I "Sandheden om alligatoren" bliver den selvbestaltede privatdetektiv Marco Buratti alias Alligatoren opsøgt af en kvindelig advokat. Hun beder ham om hjælp til at finde sin klient Magagnin, som er stukket af fra fængslet.
Marco er selv lige kommet ud af fængslet efter at have siddet inde i adskillige år for et mord, han ikke har begået. Tilnavnet Alligatoren har han fået, fordi han som ung var sanger i bluesgruppen The Red Alligators. Trods årene han har tilbragt i fængsel, må han siges at være temmelig tandløs. Han drikker calvados og hører blues. Som han siger: "Hvert menneske har sin egen blues. Min er mindet om en dame, som glemte mig, mens jeg sad i fængsel." Nu forsøger han sig i rollen som privatdetektiv, men i balancegangen mellem et korrumperet retssystem og den kriminelle underverden i Padova, opdager han hurtigt, at dydens sti er mere end smal.
Sammen med sin hårdtslående makker Beniamino indleder han jagten på narkomanen Alberto Magagnin, der har siddet fængslet i atten år for et bestialsk kvindemord, men nu er stukket af under sin udgang. Advokaten insisterer på, at Magagnin er uskyldig dømt, men det første, de støder på i deres søgen efter ham, er liget af en kvinde. Hun er blevet dræbt af talrige knivstik - præcis som ved det første mord, Magagnin blev dømt for. Men hvis advokaten har ret i at Magagnin ikke er skyldig, hvem er det så, der forsøger at tørre endnu et mord af på ham?
Og så kommer der fart over feltet, for Marco og Beniamino er nødt til at finde den rigtige morder, før politiet finder frem til Magagnin. Med rollefordelingen good cop/bad cop truer og tæver de sig igennem Padova. Men som Marco forklarer Beniamino, er der et højere formål med det hele: "Her leger vi ikke røvere og soldater, vores mål er at give magten tilbage til sandheden."
Godt halvvejs inde i bogen, begynder plottet desværre at gå lidt trægt. Karakterer så flade som paptallerkener er set før, men en flad spændingskurve? Forhør følger forhør, alle indrømmer og Marco og Beniamino kommer hele tiden lidt tættere på sandheden. Hver gang noget er ved at blive en lille smule farligt, finder de en vupti-løsning. Selv da de har et par hårdkogte gangsterbrødre i hælene, finder de en måde at narre dem på. Det er mere tåkrummende end nervepirrende og simpelthen for letkøbt.
Køb eller bestil bogen på saxo.com
Massimo Carlotto: Sandheden om alligatoren
Oversættere: Birgit Fuglsang og Ole Lindegård Henriksen
Forlaget Hovedland, 221 sider
ISBN: 9788770702614
