Grafik: Rune B. Hansen
Julen er fuld af sange, film og glitterstads. KultuNaut har spurgt Danmarks übersmagsdommer, Adrian Lloyd Hughes, hvad han mener om højtidens kulturprodukter. Hughes er kendt for sin store viden om og passion for kunst og kultur. Men den store passion for jul er ikke kendetegnende for DR2- og DRk-værten. Han er en rigtig Scrooge - men han har et blødt punkt for både Wham og danske salmer.
Er der et bestemt stykke julemusik, som betyder noget særligt for dig?
Whams Last Christmas er et fantastisk stykke musik, fordi det er komponeret af en musikalsk 17 årig, og består af fire akkorder. Som Don McLean sagde i When the music died, som er rimeligt kryptisk, da han blev spurgt om hvad den betyder: "Den betyder, at jeg ikke behøver arbejde mere i hele mit liv." Sådan et stykke musik ville jeg gerne ha skrevet. Uanset at folk sikkert bliver BIMS af at høre det i så heavy rotation år efter år.
Er der en særlig julefilm - eller et par stykker - som bringer dig i en særlig stemning eller som har nogle helt særlige filmiske kvaliteter?
Desværre har jeg det nok sådan, at hvis en film handler særskilt om julen, gnider den mig mod hårene. Jeg kan faktisk ikke komme i tanker om en interessant eller vellykket julefilm. Chip & Chap på besøg hos Anders And i en snebelejret fjeldhytte, hvor de ender med at bekrige ham med små katapulter og tomater, var en lille super 8 smalfilm, min familie var meget stolt over at have investeret i. Den var kun i sorthvid og varede 3½ minut, men vi plagede min far om at vise den igen og igen. Er det ikke skønt at kunne fortælle den slags historier? "Da Onkel Adrian var barn, fik han en STEN at lege med!"
Har du nogle teatertraditioner, som skal plejes i juletiden?
En gang i mellem ser jeg Vivienne McKees Crazy Christmas Cabaret, fordi den er herligt fjollet - men ellers undgår jeg de fleste juleværker.
Er salmer eller kirkemusik, noget du har et tættere forhold til på dette tidspunkt af året?
For mig er der et par stykker af de danske julesange, som er helt særlige. Specielt Juletræet med sin pynt, som Egil Haarder komponerede i 1940 (tekst Mogens Lorentzen, 1939). Det er her Haarder kommer tættest på Kai Normann Andersens geni: især i passagen "aldrig har det vær't så grønt - aldrig har det vær't så kønt". Og så er der skønne baslinjer i det efterfølgende: "Og fra selve himlen gled - vist den store stjerne ned".
En rose så jeg skyde er også en dejlig julesang, sammen med Dejlig er jorden. Den sidste bliver allerbedst i passagen "gennem de favre - riger på jorden", hvor der er en trappe-bas, som stille og roligt arbejder sig ned en hel eller halv tone ad gangen. Hvis jeg spiller det på klaveret, går jeg i stå lige der for at nyde DEN musikalske frase.
TV'et fylder meget i de danske familiers juletraditioner - glæder du dig til noget bestemt i den søde tv-juletid?
Fjernsynets reklamer for julekalendre for børn fra Børglum Kloster, Grønland og det der er værre er mig helt og aldeles vederstyggeligt, og jeg ved med overbevisning at jeg ikke kommer til at se noget af det med vilje.
Er byens og butikkernes juleudsmykning en torn i din æstetiske sans? Eller er gaden smuk i sin julepynt og minder dig om en drøm ligesom i Gasolins julesang?
Tiden er så mørk at man seriøst påskønner alle forsøg på at lyse op. Vi er kun få breddegrader fra Tromsø, hvor folk vanemæssigt begår selvmord i den lange mørke polarnat. Hvis det stod til mig slukkede vor Herre ikke for lyset så længe ad gangen. Man kan undre sig over at der er helårsbeboelse i Danmark. Lysene i gaden er som regel et løft - hjerterne og plastiknisserne lader mig koldere end sæsonen naturligt gør det.
Er der noget, som bare skal høre til i en kulturinteresseret og julestemt familie? En Peters Jul-agtig ting anno 2011?
Nej. Jeg har et stort kulturforbrug året rundt, og det stiger ikke i december, og får heller ej en særlig tone af jul - hvis jeg på nogen måde kan undgå det.
Fornemmer man et "bah humbug"?
Ja, jeg er den onde anti-jule-onkel. Jeg er ham de laver julekalendre om - ham, som børnene og nisserne skal muntre op, til jeg ser julelyset. Men dertil har jeg altså spillet julemand lidt for mange gange for nevøer og niecer. Nu må de selv finde ud af at fodre nissen.
