|
|
Forlaget After Hand udgiver Mads Myginds anden digtsamling, og den unge forfatter lader sig ikke mærke af toerens påståede sværhed. Tværtimod vikler linjerne sig frodigt ind og ud mellem stort og småt, og enhver med kærlighed til sproget bør gøre sig selv den tjeneste at lade sig lede på sproglige vildveje af denne udgivelse.
Titlen på denne lille, men på ingen måde ubetydelige eller beskedne bog, udgør i sig selv en af den slags underfundige gåder, bogen er rig på. Titlen er en talemåde, der bruges i flæng til at beskrive øjeblikket før, noget overrumplende sker, og markerer således et øjebliks uvidenhed, eller man kunne måske sige naivitet, som snart vil omforme sig til erfaring. Ved at ophøje disse seks ord til titel på en samling digte i bogform river han frasen ud af sine trygge omgivelser og lader læseren tilbage med et anspændt "hvad sker der så?". Om digtene kan vrides til at afgive en eller anden form for svar på ovenstående, skal jeg lade stå åbent her, men jeg tvivler.
Snarere er det opmærksomheden over for de glemte spændinger i de sproglige vendinger, der dag for dag må finde sig i os fantasiløse hverdagsmenneskers uopfindsomme sprogbrug, der går igen i de mange små digte i bogens første og sidste del.
Bogens indledende og afsluttende del afviger formmæssigt fra det midterste afsnits lange viklede forløb og tager både det private erindringsstof og det alment danske under behandling, uden dog på noget tidspunkt at knække over i hverken patetisk subjektivisme eller lyrisk-politiske paroler. Men formen er interessant valgt, for der er en usædvanlig sprælsk egensindighed over det Mygindske sprog, som tøjles nødtørftigt i de to yderdele, hvor læseren, der søger mening med galskaben, nok skal kunne finde stof til fortolkning, men det er midterstykkets uimodståeligt løsrevne sprogleg, der for alvor får denne anmelder ud på stolekanten. Lad os tage et eksempel :
/OG SÅ FORLADER JEG STRAKS DET NARRATIVE FORLØB/ SÅ ER JEG UDE PÅ DYBT VAND / MED ANKLERNE I EN SKOVSØ/ SMILER EN HJORT INDFORSTÅET/
Der er stof til mange overvejelser om, hvilke ironiske klichéer der truer, når man forlader det narrative forløb i denne sætning, men den bør læses i sin helhed og skal man kun læse tre unge digtere i dette forår, så bør Mads Mygind være én af dem.
TIl sidst vil jeg nævne, at påstanden om, at sproget helt tager magten i midterstykket, måske ikke er helt retfærdig, for hvis titlen dybest set peger på en tilstand, som ikke er, da sætningen som nævnt indebærer at tilstanden snart ophører, så er forfatteren måske dybest set i færd med at udgrave noget i retning af en sproglig utopi, som er mystisk og urealistisk og lokkende. Lad os slutte med et citat om utopien :
OG JEG VED IKKE HVAD/ JEG SKAL SIGE TIL DIN TAVSHED/ DERFOR DENNE GENTAGELSE/ AF NOGET SOM IKKE ER SAGT / DET ER DERFOR VI GØR OPHOLD I UTOPIEN/.
Køb eller bestil bogen på saxo.com
Mads Mygind: Før vi har set os omkring
Edition After Hand, 45 sider
ISBN: 9788787489836
