Flere nyheder

 
Litteratur
Skønne spildte kræfter?

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Skønne spildte kræfter?
Tor. 26. maj 2011

Lars Frost imponerer atter med virtuost sprogbrug, herlig vrængen ad læseren og hånlig køren romanen helt af sporet til sidst. Det er vidunderlig og morsom læsning, men også hård kost at se originalt beskrevne karakterer og konflikter sat op for at blive fejet af bordet med en nonchalant håndbevægelse.

I en nær dystopisk fremtid, hvor vinen er alkoholfri, bøffen af tofu og kvinderne lettere aggressive, prøver politibetjenten Mathilde at opklare et mord. Det er ikke så let, når alle andre mennesker ifølge Mathilde er fuldstændigt uduelige snothvalpe og kvajpander. Når det er svært at komme op ad trapperne, og ens chef tvinger en på slankekur og til vejning, og når en forbryder kan "rage ens pistol til sig" i en konfrontation.

Knap så åbenlyst svovlende, men langt mere indebrændt er Lise. Netop ankommet til København venter hun på, at hendes kæreste Flemming får knaldet færdig med diverse studiner på universitetet i Kolding, så de kan forenes i hovedstaden. På tværs kommer hendes soldaterbror. Han er hjemvendt fra den langvarige krig mod araberne, der nu har slået sig sammen med afrikanerne og erobret Spanien. Spørgsmålet er, om det overhovedet er vigtigt?

Romanens styrke er først og fremmest det blærede sprog, hvis største guldkorn leveres så henslængt som muligt. Her bringes en højstemt religiøs diskussion med en retsmediciner (eller en parodi på disse i krimier?) hurtigt ned på jorden igen: "Mennesket kan kun ofre sig selv, og det gør det også i sin allestedsnærværende hellighed, som pøblen aldrig kommer til at forstå det mindste af, siger Irene. Jeg kan ikke se, hvad den slags sludder har med vores metier af gøre, siger Mathilde. I benægtelsen åbenbarer sig meningen med den guddommelige skabelse, siger Irene. Hun har hænderne fulde af tarm."

I de enkelte scener lykkes det bestemt at vække både medfølelse og foragt for personerne, men to tredjedele henne i romanen overbevises man definitivt om, at Skønvirke ikke er det store samfundskritiske favntag med velfærdsstaten. Ligesom i Ubevidst Rødgang og Smukke biler efter krigen smider Frost også madding ud til dem, der gerne vil tro, at hans bøger handler om systemskiftet i 2001, terror eller velfærdssamfundet. Det gør de jo også, men først og fremmest handler de om blær og sprogligt overskud. Og det er i den grad i orden.

Køb eller bestil bogen på saxo.com

Lars Frost: Skønvirke
Gyldendal, 270 sider
ISBN: 9788702100709