|
|
(Foto: Angel Films)
Xiaogang Fengs "Efterskælv" ("Dadizhen") er den dyreste ikke-amerikanske film til dato. Pengene er velinvesteret i special effects, men den historie, filmen prøver at fortælle, er fuld af huller.
Jordskælvet i Tangshan, Kina, i 1976 varede 23 sekunder og dræbte mere end 240.000 mennesker. Blockbusteren Efterskælv tager denne virkelige hændelse og konstruerer omkring den et episk melodrama.
Li Yuanni (Fan Xu) er lykkeligt gift og mor til tvillingerne Fang Deng og Fang Da på 8 år. Efter en varm sommerdag i Tangshan lægger hun og hendes mand børnene til at sove. Pludselig begynder jorden at bevæge sig, og et kraftigt jordskælv efterlader byen i ruiner og dens beboere i chocktilstand. Redningsarbejdere, både civile og fra Folkets Befrielseshær, sætter sig for at finde de overlevende, der måtte ligge under ruinerne.
Li Yuanni har mistet sin mand, og da hun opdager, at hendes to børn er i live under nogle betonblokke, bliver hun tvunget til at træffe den værste beslutning i enhver mors liv: Hun er nødt til at vælge, hvilket barn der skal reddes, da det er umuligt at redde dem begge. Hun vælger at redde sønnen Fang Da og må leve sit liv i troen om, at hun har ladet sin datter dø. I mellemtiden vokser Fang Deng op hos kærlige adoptivforældre og kan ikke tilgive sin biologiske mor, for hvad hun har gjort, indtil katastrofen indtræffer igen..
Xiaogang Fengs storladne drama har sat rekorder i biografbilletsalget i Kina, men selvom historien underholder i de over to timer, den varer, har den desværre flere mangler i fortællingen, som instruktøren synes at være skøjtet let henover. Eksempelvis da han i et mislykket forsøg på at skabe en form for telepati mellem tvillingerne lader dem begge få et barn ved navn Dian Dian. Dette kommer til at virke som en hurtig kompensation for manglen på uddybelse af det følelsesmæssige forhold, tvillingerne måtte have til hinanden, mens de lever hver deres liv. Desuden er det unødvendigt for historien, at Fang Deng finder sig en udenlandsk mand og flytter til Canada. Den eneste scene, hvor hun medvirker sammen med ham, er så overfladisk og dårligt synkroniseret, at den sagtens kunne have været kasseret.
Derfor bliver det, der kunne have været en kompleks fortælling om en familie, der er offer for et jordskælv, deres forhold til omverden og følelser til hinanden, kun til et overfladisk melodrama, der bliver afviklet alt for hurtigt i en slutning, der ikke lader et øje tørt.
Med den gentagne replik "Du ved ikke, hvad det vil sige at miste alt" skøjter Xiaogang Feng let over alle komplikationer, der måtte være i karakterernes følelsesmæssige spektrum, ved kort at opsummere deres tab på denne måde.
Det er synd, at en af de få kinesiske film, vi får fornøjelsen af i biograferne herhjemme, skal være af så middelmådig kvalitet trods den kvantitative pengeinvestering i den.
Efterskælv
Se spilletider
Se filminfo
