|
|
(Foto: Peter Hove Olesen)
Med mindre man er gjort af et ualmindeligt køligt stof, vil man grine og græde undervejs i denne kærlighedserklæring til Svend Auken. Naturligvis skal man ikke se denne to timer lange dokumentar, hvis man er anti-Auken eller har en aversion mod socialdemokratisk miljøpolitik. Men filmen er bestemt ikke kun til A-mennesker.
Dokumentaristen Anne Regitze Wivel, som var gift med Svend Auken siden 2007, har begået en på én gang stærk og sentimental film om politikeren, ægtemanden og den kræftramte Svend, som han var den sidste håndfuld år. Det er ikke et traditionelt portræt med baggrundsviden om opvækst, vejen til den politiske karriere, ministerposter og interne magtkampe i partiet. Alligevel males et nøgternt billede af Auken og hans politiske hjerteblod: klimaforandringerne. Undervejs i beretningen om Svends resultater, forliste drømme og gigantiske netværk verden over, får beskueren indblik i Svend, som politisk kollega og modstander, hidsig debattør og venlig journalistdarling.
Men den helt særlige stemning filmen igennem skyldes konceptet. Anne Regitze Wivel sidder, står og går med et kamera, og Svend Auken adresserer ikke en hvilken som helst filmmager, men sin hustru. Der er ikke tale om et reality-agtigt forsøg på at gengive en fuldstændig ucensureret privatsfære. Det understreges af en scene, hvor Svend spørger Anne, om hun vil tage en flaske whisky med og skynder sig at sige, "jeg vidste ikke, du havde kameraet med". Det helt private er - næsten - ikke med. Men det personlige gennemstrømmer og begunstiger portrættet med latter og tårer, når Svend lader som om, han er svensker, og når han bevæget taler om medmenneskelighed.
Sammenlagt er der ikke mange minutter ud af de i alt 110, som handler om den aggressive kræftsygdom, som stjal livet fra den så livsglade mand. Men der er refleksioner fra et oplyst, omsorgsfuldt, kristent menneske, som ser alting i lyset af den tunge bevidsthed om, at der ikke er langt igen. Der er ganske få ord om døden set fra en kristen vinkel. Og så er der uendeligt mange ord om den realistiske optimisme, som Auken ønskede skulle brede sig i forhold til hans politiske dagsorden. Denne uendelige tro på positive tiltag inden for miljø, klima og teknologi er helt og aldeles smittende og har givet anledning til snak om filmens mulige Obama-effekt, JFK-syndrom og Stauning-eller-kaos-stemning.
Har man - som undertegnede - altid kunnet lide den miljøforkæmpende politiker Auken, er det nok næsten uundgåeligt ikke at blive fan af mennesket Svend efter at have tilbragt to timer sammen med ham i skæret af hans kones kærlighed og håndholdte kamera. Det betyder ikke nødvendigvis, at denne anmelders snarlige kryds bliver sat hos socialdemokraterne eller nogle af de andre Auken'er. Det betyder såmænd bare, at enkefru Wivel er en fabelagtig dokumentarist, som formår at fastholde øjeblikke gennem de ægteskabelige år og skabe et meget smukt billede af en helt særlig mand i hendes eget liv, i dansk politik og i den globale klimabevidsthed.
Svend
Vises i 68 biografer d. 11. og 14. september
Se spilletider
Se filminfo
