Med Lille Hjerte har Katrine Marie Guldager skrevet en selvstændig fortsættelse til sin familiekrønike fra Køge. Det skorter ikke på hverken social- eller magisk realisme i fortællingen, der byder på ulve og engle, lys og mørke - samt en altmodisch alvidende fortæller og en god portion humor.
Lille Hjerte er en selvbevidst leg med litterære konventioner fra en yderst stilbevidst forfatter. Bogen gør på moderne og humoristisk vis brug af en klassisk alvidende fortæller, og der nåes regulære sturm und drang-højder sprogligt, som det helt efter intentionen er meget svært ikke at trække på smilebåndet af. Også handlingen foregår på de høje nagler følelsesmæssigt og er en ugebladsroman værdig.
Moderen Lilly i 1950'ernes Køge tager en - ikke mindst på den tid - drastisk beslutning om at forlade mand og børn og forfølge sin kunstnerdrøm i København. Med den yngste, Lille-Ib, på armen tager hun afsted til sin gamle elsker, og manden Peter og de to ældste børn Henry og Leonora lades tilbage. Kun få uger efter at Lilly har forladt dem, lader Peter sin sekretær Ella fungere som stedfortræder, og mere skal ikke afsløres her.
Optakten til Peters 'romance' med sekretæren er et godt eksempel på bogens underfundige tone: "Han begyndte at kredse om hende, som en fugl, eller som en mand, hvis tilværelse pludselig har mistet sit umiddelbare orienterings-punkt. På en måde, der knap nok var ham bevidst, begyndte han at overveje, om hans nye sekretær var en løsning ... og dette foregik på det ubevidste plan, under havoverfladen, hvor en mængde små fisk svømmede frem og tilbage og formede bogstaver, opslugt af at kommunikere med deres betragter. Dét, de havde at sige, var dog bemærkelsesværdigt klart, de formede nemlig ikke hele tiden nye, ulæselige ord, de sagde kun én ting, og det, de sagde, var "JA, JA, JA!", og således gik det til, at Peter, stadig uden at være helt bevidst om det, gik fra at være en smule irriteret over at skulle sætte en ny sekretær ind i arbejdsgangen, til at være fornøjet over, at der endelig kom et frisk blik på de åregamle rutiner."
Hvilket fantastisk tamt billede af Peters modvillige udskiftning af sin elskede kone Lilly. Er han mus eller mand, sættes det spydigt i scene, som han kredser om sin sekretær "som en fugl, eller som en mand". Der grines åbenlyst af Freud og psykoanalysen med henvisning-erne til det ubevidste ovenfor og helt gennem-gående i bogen. Vi møder endda en Frøken Lys og Frøken Mørke som til slut smelter sammen og bliver til én, og på den måde leges der overdrevent med ironiske referencer, kluntet syntaks og karikeret allegori som fiske-konkretiseringen af det - for Peter - så uforståelige følelseshav, Lillys angst i form af ulven, der lagde navn til første bind - eller selve frelsen som - hvad ellers? - en engel, som iøvrigt bliver ledt højt og lavt efter bogen igennem.
Det hele undgår smukt at synke ned i ren farce, idet relevansen i personernes situation og livsvalg ikke punkteres. De har alle konflikter, der tages alvorligt og undgår flade endimensionelle stereotyper á la 'ægte ravnemor tager på egocentrisk selvreali-seringstrip til storbyen'. Peters betingelsesløse kærlighed til Lilly er så rørende, at Lillys livskrise bliver næsten lige så ubærlig for læseren som ham selv.
Samtidig er Lillys angst for at sælge ud og ikke mindst den tvivl omkring projektet, der følger hende, både nuanceret og vedkommende. Ella som ny mor i familien er et held for Henry, der ikke kan trænge igennem Lilly og Leonoras boble af mor-datter pigefnidder, mens det er en pest for Leonora, der mildest talt ikke længere har position som guldklump. Således er der ikke noget, der er enkelt, rigtigt eller forkert i dette univers, og det er befriende klichéfrit modsat formen og sproget, som netop er det modsatte helt overlagt.
Guldager har skrevet en underholdende genrehybrid, der leger med klassiske litterære konventioner og skamløst udnytter dem ironisk. Den alvidende fortællers fine balancegang mellem at grine ad og med sine personer fungerer forbilledligt, men desværre bliver bogens slapstick-blanding af allegori og realisme ofte for kontrastfyldt, og fortællegrebene ender med at stå i vejen for indholdet.
Køb eller bestil bogen på saxo.com
Katrine Marie Guldager: Lille Hjerte
Gyldendal, 205 sider
ISBN: 978-87-02-12119-3
