / Jakob Sveistrup / Søren Okholm. Juncker er kendt for sin skarpsindige poesi, musikalske nysgerrighed og evnen til at krybe helt ind under huden på lytteren.

Han kan skrive overdrevent melankolsk og modløst, men også drømmende, håbefuldt og udforskende - hans tekster er altid spækket med flotte billeder og metaforer. I april 2023 udsendte han albummet 'Nattergalen Findes' - et album hvor Juncker har sluppet sig selv fuldstændig fri som sangskriver. Albummet blev modtaget med flere 4 og 5 stjernede anmeldelser og blev bl.a. "Ugens Album" på P5. Jakob Sveistrups ærlige, sikre og charmerende måde at stå foran sit publikum på har gjort hver koncert til en personlig oplevelse for alle. Jakob Sveistrup kræver noget af sit publikum, men kun fordi han kræver endnu mere af sig selv. Han taler med sit publikum, griner med sit publikum, er stille med sit publikum. Han siger selv, at han har brug for, at folk giver noget tilbage, for at han kan præstere 120%. Se derfor frem til en tilstedeværende oplevelse med de bedste sange fra Jakob Sveistrup. Fyns Stiftstidendes Simon Staun skrev: "Han kan synge højt, lavt, dybt, varieret, sørgmodigt, sexet, soulet, poppet og rocket med den største selvfølgelighed.". Søren Okholm er en af Danmarks dygtigste og mest alsidige sangere. I 2004 dimmiterede han som diplomuddannet rytmisk sanger fra Det Fynske Musikkonservatorium og har siden ernæret sig som freelance professionel sanger og musiker. Meget af arbejdet er udført lidt i skyggen, som kapelmester, sessionmusiker og korsanger for nogle af de største danske musiknavne, men han har efterhånden også skabt sig et navn som solist. Især på de sociale medier, hvor hans nytænkende cover-versioner af forskellige kendte hits har flere millioner visninger. Gennem hele sin karriere har Søren også selv skrevet musik. Søren er utrolig alsidig, som sanger er hans musik også præget af mange andre stilarter såsom jazz, soul, rock osv. Han besidder en legesyg musikalitet, der gør at ikke to koncerter er ens og han formår altid at komme ud over scenekanten og ind under huden på sit publikum med sin varme og indfølende stemme. Til Morgenrock er brunch buffet en integreret del af billetten og koncerten kan ikke købes separat. Brunch buffet skal aktivt tilvælges i købet, hvor du også skal vælge din siddeplads. Hvis I er flere der ønsker at sidde sammen, skal I bestille billetterne samlet. På oversigten over pladsopstillingen, kan I orientere jer om ledige pladser. Hvis der ikke er plads til jer alle sammen samlet, er I nødsaget til at fordele Jer i mindre grupper
Køb billet

Tilføj dit eget event

Kom med i kalenderen

Hvis du selv arrangerer et event, som ikke allerede er med i kalenderen, så kan du tilføje det. Brug formularen herunder til at indtaste det i Kultunauts database, så kommer dit event med her på siden. 

Du kan med fordel også gøre Oplev Esbjerg til medarrangør, hvis du opretter begivenheden på Facebook, så bliver dit event også vist her.