"Når noget slutter" er Julian Barnes ellevte roman. Den indbragte ham fuldt fortjent årets Bookerpris efter tre tidligere nomineringer. Denne lille perle af en bog er velskrevet, stramt komponeret og indskriver en læser, der skal være opmærksom og især orientere sig i det, der står mellem linierne.
Når noget slutter er en intelligent, lille litterær treat. På bare 167 sider får man en velkomprimeret fortælling om erindring og sandhed, der ikke mindst omhandler spændingsfeltet imellem disse uregerlige størrelser. Det er et emne Barnes har kredset om siden sin finurlige gennembrudsroman: Flaubert Papegøje (1984), og han gør det bedre og bedre med færre og færre overflødige ord.
Når noget slutter formår samtidig at være en livsklog lille bog, om det at blive gammel. Jeg-fortællingens to dele skaber en vellykket kontrast imellem Tony Websters ungdommelige livsappetit i første del, og hans kompromissøgende livsholdning da vi møder ham som pensionist i anden del.
Begge dele byder på fine betragtninger og lun humor. Som eks. den unge Tonys møde med Veronica; "Jeg tvivlede ikke et sekund på... at det var de rigtige bøger at have stående. Og desuden forekom de mig at ligge i organisk forlængelse af hendes hjerne og personlighed, mens mine var funktionelt splittede og forsøgte at beskrive en personlighed, jeg håbede på at udvikle mig til."
Hos den ældre Tony er der til gengæld lommefilosofi af fineste skuffe; "Det falder mig ind, at en af forskellene på ungdom og alderdom måske er, at når man er ung, opfinder man forskellige fremtider til sig selv, og når man bliver gammel, finder man på forskellige fortider til andre." Med denne sætning serveres bogens overordnede handling, så enkelt kan det siges.
Mere konkret handler bogen om den midaldrene Tony, der arver en dagbog. Den tilhørte hans gamle skoleven Adrian, som på trods af en lysende fremtid valgte at begå selvmord. Tony havde sidst noget at gøre med ham, da Adrian pr. brev spurgte ham om tilladelse til at date hans ekskæreste Veronica. Her mange år efter nægter hun stædigt at udlevere dagbogen, og den overraskende slutning bliver, som i en anden krimifortælling, gemt helt til sidste side.
Vi følger Tony, mens han prøver at opklare de hvide pletter i hukommelsen og revurdere sin egen forståelse af forløbet dengang. Den kritiske granskning af livsvalg styrker både læserens og Tonys selvrefleksion; "et eller andet sted i mit væsen troede jeg virkelig - at jeg kunne vende tilbage til begyndelsen og ændre tingene. At jeg kunne få blodet til at strømme baglæns."
Adrian skar sig i håndledene og lagde sig i et badekar. Billedet om at få blodet til at strømme baglæns, formidler således både et håb om at få tiden til at gå baglæns og et ønske om at bringe Adrian tilbage.
Barnes prosa er spækket med den slags metaforiske ledetråde, og oversættelsen kæmper lidt med at yde den eminente sproglige sammenvævning fuld retfærdighed. Når noget slutter er ikke desto mindre en sand fornøjelse at boltre sig i som læser.
Køb eller bestil bogen på saxo.com
Julian Barnes: Når noget slutter
Tiderne Skifter, 167 sider
ISBN: 978-87-7973-494-4
