(Foto: DOX:BIO)
I udkanten af Rio i Brasilien ligger verdens største losseplads, Jardim Gramacho. Ved første øjekast ligner det et bjerglandskab, men når man kommer tættere på, viser bjergene sig at være kaskader af affald. Lossepladsen modtager omkring 7000 ton affald hver dag. I dyngerne af affald møder vi de beundringsværdige væsner, "los catadores".
Under den brændende sol og den overvældende stank af affald arbejder mere end 1.000 "catadores" (genbrugssamlere). Ud af affaldsbjergene graver de gemte skatte af genbrugeligt materiale. Oppefra ligner de myrer, der samler plastic, metal og andre værdifulde genstande i poser og sække. Det er et kaos i system.
Kunstneren Vik Muniz er vokset op i den lavere middelklasse i Brasilien, ligesom mange af de genbrugssamlere han møder på Jardim Gramacho, og ønsker nu at give noget tilbage til dem, der har brug for det. Hans ønske er at ændre livet for en gruppe mennesker med det samme materiale, som de beskæftiger sig med hver eneste dag. Dette gør han ved at fotografere genbrugssamlerne og efterfølgende lade dem genskabe billedet med affald.
På Jardim Gramacho møder vi Suelem, som er 18 år gammel og mor til to. Hun har arbejdet på lossepladsen, siden hun var 7 år gammel. Isis er en smuk ung kvinde med håb og drømme for fremtiden, hvis ønske er at komme væk fra Jardim Gramacho. Irmas ansigt er vindbidt. Hun er deponiets kok og tilbereder dagens ret af de friskeste råvarer fra lossepladsen. Med hanekam og cykelstyrsoverskæg charmerer den ældre statsmand Valter os. Med sit usle, beskidte udseende griber han publikum om hjertet og rører os med sin livserfaring og de vise ord "99 er ikke
Vik Muniz og instruktør Lucy Walker har skabt en bevægende og inspirerende dokumentar, som viser en verden, hvor det, der med nogles øjne er ulækkert affald, med andres øjne er en genbrugelig handelsvare. Ved at bruge affaldet til at genskabe fotografier af genbrugssamlerne ændres deres liv. Vik Muniz viser os et folk, som ingen vil anerkende, som har et ærbødigt natursyn, og som mest af alt selv er smukke væsner bag ved det ellers beskidte ydre.
Gennem portrætterne af "los catadores" bliver vi draget ind i en verden, hvor vi ikke har lyst til at forlade Jardim Gramacho og de nye bekendtskaber, vi har fået gennem dokumentarens 99 minutter. Vi forventer at møde de absolut mest udstødte og triste mennesker, men finder i stedet en familie med humor, varme og begavelse.
Hvis du kun skal se én film i år, så lad det være Waste Land, og lad dig betage af, hvor smukt affald kan være. Denne anmelder må for første gang overgive sig og give 6 stjerner.
Waste Land
Se spilletider
Se filminfo
