'Folk siger, at Jeppe drikker, men de siger ikke, hvorfor Jeppe drikker.' Ludvig Holbergs klassiker fra 1722. Jeppe på Bjerget er tilbage på Aarhus Teater og for anden gang med en suveræn Jens Albinius i rollen som den stakkels fæstebonde, Jeppe.
Det starter ud som man kender det. Jeppes kone beklager sig over sin luddovne mand, der ikke gider arbejde eller stå ud af sengen, men som meget gerne vil bruge hendes penge henne på kroen. Med pisken i hånden får hun Jeppe til at sværge, at han vil tage til torvedag for at købe sæbe til hende. Men der går det galt for den gode Jeppe. Èt glas brændevin hos skomageren bliver til mange, og lige pludselig vågner Jeppe op på et gods i en rig mands tøj.
Og herefter tager stykket en helt anden drejning. Rigmandens tilsyneladende hyperaktive tjenestefolk er så ihærdige i deres forsøg på at narre Jeppe, at han bliver helt forvirret. Han har faktisk slet ikke lyst til at være med i stykket mere, og sætter sig til at surmule. 'Må jeg ikke godt bare få lov til at sidde her? Så kan du være Jeppe?', spørger han pænt den ældre dame på første række. Men hun takker nej, og en lidt surmulende og opgivende Jeppe må tilbage på scenen.
Scenografien synes umiddelbart ikke af meget, men efterhånden som tingene udvikler sig, giver det mening. På scenen er desuden de to musikere bag PowerSolo, Kim Kix og The Atomic Child, der sørger for nykomponeret livemusik til stykket - og ind i mellem også bliver inddraget i handlingen.
Den tyske instruktør Milan Peschel stiller spørgsmåltegn ved hvor foranderlig menneskets identitet er. Hvad betyder det at putte én mand i en anden mands tøj? Kan det gøre Jeppe til baron? Eller vil han altid forblive en bonde? Kan et undertrykt menneske overhovedet håndtere pludselig at få magt over andre mennesker?
Milan Peschel har ønsket at give forestillingen et mere moderne præg, så nutidens publikum bedre kan relatere sig til den. Han har derfor ladet sig inspirere af blandt andet filmen The Wrestler, samtidig med at han blander det klassiske danske teater med tyske traditioner.
Peschels version af Jeppe på Bjerget er rent stilistisk meget fjern fra alle andre udgaver af stykket. Især skuespillernes fortolkning af replikkerne, der ofte slynges ud i et enormt højt tempo uden at bekymre sig om pauser eller tonationer, kan være meget overvældende for det publikum, der forventer en almindelig Holberg klassiker. Men hvem siger, at den traditionelle fortolkning er den eneste rigtige? Resultatet af Peschels arbejde er en helt unik forestilling, der er ganske uforudsigelig, lettere foruroligende, dybt fascinerende og til tider helt og aldeles gakket.
Et stort skulderklap til Peschel og hele holdet på scenen, for denne fantastiske, under-holdene og hjertevarmende fortolkning af Jeppe på Bjerget.
Jeppe på Bjerget spiller i Scala på Aarhus Teater frem til d. 17. marts. Stykket varer ca. 2 timer.
Se spilletider
