Henover sommeren kan man opleve Grønnegårds Teatrets opsætning af Ludvig Holbergs Henrik og Pernille i Kunstindustrimuseets have fra d. 24. juni til d. 20. august. Udover at være en spektakulær og meget seværdig forestilling, instrueret af Solbjerg Højfeldt, er kostumer og scenografi bestemt også en oplevelse i sig selv.
De to tjenestefolk, Henrik og Pernille, sendes hver især til København for at forberede bryllup for deres herskaber, Leonora og Leander. Her får de hver for sig den ide, at udgive sig for deres herre og frue, imens disse stadig opholder sig på landet. Da de ikke kender hinanden, tror de nu begge, at den anden er adelig, og ser derfor deres snit til at gifte sig til velstand med, hvem de tror, er, deres herre eller frues forlovede, og derved klatre op af den sociale rangstige. I lånte fjer, klæder og ikke mindst med kokette manerer, udvikler - eller rettere indvikler - dette sig til en intrige af jalousi og bedrag. Da Leonora og Leander forventningsfulde ankommer til byen, opdager de at deres kommende forlovede tilsyneladende har svigtet, og nu er forlovet med nogle andre.
Ludvig Holbergs luftige forvekslingskomedie, som første gang blev opført i Lille Grønnegade i 1724, er her i en meget spektakulær udgave med overdådigt, flotte kostumer og håret højt opsat i kunstfærdige frisurer, der ikke lader Marie Antoinette meget tilbage. Som udendørsteater i Kunstindustrimuseets have, er rummet udnyttet bedre end ellers. Da scenografien er en lang, brostensbelagt gade, som illuderer at ligge mellem de to huse, der tilhører det rigtige herskab, Leander og Leonora. Husene er de bygninger som i forvejen er i haven, så på den måde har man formået at bygge haven og scenen sammen til en helhed. Den meget lange scene giver også skuespillerne stor bevægelsesfrihed, hvilket virkelig får de farverige kostumer til at lyse op i haven.
Denne storslåede indpakning fungerer godt til Holbergs komedie. Hvor Holberg, som i andre af sine komedier, elegant slår fast, at man kommer galt af sted ved at lade som om, man er noget eller nogen man ikke er. Når adelen i 1724 griner af Henrik og Pernilles ekstravagante og kokette adfærd, griner de måske i virkeligheden af sig selv, når Holberg parodierer borgerskabet ved at lade tjenestefolkene spille dem. Holberg gjorde selv en social opstigen, men han sprang ikke over hvor gærdet er lavest, men gik den lange slagne, seje vej til status.
I dag synes den høje status at ligge i berømmelse, og netop denne stræben efter at blive morgendagens stjerner, er blevet målet i sig selv. Mange kan som bonden Jeppe i baronens seng, slet ikke håndtere dette, og ryger ned fra stjernehimlen med et bump, og udsættes måske derefter for spot og spe. Fx i de medier, som i dag, er skånselsløse.
Grønnegårds Teatrets Henrik og Pernille er på en gang både enkel i sin stil, og samtidig en virkelig storslået forestilling i omgivelser som passer perfekt til Holberg. Ann Eleonora Jørgensen og Jens Jacob Tychsen formår i rollerne som Henrik og Pernille, at skildre hele dobbeltspillet som er det bærende element i komedien, til perfektion. En forestilling som er perfekt til de lyse sommeraftener.
Grønnegårds Teatret: Henrik og Pernille
Se spilletider
