|
|
Arctic Monkeys har bevæget sig fra spas og sjove ordspil til en mere dunkel og bidsk tone på deres seneste album "Humbug". Nu er de arktiske aber klar med albummet "Suck it and See", og forventningerne er høje. Men dét, det hele startede med, er stort set forsvundet, og tilbage står en gryderet, hvor det ikke er helt tydeligt at se, hvad der er hvad.
Britiske Arctic Monkeys har netop sendt deres fjerde album på gaden under navnet Suck it and See. Fans - og deriblandt også undertegnede - har ventet længe på, at det nye album skulle blive frigivet, og nogle gange har man ventet så længe med at spise, at man ikke er sulten længere. Den fornemmelse har man desværre efter at have hørt Suck it and See. Efter første gennemlytning sad denne anmelder tilbage med følelsen af, at albummet var meget ensformigt. Der var ikke mange lækre melodier eller sjove tekster som man bed særligt mærke i. Efter adskillige gennemlytninger er her, hvad der dog efterlod genlyd i øregangene:
Numrene "Brick By Brick" og "All My Own Stunts" er to af de numre, der hægter sig fast med nogle velsmagende riffs og den gode '70er syrelyd, som Josh Homme fra Queens of the Stone Age var med til at skabe på Humbug. Også nummeret "Don't Sit Down 'Cause I've Moved Your Chair" har nogle fortrinlige elementer, hvor den tunge bas tager styringen, og Alex Turners vokal sprødt crooner "Do the macarena in the devil's lair - Just don't sit down 'cause I've moved your chair".
Albummets titelnummer har en dejlig let naivitet over sig, hvor teksten "I poured my aching heart into a pop song, I couldn't get the hang of poetry" og melodien kunne gå rent ind i Eurovision MGP.
"Library Pictures" er et af de numre, hvor man får lidt af de gamle aber at høre. Der er rock, der er temposkift, og der er "ip, dip dog shit rock and roll".
Sidder man derude og håber at høre mere af den stil, de britiske drenge gav os på de første to albums, kan man godt indstille sig på, at det var en afvigelse, og at de tidligere pubertære, flabede aber har lagt stilen om. Ikke at det nødvendigvis er dårligt. Efter flere gennemlytninger begynder flere af sangene at indprente sig, og denne anmelder vil anbefale, at man lige giver det en chance. Tempoet er mere roligt, og stadig kan man høre den mere seriøse og mørke karakter, drengene lagde for dagen på Humbug. Sammen med producer James Ford har de lavet et solidt poppet vintage-album. Dog tvivler denne anmelder på, at det er sangene fra Suck it and See, som publikum vil høre til årets Roskilde Festival, hvor aberne besøger Orange Scene.
Pladsen tillader ikke en tilfredsstillende anmeldelse, da der er mange ting at sige om Suck it and See. Førstehåndsindtrykket havde ingen tydelig eftersmag. Men efter at have hørt numrene flere gange, begynder man alligevel at mærke maven rumle, og undertegnede har en fornemmelse af, at dette album alligevel kommer til at være fast inventar på anlægget henover sommeren, da det er let fordøjeligt. Og som en god gryderet er det bedre på andendagen.
Artic Monkeys: Suck It And See
Udkommet på Playground Music
