Udstillingen "Det indre perspektiv" i det Odenseanske kulturhus Filosoffen, er udført af to fynske kvinder, der har en del værker og udstillinger på samvittigheden.
Der er tale om henholdsvis amatørfotograf og grafisk designer Joan D. Olsen, og den Faaborgbaserede kunstmaler Eva D. Rowley, som udover kunsten også arbejder med psykoanalyse- og terapi.
De to kunstneres ambition er at arbejde med synergien mellem kunstværk og betragter, samt at de vil give fri plads til åben fortolkning af værkerne - og at de desuden er aldeles ligeglade med, hvad folk tænker om dem. Med så skarpe udmeldinger allerede inden man får set værkerne, risikerer man dog at farve betragterens fortolkning på forhånd - og heri ligger også en af problemerne ved udstillingen.
Joan D. Olsen arbejder med fotokollager, der prøver at beskrive sanseindtryk og stemninger. Nogle af billederne er da også vellykkede i den henseende. Især et af fotografierne, der viser udsigten fra et køkkenvindue i en solbeskinnet morgenstund, med et dertilhørende billede af kaffegrums kopieret ind i forgrunden, der giver associationer, som mange kender til fra hverdagen. Men hver eneste kollage har desuden en papirlap med titel samt et lille digt, der med ord beskriver præcis den stemning, som billedet i sig selv burde kunne gøre alene. Budskabet om, at kunstværket bør stå alene - og at fortolkningen af værket hører hjemme hos den enkelte betragter - falder således til jorden. For hvis man får betydningen foræret på forhånd, får man ikke den store udfordring fra den visuelle del af kunstværket.
Anderledes, og mere afdæmpet gør Eva D. Rowley sig gældende, med de få malerier hun har gjort tilgængelige på udstillingen. Billederne domineres af figurative skikkelser kombineret med abstrakte strøg, og inkorporerer nogle interessante farvevalg. Men den forudgående viden om Rowley som psykoterapeut, der arbejder med "magisk realisme", gør at undertegnede på forhånd fornemmer, at der findes en forudbestemt symbolik i billederne, som man skal løse som betragter. De mest brugte figurer i billederne er heste, enhjørninger, fugle og svævende menneskeskikkelser, som giver værkerne en overjordisk stemning, og dermed også fornemmelsen af et spirituelt budskab indlejret i billederne.
Overordnet er tankerne bag udstillingen ambitiøse og sympatiske, men den faktiske udførelse giver for mange svar på værkernes betydning på forhånd. Problemet er, at netop det gør, at budskabet om betragterens frihed til selv at finde indre perspektiver gennem værkerne, falmer.
Det indre perspektiv
Filosofgangen 30
5000 Odense C
