Fjerde udspil fra det stadig forholdsvis ukendte danske band One-Eyed Mule er en stilbevidst leg med country, americana, blues og folk. Via overraskende instrumentering får disse traditionelle amerikanske genrer et moderne twist, mens der holdes fast i autenciteten med indadvendte, melankolske tekster, som det sig hør og bør.
One-Eyed Mule har med When Tomorrow Comes lavet en eftertænksom og stemningsfuld plade, hvor de formår at bære folk-rock stemningen fra den amerikanske muld over i deres egen varme lyd. Naturen har meget passende været afsæt for denne leg med landlige amerikanske genreskabeloner, og indspilningen er da også foregået i en bjælkehytte i Mols Bjerge. Inspirationen af USA har således et solidt fodfæste i det danske, og fokus er i udtalt grad på guitar og vokal.
Titelnummeret har en fejende fremdrift mikset med doven guitarrytme, der vækker minder til Bon Iver og helt specifikt også til Murders fantastiske "When The Bees Are Sleeping" (fra albummet Stockholm Syndrome 2006), der ligesom One-Eyed Mule flirter heftigt med lejrbålet. På et leje af mandolin lyder det opløftende; "When tomorrow comes/ You will sing along/ Bring the trompets on/ When we see the sun/ There will be honky-tonks/ And Bob Dylan songs/ There will be lots of fun/ When tomorrow comes". Man får lyst til at danse morgensolen i møde med denne tongue-in-cheek hyldest til Bob Dylan og nostalgisk eskapisme, og nummeret har kørt på repeat i en rum tid hos denne anmelder.
Også som helhed fungerer albummet godt. Det drømmende instrumentale første nummer med fint fingerspil sætter stemningen, og forsanger Rasmus Dalls vokal smyger sig om én på den ret simple "Move With You To The Country", der går derud af med lækker pedal steel og bløde basgange. "The Way You Do Me" introducerer en blues-rocket uptempo stemning til den støvede countryfeel, og "Locust" er en dagdrømmende lille perle med tydelig inspiration i Neil Youngs legendariske "Sugar Mountain".
Hyldesten til folk-ikonet John Hurt "Mild and Warm" og "Take It Easy On Your Man" har en lige vel langstrakt tryglende vokal, som ikke desto mindre fungerer i denne kontekst og bæres af fremragende guitarspil. "What Was I Supposed to Do?" er i denne anmelders ører dog langt mere rørende. En super enkel, fin lille ballade med skrøbelig vokal, hvor man for alvor mærker opgivende heart-ache. Slaget er tabt og paraderne er helt nede;"What was I supposed to do/ I only wanted to be with you/ Didn't you want me to?"
One-Eyed Mule balancerer smukt mellem at respektere det traditionelle forlæg og lege uhøjtideligt med det. Drivkraften i sangskrivningen, forstår man på bandet, har helt fra starten været at finde et personligt ståsted og udtryk i en genre propfyldt med store personligheder. Det må man sige er lykkedes, ligesom intentionen om at skabe en varm og akustisk funderet lyd er det. Eneste anke herfra er, at albummet kommer nu, hvor det er ved at blive forår. Det ville have passet så godt ind i en mørk efterårsstemning, men mit gæt er at dette album vil holde mere end blot året ud.
Grab Them Records / Target Distribution
