Den Sundance-vindende film er et på én gang smukt og aldeles skræmmende hekse-drama, der krydser stemningstung arthouse og uhyggeligt gys. (Pressefoto)
Filmen udspiller sig i 1600-tallets New England - et vildnis, hvor børn ikke lever længe, og hvor troen på Gud er det vigtigste i tilværelsen. En puritansk familie bliver bandlyst fra kolonien på grund af uoverensstemmelser i fortolkningen af Det Nye Testamente. Og da familien søger eksil i udkanten af en forbandet skov breder uhyggen sig for alvor.
The Witch er Månedens Film i Cinemateket i København i maj måned. Spilleperioden er 4.-14. maj.