Filmbeskrivelse
Page One: Inside New York Times
Dokumentar (Dokumentarfilm)

Amerikansk dokumentar af Andrew Rossi. Hvad stiller en amerikansk avis op, når internettet haler ind på det trykte medie og pludselig er landets primære nyhedskilde?

Folkene bag PAGE ONE har fået en hidtil uset adgang til The New York Times presserum og de allerinderste funktioner på avisen. Over et år følger de journalisterne på avisens specialoprettede afdeling, der skal afdække omdannelsen af medieindustrien. Filmen rejser spørgsmålene: Er vi på vej til et rigere nyhedslandsskab eller er vi på vej mod en æra af politisk og corporate korruption? Hvordan kan læsere sortere fakta og fiktion i et stadig mere tempofyldt og overfyldt nyhedsmiljø? Og hvordan vil medierne overleve økonomisk? Vi følger avisens arbejde med WikiLeaks, som kom med kæmpe kraft imod nyhedslandsskabet og avisens dækning af det konkursramte Tribune Company. Filmens instruktør Andrew Rossi stod som producent bag "Control Room", som skildrede Al Jazeeras dækning af Irak-krigen. "Page One" var i konkurrence på årets Sundance Film Festival.

KultuNaut [Se anm]
[Se anm]

Org. titel: Page One: Inside the New York Times
Produktionsår: 2011
Længde: 88 min

Vis spilletider i biografen