Knappenåle, sukkerknalder og tøjklemmer får i hænderne på pigen Arrietty og hendes familie - de såkaldte "lånere" - en helt ny betydning i Hiromasa Yonebayashis spillefilmsdebut "Arriettys Hemmelige Verden".
Under gulvbrædderne i et gammelt hus med en overgroet have i Tokyos forstad, bor pigen Arrietty sammen med sine forældre. Arrietty og hendes familie hører til små mennesker på bare 10cm, som kalder sig selv for "lånerne", da de låner de nødvendige fornødenheder af menneskene, som bor i det gamle hus.
Menneskene må ikke kende til lilleputfolket, og derfor det er vigtigt, at de er yderst forsigtige, når de er ude og skaffe sig fornødenheder midt om natten. Det bliver dog svært for Arrietty at forholde sig skjult, da hun ikke kan lade være med at gå på opdagelse i den store spændende verden, som findes derude. Da hun møder drengen Sho forandres hendes liv - måske er menneskene ikke alle så farlige, som lilleputfolket går og tror. Sho, der er hjertesyg, finder også en ny mening med livet gennem sit venskab med Arrietty. Men der er fare på færde, da det ikke er alle beboerne i det gamle hus, der ønsker at leve sammen med det "stjælende" lilleputfolk..!
Forlæggene er Mary Nortons fortællinger om "lånerne", som kunne læses for første gang i 1952. Animationskongen Hayao Miyazaki fik idéen til filmatiseringen af disse fortællinger allerede for 40 år siden, men det var først i 2008, der kom skred i planerne og animatoren Yonebayashi blev valgt til at føre dem ud.
Arriettys Hemmelige Verden er kreeret af produktionsselskabet Studio Ghibli, der står bag flere af Miyazakis film. Den er lavet i traditionel animationsstil, hvor hvert billede er tegnet i hånden. Filmen er godt instrueret af Yonebayashi, men den er gennemgående præget af Miyazaki, som både er filmens producent og manuskriptforfatter.
Miyazaki startede ud som animator i 60´erne og har siden tegnet, skrevet, instrueret og produceret flere animerede film. Hans film Nausicaa fra Vindenes Dal (1984), kunne indtil for nyligt genses på det store lærred herhjemme. Men selvom mange af instruktørens film for længst har vundet denne anmelders hjerte; Chihiro og Heksene, Min Nabo Totoro, Det Levende Slot, Nausicaa i Vindenes Dal og Heidi, er Arrietty ikke i nærheden af gøre det samme. Dialogerne i filmen er ofte kiksede og prædikerende. Fortællingen mangler dybde - og man savner den altoverskyggende eventyrfornemmelse, som er kendetegnende ved Miyazakis film.
I modsætning til mange andre af hans værker, som kan ses i alle aldre, henvender Arietty sig mest til et børnepublikum. Og selvom det af denne grund er fornuftigt at filmen har dansk tale, er det ærgerligt, at vi ikke får fornøjelse af Arriettys Hemmelige Verden i den originale japanske version.
Omtalte småfejl og mangler kan dog ikke negligere, at vi har at gøre med creme de la cremen inden for animationsfilm; de smukke, fantasifulde og originale tegninger kommer stadigt til at tryllebinde mangfoldigt.
