Flere nyheder

 
Musik
Linkin Park skuffer fælt

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Linkin Park skuffer fælt
Man. 27. jun. 2011

Linkin Park er efter fire års albumpause tilbage med et stort skridt i en ny og mærkværdig retning. På "A Thousand Suns" har Linkin Park skiftet en ellers habil gang rockmusik ud med et elektronika-inspireret miskmask af lydflader.

Meget er blevet sagt om Linkin Park siden gennembruddet og al hypen omkring debutalbummet Hybrid Theory fra 2000. Stilen har fra starten været rock/hardrock med lidt rap hist og her. De kom frem, da rigtig mange grupper lavede lige præcis den slags musik, og Linkin Park har ikke alene overlevet, men også fået masser af nye fans siden da. Det er til at forstå, da man (som regel) ved, hvad man får, når Linkin Park spiller. De er trods alt garanter for lidt rock. Men sådan er det desværre ikke på A Thousand Suns.

Pladens højdepunkt er allerede nummer 3, "Burning in the Skies", men der holdes desværre lidt for meget tilbage, og et mere løssluppent omkvæd og C-stykke havde klædt nummeret. På pladens 9. nummer, "Black Out", synges der endelig igennem, og det er en lettelse. Dog er produktionen for tilbageholdende til, at det virkelig flytter sig væk fra at være andet end programmering.

"Robot Boy" er storladent, men som med "When They Come For Me", "Jordana Del Muerto" og stort set hele pladen bliver det med breakbeat-agtig baggrund, rap i vers og skønsang i omkvædet aldrig rigtig godt.

A Thousand Suns lyder det, som om Linkin Park har lyttet meget til både Nine Inch Nails og Coldplay. Begge har fremragende plader i baggagen, men nærværende album sætter sig desværre for meget imellem to stole, og det er rigtig ærgerligt, for Linkin Park kan jo sagtens både spille og synge. På produktionssiden er der ikke en finger at sætte på allestedsnærværende Rick Rubins arbejde. At produktionen er meget stram, tenderende til det lidt kedelige, må med al sandsynlighed tilskrives pladeselskabet.

Linkin Park har alle dage givet indtryk af at indeholde enorme mængder Weltschmerz, men de har aldrig rigtig været troværdige. Det til trods har de spillet godt og skrevet glimrende sange, men det er altså ikke tilfældet på A Thousand Suns. Trods masser af entusiasme, gode meninger og intentioner virker det hele enormt påtaget, og man tror ikke på, at de mener det, når de har klippet stumper af blandt andre Martin Luther Kings taler ind i numrene.

Linkin Park A Thousand Suns
Udgivet på Warner Music