(Foto: Roel Backaert)
Louisiana har i serien "Arkitekturens Grænser" fokus på arkitekturen som kunstform. Det startede godt med Cecil Balmonds matematisk inspirerede former, men er endt som et vildnis af projekttegninger indhyllet i buzzwords og teoretisk tågesnak. Den samlede kvalitet er alligevel så høj, at det klart er turen værd.
Den type udstilling, hvor kunstværket får lov til at tale for sig selv uden forklarende tekster, er død. Det er tit et godt bytte, for teksterne kan give en større forståelse af værkerne. Men på Living - Arkitekturens Grænser III-IV føler man sig tvangsindlagt til en sociologiforelæsning og går derfra med begreber som "situid" og "adfærdsel", men uden stærke billeder på nethinden.
Stærkest står det første indslag på udstillingen: forskellige film om den alternative, amerikanske festival Burning Man. Selvom man har hørt rygter om de kreative udskejelser i Nevadaørkenen, er det et forjættende syn, der nemt gør én optimistisk på menneskehedens vegne.
Den optimisme forsvinder hurtigt i mødet med kinesiske burlejligheder på 4 km3 og russisk betonslum. Den anseelige udstilling om de sovjetiske boligenheder mikrorayon er meget interessant, da de samme bygninger før og efter Murens fald repræsenterer både en kommunistisk og en kapitalistisk dystopi. Det kan dog undre, at der bruges så meget plads til sidst for at argumentere for en nytænkning af det standardiserede byggeri, når det i præsentationen også ser deprimerende ud i stor skala og gentager en række af modernismens fejltagelser.
Med så mange indslag på udstillingen er der selvfølgelig en masse interessante og velgennemførte indslag, specielt for de arkitekturinteresserede. Sigtet med Living er ikke så meget at give æstetiske oplevelser, men at vise samspillet mellem arkitektur og antropologi. Mange af de reelt bjergtagende kreationer bliver derfor presset ind under forskellige mere eller mindre sigende rubrikker som "Celle - Netværk" og "Hjemlighed". Lysinstallationen "Dobpler Wall" går endelig efter sanserne i stedet for fornuften, men tynges af påstande om, at den kan "have en præventiv effekt på negativ adfærd i det offentlige rum".
Trods mængden af glimrende indslag er det samlede indtryk forvirrende og kvaliteten svingende. Der mangler korrekturlæsning på mange af de ledsagende tekster, ligesom det er svært at gennemskue afsenderforholdet. Hvem er det for eksempel, der mener, at magasinet El Croqius' brug af portrætter af stjernearkitekter er "skamløs"? Når udstillingen er så omfattende, kunne det også være rigtig rart, hvis man kunne se, hvor lang tid de mange videoer varede, så man har en realistisk mulighed for at se det hele. Der er nemlig mange guldkorn, og den samlede kraftanstrengelse presser Living op på 4 stjerner.
Living - Louisiana
Udstillingen vises frem til 2. oktober 2011
Yderligere info
