|
|
(Foto: Miracle Film)
Relevant og underholdende amerikansk dokumentar om de analoge avisers krise i en elektronisk domineret medieverden. "Page One: Inside The New York Times" handler ikke kun om den prestigefyldte avis' kamp om at opretholde sin status, men går i dybden med en vigtig diskussion - hvem skal skabe nyhederne?
Nyheder er der nok af. Man kan bare logge på Twitter eller Facebook, så ved man, hvad der foregår i verden. Eller man kan klikke sig ind på de store avisers hjemmesider og læse, hvad der står i de trykte aviser, uden at skulle betale for andet end sit internetabonnement. Det lader til at være holdningen blandt alle de millioner af mennesker, som har afmeldt avisabonnementerne i det seneste årti og - i endnu højere grad - blandt de mange unge, som er vokset op med gratisaviser på hvert et gadehjørne og derfor aldrig har tænkt den tanke, at dagblade var noget, man skulle betale penge for. Men intet i denne verden er gratis, og da slet ikke informationer. Det koster at have en objektiv journaliststab placeret rundt omkring i jordens brændpunkter. Det koster at have researchere med skarpe øjne, når stater og private selskaber udgiver rapporter med tal, statistikker og floromvundne ord. Og det koster meget mere end avisens pris at skrive, trykke og distribuere det forgangne døgns nyheder, analyser og kommentarer.
Det økonomiske dilemma er ikke det eneste, medieverdenen har i disse internettider. Der er etiske uafhængighedsspørgsmål, som ikke er nemmere at besvare. Bliver Julian Assange og WikiLeaks en samarbejdspartner eller en kilde, når de leverer informationer til The New York Times, The Guardian og Das Spiegel med krav om de tre avisers samarbejde? Skal man føje læsernes ønske om mere Justin Bieber og mindre Afghanistan, da det elektronisk er nemmere end nogensinde før at måle, hvilke artikler læserne klikker sig ind på? Hvis det ikke er nok at twitte sig til ultrakorte nyhedsbidder, hvordan kan de grundigt researchende journalister så få tale- og spalteplads nok i denne less-is-more-iPad-tid?
Diskussionerne udfolder sig i løbet af filmens 88 minutter i fragmenterede sammensætninger af personlige portrætter og karikerede udtalelser fra de charmerende journalister på The New York Times. Spændingsfeltet mellem en purung personificering af de sociale medier, som blev headhuntet til avisen pga. sin formidable blog, og en gammel knark med knivskarpe bemærkninger og sure opstød om digitaliseringen giver filmen en ganske særlig dynamik.
Page One: Inside The New York Times er absolut anbefalelsesværdig for alle, der interesserer sig den mindste smule for bare et par af ovenstående emner.
Page One: Inside The New York Times
Se spilletider
Se filminfo
