|
|
(Foto: Miracle Film)
Den franske instruktør Gérald Hustache-Mathieu har med "Poupoupidou" begået en krimifilm med utallige referencer til David Lynchs klassiske syrede krimiserie "Twin Peaks".
David Rousseau er en succesfuld krimiforfatter fra Paris. Han lider af en skriveblokering, indtil han befinder sig på en tur i en lille flække oppe i bjergene på grænsen mellem Frankrig og Schweiz. I det kolde bjerglandskab bliver liget af den lokale skønhed Candice Lecoeur fundet. Rousseau begynder at fatte mistanke til dødsfaldet og nægter at tro på de lokale myndigheders forklaring om, at hun skulle have begået selvmord. Han allierer sig med en af områdets politimænd, Bruno. Og sammen prøver de at afdække et mord og nogle hemmeligheder, som andre i lokalbefolkningen ihærdigt forsøger at dække over. Det er næsten unødvendigt at nævne, at Rousseau finder inspiration til sin nye roman i Candices livshistorie.
Jo mere Rousseau finder ud af om Candice, jo mere opdager han, at hun har levet et parallelt liv med selveste Marylin Monroe. Man kan derfor spørge sig selv, om instruktøren har prøvet at give sit eget bud på, hvem der dræbte den blonde skønhed fra Hollywood.
Ud over inspirationen fra Marylin Monroes liv er Poupoupidou tydeligvis udviklet med Twin Peaks' mord på Laura Palmer in mente. Lighederne er mange: Candice og Laura er begge blonde, skrøbelige lokale skønheder, der bliver fundet døde i kulden. Rousseau, ligesom Special Agent Cooper, opholder sig på et kedeligt hotelværelse, mens han er i færd med at opklare mordet. Ligeledes findes der en mystisk natklub på den anden side af grænsen, som Twin Peaks' "One Eyed Jacks" i Canada. Og sidst men ikke mindst udspiller handlingen sig i et koldt, nærmest umenneskeligt vinterbjerglandskab, tilsvarende byen Twin Peaks på grænsen til Canada. Noget af det eneste, der vidner om at vi er i nutiden og ikke i 80'ernes USA, er, at drejeskivetelefonerne er skiftet ud med moderne iPhones og Mac-computere.
Selvom inspiration fra en gammel klassiker ikke behøver at være noget dårligt, ville man forvente, at den skulle kunne bruges mere snedigt. Men humlen i denne film er, at i stedet for skabe en god fransk krimi med sort humor, spænding og en opslugende handling, har Hustache-Mathieu begået en film, der primært føles meget lang. Især fordi den bruger kræfter på at starte en del interessante ting, der vel kunne have løftet filmen op, men som desværre aldrig bliver udviklet, såsom fremhævelsen af tallet 5 og mordforsøgene på Rousseau.
I rollerne som Rousseau, Candice og Bruno ses de garvede franske skuespillere Jean-Paul Rouve, Sophie Quinton har Guillaume Gouix. Disse gør et udmærket arbejde, men på trods af godt fransk skuespil og nogle herlige biroller, der virkeligt tilføjer en vis humoristisk je ne sais quoi, som franskmændene er så gode til, kommer filmen ikke på noget tidspunkt op på et særligt højt niveau.
Undertegnede, der ellers er meget begejstret for nyere franske film, kan dog ikke finde nok kød på Poupoupidou og må mod forventning forlade biografen med lidt af en flad fornemmelse. Desværre.
Poupoupidou
Se spilletider
Se filminfo
