Det er altså lidt ærgerligt - budgettet til "New Years Eve" fejler tydeligtvis intet. Castet er stort og prangende. Og idéen om at lave en nytårsfilm som alternativ til de mange julefilm, er rigtig god. Alligevel er "new Years Eve" en tynd kop champagne.
Instruktøren Garry Marshall, som også har lavet Valentines Day (2010), har et kæmpe stjernecast at jonglere med i New Years Eve; Halle Berry, Robert DeNiro, Michelle Pfeiffer, Sarah Jessica Parker, Hilary Swank, Ashton Kutcher, Zac Efron, Katherine Heigl, Abigail Breslin, Hector Elizondo og Jessica Biel. Man skulle tro, at intet kunne gå galt med den besætning.
Robert DeNiro er som altid helt fantastisk. Han er simpelthen en af verdens allerbedste skuespillere. De to unge herrer Ashton Kutcher og Zac Efron er også begavede med et lysende skuespiltalent, og har masser af hhv. underspillet og komisk nærvær i deres scener. Skønne Abigail Breslin er en lysende komet på Hollywoods stjernehimmel. Katherine Heigl og Sarah Jessica Parker, som denne anmelder har en svaghed for, skal også lige nævnes for deres troværdige portrætteringer af kvinder i hver sit dilemma.
Og så er der altså ikke meget mere positivt at sige om New Years Eve. Selvfølgelig bortset fra at den foregår i New York, hvilket altid er et godt trick, hvis man vil tiltale en stor flok ikke-new yorkere, som længes efter den filmiske stemning i Manhattans gader, som er udødeliggjort af Woody Allen, Martin Scorsese og Sex and the City-serien.
Skabelonen er set før; forskellige tableauer af mere eller mindre medrivende menneskelige dilemmaer bliver flettet ind og ud af hinanden. Eksemplerne i denne højtid er mange: Love Actually (2003) med bl.a. Liam Neeson og Hugh Grant, Noel (2004) med bl.a. Alan Arkin og Susan Sarandon og herhjemme kan man denne december se bl.a. Line Kruse og Linda P i Noget i luften.
I New Years Eve er det så en nytårsaften, som er baggrund for og årsag til, at de mange karakterer har eller får problemer, som skal løses. Der er et mor-datter-par med uoverensstemmelser om hvornår man er gammel nok til at tage på Times Square uden sin mor nytårsaften. Der er et par karrierekvinder, et tidligere kærestepar og mange flere. Idéen er som sagt udmærket, men den er ført kedeligt ud i livet - karaktererne er ikke medrivende. Denne anmelder havde hellere set en film og DeNiros eller Efrons karakterer. Det bliver for overfladisk med de mange stjerner, som ikke får lov at gå i dybden med en spændende historie.
Det mest irriterende er dog, at filmen byder på hele tre små roller, som skal være sjove fordi karaktererne har accenter. Der er en indisk caterer, en hispanic kok og en russisk elektriker, hvis replikker tydeligvis skal forestille at være skægge fordi de leveres med en tyk og overdreven accent.
Filmens sjoveste øjeblikke leveres af Zac Efron, som med inderlighed protrætterer et ungt cykelbud, der i sin ivrighed i visse scener, inviterer til en varm latter. Derudover er humoren forceret, og det lader til at man under klipningen godt var klar over dette problem - og det er vitterligt et problem i en komedie. Derfor valgte man den lette løsning og lagde fraklip ind i rulleteksterne. Så skulle biografgængerne gerne gå fra filmen med et smil.
Filmen får en stjerne for det storartede cast, selvom ingen af dem får lov at folde sig rigtigt ud. Og en stjerne for New York New York - a city so nice they named it twice. Selvom byen faktisk heller ikke kommer helt til sin ret, da reklamerne på Times Square er det, der stjæler de fleste scener.
