Flere nyheder

 
Musik
Boho Dancer

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Boho Dancer
Man. 9. jan. 2012

Boho Dancer er fulde af underlig lyd, smukke stemninger og et ganske særegent udtryk. Ep'en er en delikat aperitif på det album, der for håbentlig ikke er så langt væk.

Bandet Boho Dancer blev dannet i slutningen af 2009, og tager man i betragtning, hvor meget bandet har oplevet og opnået i løbet af det hedengangne år, må man kalde trioen for en ny fremadstormende komet på den hjemlige musikalske stjernehimmel.

I 2011 vandt Boho Dancer P3's KarriereKanonen og i november og december var trioen med rundt i hele landet som support for Sort Sol. Samme år spillede Boho Dancer yderligere koncerter på Skanderborg, Spot, Northside Festival, og på Plænen i Tivoli, men det er først nu at bandet udgiver et håndfast bevis på deres eksistens med ep'en Furry Skin, der udkommer d. 6. februar.

Ep'en består af 5 håndspillede sange, der alle besidder en unik karakter og nærhed. Med sangerinde Ida Wenøes stærke stemme i centrum søger bandet kompromisløst at indfri hver enkelt tones og hver enkelt sangs potentiale. Sange som "Me & Your God", der lige nu er i rotation på P3, og "Pistols" er nøgne, sarte og har en nordisk enkelhed. Samtidig har musikken en iboende dramatisk urkraft, der tilfører udtrykket dybde og vildskab.

Boho Dancer: Furry Skin udkommer som EP, download og stream den 6. febraur på Slow Shark / Nordic Music Society