Flere nyheder

 
Film
Shame

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Shame
Tor. 8. mar. 2012

Du bor stilfuldt på Manhattan, har succes på jobbet, ligner Michael Fassbender og vælter dig i kvinder. Lyder det misundelsesværdigt? Ikke ifølge filmen "Shame". Hovedpersonen er afhængig af sex, og det er her ligeså nedbrydende som alle andre misbrug. Trods fremragende skuespillere virker filmen dog alligevel hul.

Hovedpersonen Brandon Sullivan (Michael Fassbender) vågner, onanerer, klæder sig på, flirter aggressivt med en kvinde på toget, går på arbejde, surfer internetporno, går i byen, dyrker sex med en kvinde, som hans chef ikke havde held til at score, og går bagefter hjem og ser porno. Ret hurtigt står det klart, at Brandon er mere end almindelig glad for sex, men ellers langtfra er glad. Hans søster Sissy (Carey Mulligan) dukker op med et hospitalsarmbånd på og kæmper for at komme tættere på livet af ham, hvor Brandon forsøger at få hende ud af hans lejlighed igen, imens han forsøger at drukne sig selv i sex.

Filmen Shame er instruktøren Steve McQueens andet samarbejde med Michael Fassbender, og filmen har fået meget omtale i USA. Både fordi, at filmen efter amerikanske standarder viser meget mandligt kød, og fordi kødet er Michael Fassbenders, som fuldt fortjent hastigt er på vej til tops i Hollywood. Men Shame har også en anden aktualitet i USA, fordi det der debatteres om seksuel afhængighed, som det dog aldrig kaldes ved navn i filmen, er en egentlig lidelse, eller en behændig undskyldning for utroskab. Uanset hvad Brandon fejler, bliver man hurtigt klar over, at han lider, og at det kun er facaden af hans liv, der er flot.

Facaden og indhold er heller ikke i filmen på linje. Både Fassbender og Mulligan yder overbevisende og hudløse portrætter, billederne af Manhattan er smagsfuldt gråt afstemt til Brandons sindsstemning og Harry Escotts knugende underlægningsmusik. Alligevel samler trådene sig aldrig rigtigt. Selvom det hele formelt er i orden, har denne anmelder svært ved at komme derud i følelsesregistret, hvor filmen gerne vil have én. Filmen fortjener absolut et dansk publikum, men det vil nok være meget afhængigt af ens humør på dagen, om man gribes af Brandons distancerede følelsesliv eller selv bliver tilsvarende distanceret.

Se filminfo
Se spilletider