De to filminstruktører Ben Rivers (UK) og Ben Russell (US) har med "A Spell to Ward Off the Darkness - Curated by Ben Rivers & Ben Russell", sammensat et syret musik og kunst event i Statens Museum for Kunst.
Et audiovisuelt mindfuck fra en anden verden og en sort messe af monumentale dimensioner. Sådan beskrives eventet A Spell to Ward Off the Darkness - Live i programmet for CPH:DOX. For de, der er begejstrede for avantgardistiske kunstoplevelser, lyder begivenheden, som er kurateret af filminstruktørerne Ben Rivers og Ben Russell, som en helt perfekt måde at tilbringe en kold november aften på.
Stedet er Statens Museum for Kunst og denne anmelder betragter hvordan publikum langsomt fylder museets trapper. Følelsen af at være i en art græsk amfiteater, hvori stykket skal til at udspille sig. Lyset slukkes og stemningen virker dyster. Hunter Hunt-Hendrix, frontmanden for black metal bandet Liturgy, er iført sort T-shirt og sorte jeans. Han stiller sig på scenen og tænder flere levende lys. Disse står på hans keyboard, der minder om et alter. Den sorte messe, der bærer titlen Solitude, skal til at begynde. Hunter forelæser om emnet den transcendentale black metal musik. Desværre er hans pointe om, at vi skal kunne opnå en oplysning via black metal ikke helt til at forstå.
Efter diverse tekniske problemer, der kommer til at skade programmets flow, går anden del af aftenens program, Community, i gang. Heri har vi fornøjelsen af de to søstre Taraka og Nimai Larson fra bandet Prince Rama. De starter deres performance fra amfiteatrets højeste punkt. Herfra siger de til publikum "Come with us" og en af tilskuerne svarer "Are you serious?"
Langsomt beslutter publikum at følge de to piger ned til scenen, hvor de stiller sig i en ring omkring dem. Princess Rama leverer et psykedelisk show bestående af en musiksymbiose i bedste poppede Hare Krishna stil. Forestillingen er blevet mere levende og et af de gode - dog lidt kiksede - momenter er det, hvor Taraka lader sig falde fra en forstærker oveni publikum, som til nød og næppe griber hende og danner et menneskehav, hvorpå hun svømmer sig tilbage til scenen.
I den tredje og sidste del, Phenomenology, oplever vi den karismatiske musiker og kunstner Lichens (Robert AA Lowe), lægge op til en trancelignende drone-folk-performance. De gentagne lydeffekter i drone-stilen bevirker, at mørket og repetitionen (endnu engang) indtager scenen.
Monumentalt er det ikke på noget tidspunkt og efter to timers opførelse kan det konstateres, at forestillingen ikke er stramt nok i dens fuldenhed. Ikke desto mindre er det kuriøst, og kunstnerne er uden tvivl modige og kreative. På den anden side, hvis pointen er at undgå mørket, så virker resultatet som det modsatte.
Derfor sidder undertegnede tilbage og tænker: Hvad var meningen med det? Og skal der være en mening med det? Disse spørgsmål vil formentlig altid stilles til avantgardistisk kunst. Måske får vi nogle svar i Rivers´ og Russells sikkert lige så syret film A Spell to Ward Off the Darkness, som udkommer engang i 2012.
A Spell to Ward Off the Darkness på Statens Museum for Kunst
