|
|
(Foto: Jonas Lodahl)
Det Ny Teater præsenterer ny dansk opsætning af "Annie". Musicalen om den lille forældreløse pige, der trodser sine fattige kår og klarer sig fantastisk i 1930'ernes Amerika, nærmer sig sit 35 års Broadway-jubilæum. Opsætningen er den største skandinaviske produktion af "Annie" til dato, og den spiller fra d. 14/9 til d. 18/12.
Historien om den ukueligt optimistiske pige med de store røde krøller begyndte som tegneserie allerede i 1924, men er mest kendt som musical. Både depression og forestående verdenskrig lurer, og Annie-universet er et særegent mix af amerikansk selvironi og eventyr iblandet politiske stikpiller. I Det Ny Teaters opsætning er det - tro mod forlægget - en let dans over depressionen med fine aktuelle referencer. Præsident Roosevelt taler bl.a. for en vækstpakke og et øget fokus på landets kloakker. Det vækker latter, og Annie er en munter showforestilling om den amerikanske drøm med masser af sang og dans.
Børnehjemsbørnene spilles af børn i alderen 6-14, der, på trods af lidt anstrengt børnedialog og anakronistiske udtryk som "død og kritte", er søde nok til hver og én at fortjene hovedrollen i deres egen julekalender. Tilmed er der et par hunde på rollelisten!
Det kan lyde som en kvalm kliché-omgang, men takket være et væld af fine one-liners og en hjertelig ironisk distance til både USA, musicalgenren og den sentimentale handling, føler man sig i fremragende selskab. Hovedpersonen Annie (13-årige Clara Rugaard-Larsen) synger som en drøm og indgyder, som en anden lille Obama, håb i de trange tider til både de fattigste samt landets øverste spidser. Parodien på det at være sin egen lykkes smed spilles så langt ud, at glimtet i øjet er umuligt at overse, og følgeligt er det også særdeles svært ikke at lade sig charmere.
Det øvrige persongalleri er ligeledes forførende. Bedst fungerer de mest gakkede personager som f.eks. den barnehadende, fordrukne og seksuelt frustrerede børnehjemsforstanderinde Miss Hannigan (Ditte Gråbøl), der ikke lader Cruella, den kvindelige skurk i 101 dalmatinere, meget tilbage. Eller Bert Healy (Kim Henriksen), den sleske radiovært, der heftigt sponsoreret af tandpastaen "Oxydent - vær dit smil bekendt" minder umiskendeligt om konferencieren i Cabaret-filmen fra 1972. Dette absurde, kommercielle radioprogam karikerer ikke blot USA som samfund, men også musicalens eget pompøst opskruede Broadway-gear, og både iscenesætter og scenograf fortjener ros.
Musikalsk er det en lille fest at høre de kendte evergreens live. "Tomorrow Tomorrow" og "It's a Hard Knock Life", som rapperen Jay-Z havde et stort hit med at sample i 1998, er dygtigt oversat til dansk - og stavelserne passer! Ret fantastisk bliver "hard knock life" eksempelvis til "rak-ker-liv".
Annie er åbenlyst ikke alvorlig socialrealisme, men har man lyst til en festlig tur ned ad "Easy street" i en storslået opsætning, skal der lyde de varmeste anbefalinger herfra. Det er godt gået af Det Ny Teater.
Annie - Det Ny Teater
Se spilletider
