Flere nyheder

 
Litteratur
Flere hemmeligheder og religiøse løgne

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Flere hemmeligheder og religiøse løgne
Tir. 19. apr. 2011

Oversætter Thomas Harder tilskrives hermed æren for, at Carlo Martiglis seneste skud på den historisk-mytisk-konspirationsteoretiske-thrillergenre er læsbar. Sproglige hjørner er med garanti filet af i den danske oversættelse, så endnu et værk om hemmeligheder og religiøse løgne glider lettere ned.

Man kan ikke være forsigtig nok i valget af sine forældre, som Henriks bror Erik Pontoppidan engang skulle have sagt. Og det kommer man til at tænke på som egentlig præmis for de mange romaner skrevet over samme læst siden Umberto Ecos formidable Rosens Navn, over Dan Browns mysterier til Martiglis Den sidste vogter, hvor "hemmeligheden" lander på dørtrinnet med farfar som afsender. Hvad familien dog ikke kan få rodet en ind i.

Nu er det igen-igen hovedpersonens fornemmeste opgave at løfte arven fra farfar, leve sin skæbne som andre før ham og - ikke mindst - sørge for at bevare hemmeligheden. Hvilken hemmelighed? Jo, som så ofte før den, der kan bringe den kristne tro og katolske kirke til sin undergang. Selvom Martiglis Den sidste vogter ved første læsning synes at udgøre en svag afglans af sine forgængere inden for disciplinerne spænding og elegant skrivehåndelag, skal den alligevel have særskilt ros for sin anvendelse af fortælletid; man bevæger sig rundt ikke bare i renæssance og nutid, men også i nazitiden hos oppositionen.

Renæssancefilosoffen Mirandolas såkaldte esoteriske teser - altså teser om hemmelighedskræmmeri og deres relation til sandheden - spiller en rolle i romanen, ligesom bogtrykkerkunstens ildevarslende mangfoldiggørelse af teserne får kirken til at slå hårdt ned på filosoffen Mirandola, der ellers er kendt som værende en god kristen. Han lyder dog også tilnavnet "harmoniens fyrste", hvilket sammen med det konspiratoriske forklarer nødvendigheden af hemmeligholdelsen.

Bogen er hurtigt læst. Sætningskonstruktionen er simpel og fortælleformen lige ud ad landevejen, f.eks. "Paven gik ud af rummet..", "Han blev ikke og spiste frokost.." eller "Han red i kort trav.." og helt uden de Dan Brown'ske cliff hangers ved enden af hvert kapitel. Ja, faktisk ved man ikke, om man fortsætter fortællingen i Firenze, Rom eller Tyskland i næste kapitel, og det er som allerede nævnt både en kvalitet og en mangelvare. Når nu vi befinder os i thrillergenren..

Køb eller bestil bogen på saxo.com

Carlo A. Martigli: 999. Den sidste vogter
Oversat af: Thomas Harder
Cicero, 432 sider
ISBN: 9788770790833