Flere nyheder

 
Litteratur
Tragikomisk skæbnefortælling

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Tragikomisk skæbnefortælling
Ons. 14. sep. 2011

Feri Lainšcek har skrevet mere end hundrede bøger. Nu er hans familiekrønike fra 2007 blevet oversat og giver vores lille sprogområde muligheden for et unikt indblik i en fiktiv romafamilie fra Balkan gennem fire generationer. Lainšcek er en af Sloveniens mest læste og anerkendte forfattere, og han gør sig godt på dansk i Sofie Hauch Winiarczyks oversættelse.

Der er cirka lige så mange romaer rundt omkring i Europa, som der er statsborgere i Danmark. Andre ligheder kan vist ikke nævnes. Romaerne har på mange punkter delt skæbne med jøderne, men med den tragiske forskel, at stigmatiseringen ikke stoppede med Anden Verdenskrig. Især i de baltiske lande fødes man som roma ind i en tilværelse i strid modvind. Ikke at det sagnomspundne sigøjnerliv er en dans med kastagnetter andre steder i verden. Den 52-årige Feri Lainšcek, som er vokset op nær en roma-landsby, giver med sin 153 sider lange (eller måske snarere korte) fortælling et billede af, hvordan det er at være forfulgt af den såkaldte sigøjnerforbandelse uden at forfalde til offerdyrkelse, hvilket undertegnede i al tydelighed ikke er i stand til.

Med den på én gang sælsomt reflekterende og himmelråbende naive hovedperson og jegfortæller, Lutviha Belmoldo Aus Shangkai Gav, portrætteres fire generationer af mænd. Bedstefaderen Jorga Mirgas karriereskift fra hestetyv til ærlig og redelig stensliber (med stjålne sten). Faderen Ujas Mirga, der er en succesfuld smugler ind til den dag, han støder ind uoverensstemmelse med både Gud og præst. Lutviha Mirga, som skifter navn til Belmoldo Aus Shangkai, da han udnævner sig selv til ukronet sigøjnerkonge. Og til sidst Lutvihas søn Dono Melmoldo Mirga, som besværes af den på forhånd tildelte, underprivilegerede romatitel.

Det fortælletekniske greb er i og for sig ikke nyt. Den naive portrættering af det enkelte individ og på samme tid den grusomme virkelighed for en minoritet er set flere gange i den nyere vidnesbyrdlitteratur, over socialrealismen og tilbage til naturalismen. Men i Lainšceks roma-roman bliver spændingsfeltet mellem karakterernes naivitet og særegne dybsindighed så stort og fuldt af grålige nuancer, at det nogle gange er umuligt at orientere sig. Ikke at den stramt komponerede fortælling om fire mandlige skæbner lader læseren fare vild på noget tidspunkt. Men det abstrakte spændingsfelt mellem karakterernes naivitet, forfatterens refleksioner og ikke mindst karakterernes refleksioner er elektrisk ladet med så mange volt, at det er svært ikke at blive en anelse stødt; konstruktionen sigøjner - stjælende, ildelugtende, lusebefængt sigøjner - sidder så dybt i karakterernes bevidsthed, at deres sprogbrug om sig selv og hinanden ikke viger mange millimeter fra, hvad f.eks. Hitler og Tito sagde om den uglesete minoritet. Et andet billede, der gør ondt i denne læsers øjne, er den uskyldige fremstilling af menneskehandel og alfonseri, som skøjter så lynende hurtigt mellem det sort-hvide, at de uendelige grå nuancer forvirrer mere end formidler. Men der er ingen tvivl om, at det er et meget bevidst greb.

Den tragikomiske skæbnefortælling er med sine få kapitler og sine bevidst stereotype portrætter hurtigt læst, men bestemt ikke hurtigt fordøjet. Det kan anbefales læsere, der ikke kender meget til den europæiske romakultur, at læse det omfattende antropologiske og journalistiske værk Sigøjner af Fenger-Grøndal, da der ellers kan tabes tråde undervejs i De urørlige. Det er under ingen omstændigheder en forudsætning for en god læseoplevelse, men det giver et godt fundament for at komme med rundt i alle Lainšceks geniale krinkelkroge.

Feri Lainšcek: De urørlige
Turbine, 160 sider
På dansk ved Sofie Hauch Winiarczyk
ISBN: 9788770906043