|
|
Det islandske fænomen Björk formår med sit seneste udspil "Biophilia" igen igen at bevise, hvor kunstnerisk overlegen hun er. De store instrumenteringer er frasorteret for i stedet at give plads til mere nøgne kompositioner, og også denne gang imponerer Björk totalt.
Pladens introskæring "Moon" skal ikke spille i mange sekunder, før man kan genkende Björks syrede univers, og med den totalt simple instrumentering formår hun at skabe en særlig mystik og en syrlighed. Som nummeret udvikler sig, følger man lige så stille med ind i Björks drømmeverden. På "Christialline" får man lige præcis den saltvandsindsprøjtning, som Björk også kan give. Nummeret byder på skæve melodier, underfundigt klokkespil og som nummeret skrider frem, eksploderer det lige pludselig i et overpotent breakbeat med electronicatrommer. Dette nummer fungerer som en kulmination af de tre første sange, hvilket skaber en fornemmelse af, at albummet er nøje organiseret, og at sangene hænger sammen. Herefter byder pladen på den ultra smukke "Cosmogony", som er svævende, og som igen tager lytteren med i den syrede drøm, men hvor man musiktematisk kan spore både trangen til at håbe såvel som fortvivlelsens sande væsen. Der anvendes en større instrumentering end på de tre første sange og et yderst effektivt hornarrangement, som egentlig ikke er særlig traditionelt arrangeret, men ej heller ligeså psykedelisk og flippet, som Björk ellers kan være.
Herefter gør "Dark Matter" sit indtog, og musikken er stadig drømmende og svævende, men som titlen antyder, er vi på denne skæring i en langt mere dyster og mørk afkrog af drømmeuniverset. Sangen bæres af mørke orgelflader, som hele tiden udgøres af spændingsakkorder, og oveni ligger Björks vokal, som har lige så spændte vokaldubs, og som hele tiden leder rundt i mørket, hvor man er chanceløs, hvis man ikke leder med.
Der er ikke plads til at beskrive de mange særlige og særdeles velfungerende arrangementer, sange, eksperimenter og lign., som Björk hele tiden udfordrer og forkæler sin lytter med. Det er i undertegnedes øjne en sand kunstner, der skider højt og flot på trends, traditionelle konventioner og musikbranchen som sådan for herefter at skabe et album, der tvangsindlægger lytteren til at reflektere på højtryk. Dette er som bekendt ikke noget nyt fra Björk, for hun har altid udfordret og provokeret rent kunstnerisk, men hun bliver ved med at holde et helt forbandet højt niveau, og derfor ved man efterhånden godt, hvad man kan forvente af hende, men det føles dog stadig som at stå og stirre lige ind i en kæmpe flodbølge. Man ved den rammer med en gigantisk slagkraft om to sekunder, men man kan bare ikke gøre andet end at lade sig ramme.
Björk: Biophilia
Udkommet på Universal Music
