Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Eventkalender

Få overblik over alle de spændende events i Esbjerg Kommune. Brug søgefunktionen til at finde det helt rigtige til dig.

I dag

Udstilling: Monkey, the lake and other lies sportsturnering

Udstilling: Monkey, the lake and other lies

Udstilling af portræt-og kunstfotograf Per Morten Abrahamsen på Phototek Esbjerg.
Lørdag den 4. maj til søndag den 28. juli 2024, kl. 10.
Esbjerg Hovedbibliotek, Nørregade 19
Ukendt
Udstilling af portræt-og kunstfotograf Per Morten Abrahamsen på Phototek Esbjerg.

Per Morten Abrahamsen (f. 1957) er en af Danmarks meget anerkendte fotografer, der tidligt markerede sig som en radikal fornyer af portrætfotografiet. Verdenskendt blev portrættet af den folkekære tv-vært Søren Ryge Petersen i en lade fyldt med halmballer og med grønkål i ørene, nøgen og kun tildækket af en levende hane, som han havde tag i.

Per Morten Abrahamsen var den første her i landet, der i 1980erne forstod mulighederne i det iscenesatte fotografi. Hans portrætter har lige siden udfordret konventionerne og helt konkret vist andre sider af den portrætterede end forventet. I 2012 skabte han en serie portrætter Plastic, hvor modellerne sad i bar overkrop med hovedet i en plasticpose fyldt med vand. Den klaustrofobi og kvælningsfornemmelse de portrætterede må have følt, forplanter sig direkte over i beskuerens oplevelse.

Serien Plastic indgår i Phototekets udstilling ligesom serien The Lake (2014), der handler om ensomhed, tab og døden. Også serien Monkey (2006) vil blive vist. Her undersøger Per Morten Abrahamsen relationerne i sin egen familie med spørgsmål, der kredser om forventninger og roller.

Per Morten Abrahamsen har altid været grænsesøgende i sin kunstneriske praksis. Han har derigennem skabt en fornyelse ikke kun af portrætgenren, men også af det iscenesatte fotografi generelt og har i dag et velestimeret navn i den danske fotohistorie.

Fernisering

Fredag 3. maj, kl. 16 på Balkonen

Tilføj dit eget event

Kom med i kalenderen

Hvis du selv arrangerer et event, som ikke allerede er med i kalenderen, så kan du tilføje det. Brug formularen herunder til at indtaste det i Kultunauts database, så kommer dit event med her på siden. 

Du kan med fordel også gøre Oplev Esbjerg til medarrangør, hvis du opretter begivenheden på Facebook, så bliver dit event også vist her.